29.08.18 undervisning Hanne
blogge:
at indsætte 3.parts ting i min blog, fx videoer, billeder, thinglink
2 mulighed, enten som link- som linker videre til en anden side ELLER integrere/embedde
Links: sender videre til ny side.
integrere: det ligger direkte på min blog- det er ikke alt man kan få lov til at integere
onsdag den 29. august 2018
mandag den 27. august 2018
observation 27.08.18
27.08.18 observation i praksis
Observation af MAMEs undervisning. GF2 ernæring. teori sensorik.
elev 1-dreng: modstand/uforstående overfor emnet indtil relevansen blev forklaret. derefter var han mere åben og gav udtryk for at han faktisk vidste lidt om det. han deltog aktivt derefter. en blanding af assimilativ og akkomodativ læring
elev 2-pige: giver udtryk for at have en masse viden indenfor emnet- deltager aktivt og jeg vurdere det til at være assimilativ læring
elev 3: var aktiv før undervisningen rigtig gik igang, men da det blev "svært" stod hun af og faldt i søvn. vågnede op da snakken blev løs igen.
nogle elever vågnede da klassen skiftede fra teori til praksis. men det var egentlig samme mønster som i teori.
Observation af MAMEs undervisning. GF2 ernæring. teori sensorik.
elev 1-dreng: modstand/uforstående overfor emnet indtil relevansen blev forklaret. derefter var han mere åben og gav udtryk for at han faktisk vidste lidt om det. han deltog aktivt derefter. en blanding af assimilativ og akkomodativ læring
elev 2-pige: giver udtryk for at have en masse viden indenfor emnet- deltager aktivt og jeg vurdere det til at være assimilativ læring
elev 3: var aktiv før undervisningen rigtig gik igang, men da det blev "svært" stod hun af og faldt i søvn. vågnede op da snakken blev løs igen.
nogle elever vågnede da klassen skiftede fra teori til praksis. men det var egentlig samme mønster som i teori.
fredag den 24. august 2018
24.august 2018. studiedag, illeris kap 5, Aarkrog kap 3+6
24.august 2018. studiedag
Knud Illeris- læring kap 5
David Kolb: amerikansk psykolog. kolbs læringscirkel er en fælles model ud fra teorier fra piaget, John Dewey og kurt lewin.
det inspirerende i modellen er synliggørelsen af de 2 samvirkende dimensioner- opfattelse og forståelse.
kolb hævder at al læring er erfarringslæring og derfor skelner han ikke mellem de to
Vygotsky: mener at læringssituationen kræver et samspil mellem en kyndig(lærer) og en mindre kynding(lærende) - han tidgodeser ikke al den læring der sker i hverdagslivet udenfor en opstillet læresituation.
han taler om den nærmeste udviklingszone: forskellen mellem det udviklingsniveau den lærende er på og det potetielle niveau den lærende kan opnå.
dette kan godt gøre at man ser den lærendes potetialle ud fra et rent fagligt perspektiv- altså næste niveau der kan opnåes er næste kapitel/niveau i bogen- meget forsimplet
jack mezirov: vi organisere forståelse i skemaer- ligesom piaget mener- men til forskel fra Piaget er der også tale om mening og ikke kun videnen
transformativ læring:revidere ens skemaer men med følelsesmæssige aspekter
Stephen Brookfield:
anser at kritisk refleksion er en grundlæggende del af det liv vi lever..
en voksenundervisers centrale opgave er at anspore deltagere til kritisk refleksion, derfor bør underviseren også selv have denne tilgang.
kritisk tænkning er både følelsesladet og rationel.
han beskæftigere sig primimært med tænkning og refleksion og mindre med oplevelse, følelser og samspil. -
lægger fokus på de akkomodative læreprocesser - som kritisk tænkning og reflektion indebærer, og transformativ læring kan komme i forlængelse i særlige tilfælde.
Illeris:
refleksion: kan forståes på 2 måder- som eftertanke eller spejling.
eftertanke: bearbejdelsesprocess, sker efter den umiddelbare læring, der er noget uløst. en videre bearbejdelse af akkomodativ læring. kræver psykisk energi
refleksion spiller en stor rolle i overførsel af læring fra teori til praksis
brug af portfolie i en læringsprocess er en måde at at tilstræbe refleksion og derved overførsel af læring fra teori til praksis
læring er en del af menneskets medfødte beredskab- derfor er læring som udgangspunkt lystbetonet. Men ikke altid når vi taler om uddannelse- her nedbrydes lysten til at lære, hvilket er uheldigt.
derfor skal man ikke "lære at lære", man skal blot lade være med at forhindre mennesket i at lære.
Begrebet metalæring/metakognition: akkomodativ læring når det er indenfor begrænset område, transformativ læring hvis det er et større område som omfatter personligt element.
når man taler om metalæring ser man ofte ud fra et indholdsmæssigt eller fagligt perspektiv- søger en faglig løsning eller tilgang. hvor akkomodativ og transformativ læring ses ud fra den lærendes persepktiv.
5.6 refleksivitet i betydningen spejling:
vi er blevet frisat fra gamle normer og skal selv vælge og skabe vores eget liv. muligheden for at forholde sig til sig selv (ziehe)
Vibe Aarkrog teori om læring kap 3
John Dewey: nøgleord: handling, refleksion, erfarring
konstruktivistisk opfattelse af læring. man fylder ikke læring på men istedet : udvikling af viden og tænkning sker i samspil mellem individ og omverden. individet handler og omverdenen svarer tilbage.
opfattelsen af at læring sker i samspil med andre er også centralt for Vygotsky.
skolen skal udvikle faglige såvel som sociale kompetencer
Man lærer ved at være aktivt udforskende og afprøvende.
nøgleord:
handling, deles i rutinepræget handling og reflekterende handling
rutinepræget handling: vi gør noget fordi vi tror det hjælper, fx tilsætte citron o g sukker til en smagsløs sovs- vi ved ikke hvorfor det skulle kunne hjælpe men det ved vi det nogle gange gør, ringe forklaring mellem teori og praksis.
reflekterende handling: vi har kendskab til sensorik og ved derfor hvorfor citron og sukker kan opveje hinanden osv. detaljeret viden om sammenhæng mellem handling og konsekvens
refleksion,- tvivl eller forvirring ansporer en til at reflektere. man tænker over noget med henblik på fremtidige konsekvenser. refleksions processen indeholder 5 faser( s. 55)
erfaring: indeholder passiv og aktiv del. vi afprøver noget (aktiv) og modtager resultat(passiv).
man lærer ved at koble handling og refleksion- ikke blot ved learning by doing
"et gram erfaring er bedre end et ton teori"- teori og handling bliver meningsfuldt i samspil
dewey passer godt i forhold til erhvervsskoler da han mener man skal kunne tilbyde værksteder der ligner virkeligheden
dewey kritiseres for hans tææt tilknytning af tanke og handling- kan man ikke lære noget uden det kan bruges/prøves i praksis?
Vibe Aarkrog teori om læring kap 6
shön og Chris Argyris udviklede teori:
2 dele- "theory in use"(den teori der afspejles i ens handlinger) og "espoused theory" (det man fortæller andre man gør- eller det man gerne vil have andre til at tro man gør)
Det er vigtigt at reflektere, men med tiden arbejder praktikeren rutinepræget og mister respekten for at tænke sig om/reflektere- dette kaldes tunnelsyn eller snæversynet. Så længe vi reflektere udvikler vi os,
refleksion i handling= man reflekrere mens man gør det
Knud Illeris- læring kap 5
David Kolb: amerikansk psykolog. kolbs læringscirkel er en fælles model ud fra teorier fra piaget, John Dewey og kurt lewin.
det inspirerende i modellen er synliggørelsen af de 2 samvirkende dimensioner- opfattelse og forståelse.
kolb hævder at al læring er erfarringslæring og derfor skelner han ikke mellem de to
Vygotsky: mener at læringssituationen kræver et samspil mellem en kyndig(lærer) og en mindre kynding(lærende) - han tidgodeser ikke al den læring der sker i hverdagslivet udenfor en opstillet læresituation.
han taler om den nærmeste udviklingszone: forskellen mellem det udviklingsniveau den lærende er på og det potetielle niveau den lærende kan opnå.
dette kan godt gøre at man ser den lærendes potetialle ud fra et rent fagligt perspektiv- altså næste niveau der kan opnåes er næste kapitel/niveau i bogen- meget forsimplet
jack mezirov: vi organisere forståelse i skemaer- ligesom piaget mener- men til forskel fra Piaget er der også tale om mening og ikke kun videnen
transformativ læring:revidere ens skemaer men med følelsesmæssige aspekter
Stephen Brookfield:
anser at kritisk refleksion er en grundlæggende del af det liv vi lever..
en voksenundervisers centrale opgave er at anspore deltagere til kritisk refleksion, derfor bør underviseren også selv have denne tilgang.
kritisk tænkning er både følelsesladet og rationel.
han beskæftigere sig primimært med tænkning og refleksion og mindre med oplevelse, følelser og samspil. -
lægger fokus på de akkomodative læreprocesser - som kritisk tænkning og reflektion indebærer, og transformativ læring kan komme i forlængelse i særlige tilfælde.
Illeris:
refleksion: kan forståes på 2 måder- som eftertanke eller spejling.
eftertanke: bearbejdelsesprocess, sker efter den umiddelbare læring, der er noget uløst. en videre bearbejdelse af akkomodativ læring. kræver psykisk energi
refleksion spiller en stor rolle i overførsel af læring fra teori til praksis
brug af portfolie i en læringsprocess er en måde at at tilstræbe refleksion og derved overførsel af læring fra teori til praksis
læring er en del af menneskets medfødte beredskab- derfor er læring som udgangspunkt lystbetonet. Men ikke altid når vi taler om uddannelse- her nedbrydes lysten til at lære, hvilket er uheldigt.
derfor skal man ikke "lære at lære", man skal blot lade være med at forhindre mennesket i at lære.
Begrebet metalæring/metakognition: akkomodativ læring når det er indenfor begrænset område, transformativ læring hvis det er et større område som omfatter personligt element.
når man taler om metalæring ser man ofte ud fra et indholdsmæssigt eller fagligt perspektiv- søger en faglig løsning eller tilgang. hvor akkomodativ og transformativ læring ses ud fra den lærendes persepktiv.
5.6 refleksivitet i betydningen spejling:
vi er blevet frisat fra gamle normer og skal selv vælge og skabe vores eget liv. muligheden for at forholde sig til sig selv (ziehe)
Vibe Aarkrog teori om læring kap 3
John Dewey: nøgleord: handling, refleksion, erfarring
konstruktivistisk opfattelse af læring. man fylder ikke læring på men istedet : udvikling af viden og tænkning sker i samspil mellem individ og omverden. individet handler og omverdenen svarer tilbage.
opfattelsen af at læring sker i samspil med andre er også centralt for Vygotsky.
skolen skal udvikle faglige såvel som sociale kompetencer
Man lærer ved at være aktivt udforskende og afprøvende.
nøgleord:
handling, deles i rutinepræget handling og reflekterende handling
rutinepræget handling: vi gør noget fordi vi tror det hjælper, fx tilsætte citron o g sukker til en smagsløs sovs- vi ved ikke hvorfor det skulle kunne hjælpe men det ved vi det nogle gange gør, ringe forklaring mellem teori og praksis.
reflekterende handling: vi har kendskab til sensorik og ved derfor hvorfor citron og sukker kan opveje hinanden osv. detaljeret viden om sammenhæng mellem handling og konsekvens
refleksion,- tvivl eller forvirring ansporer en til at reflektere. man tænker over noget med henblik på fremtidige konsekvenser. refleksions processen indeholder 5 faser( s. 55)
erfaring: indeholder passiv og aktiv del. vi afprøver noget (aktiv) og modtager resultat(passiv).
man lærer ved at koble handling og refleksion- ikke blot ved learning by doing
"et gram erfaring er bedre end et ton teori"- teori og handling bliver meningsfuldt i samspil
dewey passer godt i forhold til erhvervsskoler da han mener man skal kunne tilbyde værksteder der ligner virkeligheden
dewey kritiseres for hans tææt tilknytning af tanke og handling- kan man ikke lære noget uden det kan bruges/prøves i praksis?
Vibe Aarkrog teori om læring kap 6
shön og Chris Argyris udviklede teori:
2 dele- "theory in use"(den teori der afspejles i ens handlinger) og "espoused theory" (det man fortæller andre man gør- eller det man gerne vil have andre til at tro man gør)
Det er vigtigt at reflektere, men med tiden arbejder praktikeren rutinepræget og mister respekten for at tænke sig om/reflektere- dette kaldes tunnelsyn eller snæversynet. Så længe vi reflektere udvikler vi os,
refleksion i handling= man reflekrere mens man gør det
onsdag den 22. august 2018
modul 1 3.undervisningsgang
3.. undervisning Hanne
Fokus for dagen: tilegnelsesprocessen fra Illeris' læringstrekant
opsamling på de 4 læringstyper piaget og Illeris taler om:
Kumulativ læring: når der opbygges skeamer, udenadslærer som ikke kobles på anden viden, erfaring eller følelser. sker meget i de første leveår men næsten ikke efterfølgende. svært for voksne at lære denne type læring
assimilativ læring: vi bygger ovenpå skemaer, nem læringsform, vi udvider vores viden om matematik fordi vi allerede har matematik skemaer.
akkomodativ læring: vi nedbryder og omstrukturere vores skema, vi har ikke et skema der passer til den læring der skal ske, og derfor er vi nød til at omstrukturere et eksisterende skema. denne læringstype er mere krævende en assimilativ læring da vi skal overbevises om at omstrukerere vores skemaer- og dette kræver noget af os.
transformativ læring: sker kun når det er absolut nødvendigt, ændrer personens identitets eller personlighed. sker ved kriser, omskoling pga skade, skilsmisser osv.
gruppeopgave fra slide 9 : Akkomodativ læring:
omstrukturering af eksiterende skema
kræver mere end assimilativ læring, overskridende læring- krævende af individet
tænke anderledes, kræver vores interesse
denne type læring gør vores læring bredere anvendeligt da vi kan bruge den i lidt anderledes situationer (vi kan justere vores skemaer en smule)
grundlaget for: åbenhed, følsomhed, kreativitet og fleksibilitet
Transformativ læring: : Bentes noter
dramatisering af de 4 læringsstile: se 3 videoer på intrapol
Fokus for dagen: tilegnelsesprocessen fra Illeris' læringstrekant
opsamling på de 4 læringstyper piaget og Illeris taler om:
Kumulativ læring: når der opbygges skeamer, udenadslærer som ikke kobles på anden viden, erfaring eller følelser. sker meget i de første leveår men næsten ikke efterfølgende. svært for voksne at lære denne type læring
assimilativ læring: vi bygger ovenpå skemaer, nem læringsform, vi udvider vores viden om matematik fordi vi allerede har matematik skemaer.
akkomodativ læring: vi nedbryder og omstrukturere vores skema, vi har ikke et skema der passer til den læring der skal ske, og derfor er vi nød til at omstrukturere et eksisterende skema. denne læringstype er mere krævende en assimilativ læring da vi skal overbevises om at omstrukerere vores skemaer- og dette kræver noget af os.
transformativ læring: sker kun når det er absolut nødvendigt, ændrer personens identitets eller personlighed. sker ved kriser, omskoling pga skade, skilsmisser osv.
gruppeopgave fra slide 9 : Akkomodativ læring:
omstrukturering af eksiterende skema
kræver mere end assimilativ læring, overskridende læring- krævende af individet
tænke anderledes, kræver vores interesse
denne type læring gør vores læring bredere anvendeligt da vi kan bruge den i lidt anderledes situationer (vi kan justere vores skemaer en smule)
grundlaget for: åbenhed, følsomhed, kreativitet og fleksibilitet
Transformativ læring: : Bentes noter
dramatisering af de 4 læringsstile: se 3 videoer på intrapol
mandag den 20. august 2018
1. studiedag 17. august.
piaget: biolog, bygger sin teori på biologisk/genetisk grundlag- menneskets evne er udviklet gennem artens kamp for overlevelse. mennesket konstruere selv deres forståelse af omverdenen gennem den læring der sker- dette udelukker andre teorier om at man kan fylde læring/viden på folk. den dynamiske del- hvad der driver læring frem- dette har Piaget ikke beskæftiget sig med, han har fokuseret på den strukturelle del- indholdet.
piaget taler om udviklingsstadier gennem livet- især fra fødsel til ungdom, han kritiseres for at disse stadier er for firkantede. der er 4 hovedstadier (s 57 illeris)
Ligevægtsprocess: individet forsøger at opretholde ligevægt i samspil med omgivelserne, gennem fortsat adaptation- aktiv tilpasningsprocess. mennesket tilpasser sig omgivelserne samtidig med det forsøger at tilpasse omgivelserne til sine egne behov
assimilation: indoptage noget i en allerede eksisterende struktur- indarbejde ny viden i en eksisterende vidensstruktur, handlemønstrer osv.
akkomodation: vi laver en ny struktur for at kunne lære. vi nedbryder helt eller delvist og genopbygger ny struktur/skema
piaget mener ikke at det er muligt at vide alt det vi gør og holde styr på det medmindre det er opbygget i strukturer i os. han beskriver det som skemaer
Illeris siger at begreberne spor og skemaer skal forstås som metaforer for overhoved at forstå hvad der sker. men i virkeligheden er disse ord for simple til at beskrive hvad der sker
piaget: at lære noget betyder at sammenkoble noget nyt med det der allerede er der. enten assimilativt- som en tilføjelse eller akkommodativt som en omstrukturering
Illeris: læringstrekant. se blog fra sidste undervisning om læringstrekant, drivkraft, samspil og indhold.
Læring: altid subjekt og objekt- der er nogen der lærer noget. Læring er et samspil mellem individet og omgivelser.
man lærer det der virker tilfredsstillende, og jo mere tilfredsstillende jo mere læres der. om omvendt- virker det ikke tilfredsstillende mindskes læringen.
vi stimuleres til at lærer noget når vi belønnes, direkte eller inddirekte. inddirekte- køretimer er ikke spændende men de er= kørekort.
Illeris- 4 basale læringstyper:
kumulation/kumulativ læring:
en tilføjelse til piagets teori af Thomas Nissen.
finder sted hos den lærende hvor der ikke allerede er et skema. dvs det første element i et nyt skema etableres. Dette sker primært i de første leveår, men også hos handicappede eller ved genoptræning efter hjerneskader. men også hvis vi skal huske fx en pinkode- vi kan lærer tallene udenad- kumulativ læring( derfor kaldes denne læring også mekanisk læring), eller vi kan finde på en huskeregel- så knytter vi det til et allerede eksisterende skema og så er det assimilation.
Tidligere skete en del kumulatiov læring, udenadslærer af kongerækker, salmer osv. vi gør det også når vi lærer at cykle.
Denne type læring er svær for os at koble til andre situationer, og det er upraktisk i en foranderlig verden.
Assimition/assimilativ læring:
her indoptages og indpasses sanseindtryk fra omgivelserne som tilføjelser til eller udbygning af allerede etablerede skeamer, altså vi bygger videre på noget vi allerede ved- tilføjende læring. Dette er den almindelige form for læring i dagligdagen.
fx når man bygger videre på sin matematik viden gennem folkeskolen.
denne læring er kendetegnet ved rolig og stabil fremadskridende udvikling.
ulempen her kan være at man kobler ny viden til bestemte skemaer/situationer- og det kan derfor være svært at anvende andre steder- fx hvis det er svært at bruge matematikken i fysik. Dette ville være helt fint i en konstant og ikke foranderlig verden- men det har vi ikke.
Akkommodation/akkommodativ læring:
hel eller delvis omstrukturering af allerede etablerede skemaer.
når vi møder noget der ikke passer i vores skemaer må vi ændre vores skemaer. overskridende læring.
Denne læring kan både ske meget pludselig eller være en længere process.
Det er her vi rigtig adskiller os fra hinanden og laver individuelle lærings processer(strukturer/skemaer).
og dette gør også at den assimilative læring bliver forskellige/individuel- for de skemaer læringen skal udbygge er forskellige fra person til person.
derfor er der også megets tor forskel på hvad og hvordan elever lærer- deres allerede eksistrerende skeamer er forskellige.
akkomodation er mere krævende end assimilation, det er en hård process at nedbryde/opgive et allerede etableret skema- vi skal overbevises til dette, og det kræver overskud
i en læringssitiation vil assimilativ og akkommidativ læring oftes begge være i spil- det er sjældent den ene sker alene, men måske med en overvægt til den ene
Transformativ læring:
Når lærende vedrører den lærendes identitet eller selvforståelse (illeris),
siknifikant læring- en ændring i selvets organisme(Rogers) . en ændring i individets personlighed
længe været kendt indenfor psykoterapi men ikke indenfor læringsbegrebet.
signifikant læring er noget der sker når det er nødvendigt og man ikke kan klare det på det eksisterende personlige grundlag- fx en krise
"al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet"(illeris). denne læring er meget krævende og sker kun når det absolut nødvendigt. i vores uddannelsessystem er undervisere sjældent gearet til at kunne klare de krav sådan en læring kræver
sammenhæng og transfer muligheder :
de 4 læringstyper er beskrevet i denne rækkefølge udfra stigende grad af kompleksitet.
Det er hensigtsmæssigt at man er i stand til at skifte mellem de forskellige læringstyper alt efter behov.
transfer: det kan være svært at anvende sin læring i øvrige situationer. læring kræver altså en situation der mere eller mindre minder om læringssituationen for at kunne anvendes. se s. 71 Illeris
der er afgørende sammenhæng mellem læringsstil, læringsprodukt og anvendelsesmuligheder for den lærende
ingen af de 4 læringsstile er bedre end de andre, men i hverdagen vil en veksling mellem assimilation og akkomodation ofte være mest almindeligt.
Hvilken betydning har dette for mig som underviser:
Jeg kan forstå hvorfor en given undervisning kan opfattes meget forskelligt hos eleverne. Nogle tager det nemt ind mens andre måske yder modstand og virkelig skal overvindes før læring sker. For andre afvises læringen måske da det er for krævende. Jeg kan forsøge hos de enkelte elever at opnå en blanding af assimilativ og akkomodativ læring.
Det skaber en forståelse for at elever lærer forskelligt og det lærte også er forskelligt fra elev til elev, da de skemaer der bygges videre på er forskelligt.
piaget: biolog, bygger sin teori på biologisk/genetisk grundlag- menneskets evne er udviklet gennem artens kamp for overlevelse. mennesket konstruere selv deres forståelse af omverdenen gennem den læring der sker- dette udelukker andre teorier om at man kan fylde læring/viden på folk. den dynamiske del- hvad der driver læring frem- dette har Piaget ikke beskæftiget sig med, han har fokuseret på den strukturelle del- indholdet.
piaget taler om udviklingsstadier gennem livet- især fra fødsel til ungdom, han kritiseres for at disse stadier er for firkantede. der er 4 hovedstadier (s 57 illeris)
Ligevægtsprocess: individet forsøger at opretholde ligevægt i samspil med omgivelserne, gennem fortsat adaptation- aktiv tilpasningsprocess. mennesket tilpasser sig omgivelserne samtidig med det forsøger at tilpasse omgivelserne til sine egne behov
assimilation: indoptage noget i en allerede eksisterende struktur- indarbejde ny viden i en eksisterende vidensstruktur, handlemønstrer osv.
akkomodation: vi laver en ny struktur for at kunne lære. vi nedbryder helt eller delvist og genopbygger ny struktur/skema
piaget mener ikke at det er muligt at vide alt det vi gør og holde styr på det medmindre det er opbygget i strukturer i os. han beskriver det som skemaer
Illeris siger at begreberne spor og skemaer skal forstås som metaforer for overhoved at forstå hvad der sker. men i virkeligheden er disse ord for simple til at beskrive hvad der sker
piaget: at lære noget betyder at sammenkoble noget nyt med det der allerede er der. enten assimilativt- som en tilføjelse eller akkommodativt som en omstrukturering
Illeris: læringstrekant. se blog fra sidste undervisning om læringstrekant, drivkraft, samspil og indhold.
Læring: altid subjekt og objekt- der er nogen der lærer noget. Læring er et samspil mellem individet og omgivelser.
man lærer det der virker tilfredsstillende, og jo mere tilfredsstillende jo mere læres der. om omvendt- virker det ikke tilfredsstillende mindskes læringen.
vi stimuleres til at lærer noget når vi belønnes, direkte eller inddirekte. inddirekte- køretimer er ikke spændende men de er= kørekort.
Illeris- 4 basale læringstyper:
kumulation/kumulativ læring:
en tilføjelse til piagets teori af Thomas Nissen.
finder sted hos den lærende hvor der ikke allerede er et skema. dvs det første element i et nyt skema etableres. Dette sker primært i de første leveår, men også hos handicappede eller ved genoptræning efter hjerneskader. men også hvis vi skal huske fx en pinkode- vi kan lærer tallene udenad- kumulativ læring( derfor kaldes denne læring også mekanisk læring), eller vi kan finde på en huskeregel- så knytter vi det til et allerede eksisterende skema og så er det assimilation.
Tidligere skete en del kumulatiov læring, udenadslærer af kongerækker, salmer osv. vi gør det også når vi lærer at cykle.
Denne type læring er svær for os at koble til andre situationer, og det er upraktisk i en foranderlig verden.
Assimition/assimilativ læring:
her indoptages og indpasses sanseindtryk fra omgivelserne som tilføjelser til eller udbygning af allerede etablerede skeamer, altså vi bygger videre på noget vi allerede ved- tilføjende læring. Dette er den almindelige form for læring i dagligdagen.
fx når man bygger videre på sin matematik viden gennem folkeskolen.
denne læring er kendetegnet ved rolig og stabil fremadskridende udvikling.
ulempen her kan være at man kobler ny viden til bestemte skemaer/situationer- og det kan derfor være svært at anvende andre steder- fx hvis det er svært at bruge matematikken i fysik. Dette ville være helt fint i en konstant og ikke foranderlig verden- men det har vi ikke.
Akkommodation/akkommodativ læring:
hel eller delvis omstrukturering af allerede etablerede skemaer.
når vi møder noget der ikke passer i vores skemaer må vi ændre vores skemaer. overskridende læring.
Denne læring kan både ske meget pludselig eller være en længere process.
Det er her vi rigtig adskiller os fra hinanden og laver individuelle lærings processer(strukturer/skemaer).
og dette gør også at den assimilative læring bliver forskellige/individuel- for de skemaer læringen skal udbygge er forskellige fra person til person.
derfor er der også megets tor forskel på hvad og hvordan elever lærer- deres allerede eksistrerende skeamer er forskellige.
akkomodation er mere krævende end assimilation, det er en hård process at nedbryde/opgive et allerede etableret skema- vi skal overbevises til dette, og det kræver overskud
i en læringssitiation vil assimilativ og akkommidativ læring oftes begge være i spil- det er sjældent den ene sker alene, men måske med en overvægt til den ene
Transformativ læring:
Når lærende vedrører den lærendes identitet eller selvforståelse (illeris),
siknifikant læring- en ændring i selvets organisme(Rogers) . en ændring i individets personlighed
længe været kendt indenfor psykoterapi men ikke indenfor læringsbegrebet.
signifikant læring er noget der sker når det er nødvendigt og man ikke kan klare det på det eksisterende personlige grundlag- fx en krise
"al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet"(illeris). denne læring er meget krævende og sker kun når det absolut nødvendigt. i vores uddannelsessystem er undervisere sjældent gearet til at kunne klare de krav sådan en læring kræver
sammenhæng og transfer muligheder :
de 4 læringstyper er beskrevet i denne rækkefølge udfra stigende grad af kompleksitet.
Det er hensigtsmæssigt at man er i stand til at skifte mellem de forskellige læringstyper alt efter behov.
transfer: det kan være svært at anvende sin læring i øvrige situationer. læring kræver altså en situation der mere eller mindre minder om læringssituationen for at kunne anvendes. se s. 71 Illeris
der er afgørende sammenhæng mellem læringsstil, læringsprodukt og anvendelsesmuligheder for den lærende
ingen af de 4 læringsstile er bedre end de andre, men i hverdagen vil en veksling mellem assimilation og akkomodation ofte være mest almindeligt.
Hvilken betydning har dette for mig som underviser:
Jeg kan forstå hvorfor en given undervisning kan opfattes meget forskelligt hos eleverne. Nogle tager det nemt ind mens andre måske yder modstand og virkelig skal overvindes før læring sker. For andre afvises læringen måske da det er for krævende. Jeg kan forsøge hos de enkelte elever at opnå en blanding af assimilativ og akkomodativ læring.
Det skaber en forståelse for at elever lærer forskelligt og det lærte også er forskelligt fra elev til elev, da de skemaer der bygges videre på er forskelligt.
onsdag den 15. august 2018
Behov for udvikling i min praksis:
- differentiere undervisningen, så de stærke elever udfordres, men uden de svage elever tabes eller føler sig dumme.
- selv at kunne rumme de elever som giver udtryk for modstand overfor uddannelsen/undervisningen
-fange elevernes opmærksomhed i teoriundervisning med forskellige undervisningsformer- opgaver, tavleundervisning, walk and talk, quizzer
Denne model er Illeris' læringstrekant. den har vi arbejdet på i grupper, min gruppe arbejdede med "drivkraft". I studiegruppen gennemgik vi "indhold" og "samspil"
- differentiere undervisningen, så de stærke elever udfordres, men uden de svage elever tabes eller føler sig dumme.
- selv at kunne rumme de elever som giver udtryk for modstand overfor uddannelsen/undervisningen
-fange elevernes opmærksomhed i teoriundervisning med forskellige undervisningsformer- opgaver, tavleundervisning, walk and talk, quizzer
Denne model er Illeris' læringstrekant. den har vi arbejdet på i grupper, min gruppe arbejdede med "drivkraft". I studiegruppen gennemgik vi "indhold" og "samspil"
onsdag den 8. august 2018
Om mig selv
Jeg hedder Anne og jeg er 31 år.
Jeg har været ansat på esnord i ca 5 år, hvoraf jeg primært har undervist på gf2. Derudover varetager jeg en del funktioner og projekter på skolen, både intern
Jeg har været ansat på esnord i ca 5 år, hvoraf jeg primært har undervist på gf2. Derudover varetager jeg en del funktioner og projekter på skolen, både intern
Abonner på:
Opslag (Atom)