synopsis udkast med kommentarer fra studiegruppe

RAMMEN  

PETER OG CASPER: alt for langt og for meget ligegyldig information

Jeg er faglærer på Kokkeskolen, hvor jeg er kontaktlærer for grundforløb 2(GF2)gastronom, det har jeg været i ca. 5 år. Det er pt en klasse på 16 elever i alderen 17-28 år og de er ca. 1/3 igennem af deres GF2. Nogle elever har tidligere arbejdet i køkken, andre har ingen praksis erfaring overhoved og det faglige niveau i klassen er ret spredt. Ugen er opdelt i 3-4 teoridage og 1-2 dage i køkkenpraktik.

UDFORDRINGEN – hvad er den pædagogiske problemstilling/udfordring - Hvordan viser udfordringen sig?

PETER OG CASPER: slet alt det der er streget over, ikke relevant

”Eleverne har svært ved at omsætte deres teoretiske viden til praksis”

De dage klassen har teori ser eleverne stor relevans i det der undervises i, de udviser også forståelse for stoffet og anser det som relevant for deres uddannelse. Men når de så skal anvende det lærte i praktik på en praktikdag som typisk ligger 2-5 dage efter teoridagen, ser jeg som underviser ofte at eleverne ikke anvender den lærte teori. Jeg oplever at de ser teori og praksis som 2 adskilte ting, som de har svært ved at koble sammen.

HVOR VIL JEG GERNE VÆRE? - mål/visionen?

PETER OG CASPER: de mener ikke at det er MIT mål, det skal være mere personligt

Det ville være hensigtsmæssigt hvis eleverne kunne frembringe og anvende den teoretiske viden når de var i praktik. Hvis de selv kan se behovet og finde ud af at anvende den teoretiske viden i skolens praktik vil det øge sandsynligheden for at de også kan anvende det på en senere elevplads.

HVORFOR ER DET INTERESSANT FOR MIG AT LØSE/FORSTÅ?

PETER og CASPER: Hvorfor synes JEG det er interessant?? Dette er ikke personligt nok men mere generelt

Vores undervisning på skolen er i min optik ikke relevant hvis den ikke anvendes og skaber refleksion hos eleven på en senere elevplads.

Jeg tænker at skolens køkken kunne fungerer som et trinbræt til at anvende teoretisk viden i praksis på en senere elevplads.

TEORI

PETER OG CASPER: få tydeliggjort i problemstilling hvor assimilation og akkomodation passer ind, det virker ikke som en del af opgave/oplæg

Bjarne Wahlgren- begrebet transfer- faktorer der fremmer transfer mellem undervisning og arbejde

Illeris: assimilation og akkomodation læring- læringstrekant- drivkraft/motivation

-          Nævn assilimation og akkomodaton i udfordringen

-           

AFGRÆNSNING

Jeg vælger at zoome ind på transfer mellem teori og praktik på skolen. Det egentlige hovedformål er at der skal ske transfer mellem skole og elevplads, men jeg anser køkkenpraktikken som et trinbræt hertil da eleverne på gf2 endnu ikke har elevplads.

Jeg er bevidst om at Vibe Aakrog også er førende teoretiker indenfor emnet om transfer, men jeg vælger at tage udgangspunkt på Bjarne Wahlgren da jeg mener at hans teori om faktorer der fremmer undervisning er særlig relevant for min problemstilling

Jeg vælger ikke at fokusere på begreberne kumulativ og transformativ læring da jeg ikke mener det er den type læring der sker på gf2

Begrebsafklaring: ofte bruges begrebet transfer på trods af at der blandt teoretikere er bred enighed om at dette begreb er forældet da man mener at der ved transfer sker en transformation af viden som er kontekstafhængig. Jeg vil bruge begrebet transfer på trods af ovenstående.

opsamling 26.09.18

Illeris- ikke rendyrket socialkonstruktivist da han også interesserer sig for individet.

læringstrekant: Illeris mener at alle 3 dimensioner er i spil ved læring, men han dykker ned i de forskellige for at forklare sig.
Han laver den komplicerede læringstrekant for at få uddybet samspilsdimensionen- han mener nemlig ikke man blot kan sige samspil men at læringsituationen altid er påvirket af den aktuelle samfundssituation og i hvilken social relation læringen sker i,.

Piaget er basen for læringstyper- han er opfinder af assimilation og akkomodation- dette har  Illeris bygget videre på med begrreberne kumulatob og transformativ.
" illeris stiller sig på skuldrene af Piagets begreber assimilation og akkomodation.

praksisfællesskaber: 

teorien om praksisfællesskaber bygger på socialkonstruktivisme

En arbejdsgruppe er ikke nødvendigvis et praksisfællesskab- et praksisfællesskab skal have forhandlet fælles mening OG bliver etableret over tid.
ny deltager på fodboldholdet er legitim perifer deltager- som bevæger sig mod fuld deltagelse.
man kan i et praksisfællesskab bevæge sig i baner- fx være fuldt deltagende i nogen sammenhænge og perifere legitime deltager i anden sammenhæng- fx den nye faglærer som er dygtig kok er fuldt deltagende i forhold til retter og mad men perifer deltager i forhold til at være underviser.


Oversigt over teoretikere:

Illeris: barriere mod læring, læringstrekant
Lave og wenger: situeret læring, praksisfællesskab
Scön: refleksion i praksis
Dewey: handling
Piaget: læringstyper (Illeris tilføjer kummulativ og transformativ)
Wahlgren/aakrog: transfer

Disse 3 kan læses om i aakrog bog

19.9.18 Hanne Transfer

vi skelner mellem begreberne transfer og transformation: 

begge begreber handler om hvordan vi anvender noget lært i en anden situation
hvilket begreb der anvendes afhænger af hvilken tilgang til lærer teoretikeren har

transfer: instruktivistisk tilgang,  vi lærer en pakke som vi kan tage videre med os og bruge i en anden sitiation
transformation: konstruktivistisk tilgang, at vi konstruere en viden som ændre os og er afhængig af kontekst.

De fleste vil mene at vi langsomt bevæger os væk fra det individuelle begreb om transfer og mere over i tranformation- hvor vi indgår og lærer i fællesskaber

Dagens powerpoint:

Uv.dag 6 transfer u. noter from Københavns Professionshøjskole (KP)

vejledning til it

at sætte powerpoint fra slideshare ind i blog: 

* åben slide i slideshare
* tryk del/share
* kopier tekst i feltet "embed" (denne kode gør at jeg kan indlejre slides i ny teknologi-fx blog)
* åben blog, tryk der hvor du ønsker pp
* tryk html
* indsæt den html kode der er kopieret


sætte thinglink element ind i blog: 

* lav thinklink og gem denne
* tryk del/share
* kopier tekst i feltet "embed" (denne kode gør at jeg kan indlejre slides i ny teknologi-fx blog)
* åben blog, tryk der hvor du ønsker pp
* tryk html
* indsæt den html kode der er kopieret
* husk at den først bliver aktiv når jeg udgiver bloggen, indtil da kan kommentarer osv ikke ses,

google docs 
*via google+ konto oprettes et docs(samme sted som jeg tilgår bloggen)
* linket kan deles og alle med dette link kan derefter skrive i dokumentet
* alt gemmes automatisk

samspilsformer skema samt gruppeopgave foto af opgaver

Dette foto viser mine egne noter til de samspilsformer som Illeris beskriver i kap 7:

Jeg har også beskrevet samspilsformerne i blogindlæg fra stuediedag 7.9.18

Opgave i studiegruppen 12.9.18 samspilsformer

vi fik denne opgave, vi tog udgangspunkt i min observation omkring samspil- se blogindlæg om dette.
vi tog primært udgangspunkt i den gruppe elever der sad på bagerste række, hvoraf den ene af dem af underviseren var blevet placeret istedet for på forreste række hvor han tidligere sad.  dvs et af underviseren dannet praksisfællesskab bestående af 1 aktiv og 2 inaktive elever . vores analyse ses på billedet herunder

øverst til venstre ses klassens elever som de selv havde placeret sig på 3 rækker- 3 aktive elever forrest, 2 neutrale i midten og 3 inaktive bagerst.
Underviseren bytter om på to elever- en af de forreste sættes på bagerste række og omvendt.
umiddelbart vurderede vi det nye praksisfællesskab hvor der tilkom en ny- dvs en legitim perifer deltager som anvender samspilformen "deltagelse" hvorimod de øvrige 2 andvender samspilsformen "formidling"(da de blot tager imod fra den nye og deltagende)
Men under denne analyse går det op for os at den nye deltager i praksisfællesskabet faktisk ikke er legitim perifer deltager, da han ikke lever op til de 4 krav for disse, fx kan han ikke søge viden hos garvede deltagere.- da han selv er den garvede/vidende, han stræber ikke eter fuld deltagelse- da han faktisk er den fulde deltager og de to andre er perifere
derefter kommer vi frem til at der faktisk slet ikke er dannet et nyt praksisfællesskab. der er sat en gruppe elever sammen, men de er ikke et praksisfællesskab. de to inaktive medlemmer fortsætter deres inaktive praksisfællesskab og den nye deltager er slet ikke en del af dette. . 

stuediedag 14.09.18 transfer

Fra teori til praksis- kap 2 i Aakrog 2010 (pdf fil)

begerebet transfer handler om at  processen ved at overføre noget viden fra en situation til en anden situation. eller at omdanne en viden til en anden viden.

transer og læring hænger tæt sammen da der ofte skal ske transfer for at ske læring

den gode underviser: tager afsæt i noget eleverne kan men samtidig sørger for de videreudvikler sig

læring og transfer er vævet ind i hinanden, men kan skilles ad. for der kan godt læres noget uden den viden kan anvendes og tilpasses(transformeres) til andre situationer.

forståelse: ofte er forståelse en forudsætning for transer- man skal forstå noget for at kunne anvende det i andre situationer.
Men i nogle situationer kan transfer godt ske uden forståelse- når man kopiere noget man ser fx hvordan en kniv skal holdes- man kopiere kokken- men man kan ikke forklare hvorfor man gør det man gør det

kritik af begrebet transer: 

• at overføre viden til praksis er utrolig svært og derfor ville det være nemmere ikke at sætte transer som succespunkt for læring
• læring opfattes kognitiv og som noget der sker i den enkelte, uden at tage hensyn til situationen hvor der læres(situeret læring) 
• man kan ikke skære transer over en kam på alle. det er en individuel process som sker i den enkelte hvor forståelse og overførsel til andre processer sker efter behov

formaldannelse: man udvikler nogle genrelle evner til at kunne noget. 

ikke relevant i erhvervsuddannelser men fx som matematiklærer. 

teori om identiske elementer: man overføre viden til samme situationer. fx når hollandaisen skiller, men man kan ikke overføre denne viden til andre situationer. meget svær i erhvervsskole, da man jo ikke kan lære/øve alle de tænkelige situationer man kommer ud for i praksis. 

transfer af generel viden:
charles Judd: teori om at generel viden er vigtig da den så kan overføres til mange af de udfordringer vi møder i praksis.
som underviser skal vi huske at hjælpe eleverne til at kunne overføre deres viden i praksis(få øje på abstrakte ligheder) og vi skal så vidt mulig forsøge at de får mulighed for at bruge deres viden i praksis relativt hurtig efter indlæring

Situreret læring: læring er kontekstafhængig. man lærer gennem deltagelse i praksisfællesskaber- altså sammen med andre,

situeret læring er derfor skrap kritik til transfer begrebet da situeret læring handler om at lærer i i konkret situation i fællesskab med andre, hvorimod transfer handler om at lære i skolen og anvende i praktikken.

at lære i praksis har tydeliggjort vigtigheden af tavs viden, man lærer af de mere erfarne uden nødvendivis at sætte en teori på- mesterlærer

en nødvendighed for transfer er at kunne se abstrakte ligheder




LoT Magasin nr. 2 - Ikt og Transfer i EUD  - PDF fil

Vertikale forståelse: læring= tidsbegrænset en-vejs fænomen, enten i skolen eller praktikken, 

horisontal forståelse: bredere forståelse af læring, flervejs. og mere anvendelig i det samfund vi lever i. 

i arbejdet med transfer kræver det dobbelt didaktisk perspektiv

Youtube video om transer

youtube video Bjarne Wahlgren

noter til video: tidligere var der fokus på tilegnelse, dette fokus er nu flyttet til anvendelse. 
Transfer handler om at kunne omsætte viden og færdigheder til anvendelse. 

85% af efteruddannelse anvendes ikke. derfor faktisk kun 15% af et lærte. 

det handler derfor om at styrke transer: det kan gøres således 
note: procentsatserne viser hvor stor effekt det har på transer at vi berøre de forskellige elementer- det er tankevækkende at den vi typisk gør mest ud af er "faktorer i undervisningen" og det er faktisk den med mindst effekt- vi skal derfor forsøge at arbejde med de to andre

1) personlige faktorer (35%)

• vaner er ikke nemme at ændre
• vi opfatter os som gode, vores selvopfattelse. derfor er det svært at indse vi må gøre noget anderledes
• der skal være behov for læring
• målsætning- man skal SELV sætte sig mål for læreproces, medinddragelse i målsætningen øger transfer
• tiltro til egne evner- dette bør være en del af planlægningen af læreprocessen

2)faktorer i undervisning (20%)
vi tester i eksamenssituationer og ikke i anvendelsessituationer. 

• der skal være identiske elementer mellem undervisning og efter undervisning- genfinde fra den ene situation til den anden. Det er ikke sikkert at de af læreren planlagte identiske elementer anses som identiske elementer for eleven. Inddrag derfor eleverne i at komme med identiske elementer, fx ved mange eksempler fra eleverne selv
• træne i transfer- hvordan bryder jeg vaner
• underviseren- fungerer som psykologisk backup for eleverne til transfer

3)anvendelses faktorer (45%)

•  organisering af arbejdssituationen. der skal være direkte (også i tid) korrespondence fra det lærte til anvendelse. man skal have brug for at anvende det lærte. 
• det er vigtigt at have nogle at drøfte det lærte med, fx to på kursus. opbakning fra kolleger og leder. 
• systematisk opfølgning - træne det lærte 

Perspektiver: 

* større vægt på læring i praksis
* styrk samspil mellem faktorer
* forhold mellem nær og fjern transfer

observation fokus samspil

observation af gf 2 klasse.

Klassen har selv placeret sig i lokalet, og har tydeligvis sat sig på "faste" pladser i faste grupperinger.
forreste række sidder en gruppe meget engagerede drenge
midt i sidder en lille gruppe som taler en del, der sidder også en pige for sig selv.
Bagerst er der en del uro blandt 2-3 elever.

Kl 8: tydeligvis træthed hos nogle elever, og de vælger at tale med deres venner.

der er en del uro mens underviseren gennemgår nogle praktiske informationer mm. der kommer nu en ekstern underviser, hvilket tydeligvis skærper elevernes seriøsitet.

nogle er meget deltagende- primært forreste række mens de øvrige stempler lidt ind og ud.

på både 2. og 3. række er der en del aktivitet på mobiltelefoner og generelt lidt uro.

Da underviseren stiller spørgsmål er det igen primært eleverne på første række der deltager.

Gruppeopgave: elever inddeles i 3 grupper og de selvvalgte grupperinger deles en smule op. nu har de stille mulighed for at komme på banen. Der er  en uformel leder i hver gruppe. en der styrer papirer, præsenterer det mm.

Der er tydeligvis nogle ambitiøse elever i klassen som er mest deltagende og inddragende- de rummer faktisk de mindre ambitiøse elever godt, men kun når de bliver "tvunget" til det.

studiedag 7.9.18 illeris kap 7, aakrog kap 7

 Illeris kap 7

Den klassiske læringstrekant fra kap 3 udvides her med endnu en trekant som omverden repræsentere. I den mindre komplicerede trekant er omverden en modpol.

___


der findes uendelige muligheder for samspil mellem individ og omverden, derfor umuligt at dække. men man kan komme med bud der forsøger at dække så vidt muligt. her er en mulighed hvor det er vurderet ud fra graden af den lærendes deltages/aktivitet:

perception: omverden kommer til individ, fx duft. man kan ikke undgå at bemærke og registrere det

formidlig: nogen udefra ønsker at dele noget med os, modtageren kan være interesseret eller ej

oplevelse: modtageren gør selv noget for at få noget ud af samspillet- hvor de 2 forgående muligvis har en passiv modtager.

imitation: efterligne, man efterligner en anden. udbredt i førskole alderen.

virksomhed: modtageren opsøger aktiv et samspil

deltagelse:  den mest almene samspilsform, den lærende indgår i et målrettet fællesskab

jo mere aktiv og engageret man er jo større chance er der for man lærer, husker det lærte og kan anvende det i relevante sammenhænge

kumulation og assimilation vil ofte ske hvor der er lille deltagelse/aktivitet, hvor akkomodativ sker ved deltagende samspil. transformativ læring vil ske når der er tale om et forløb fx. terapi/uddannelse
____

Peter Jarvis. "læring finder sted i et spændingsfelt mellem det individuelle og det sociale"
han lægger vægt på den lærendes egen aktive rolle.
___

Socialisation: den process hvor man tilegner sig de samfundsmæssige normer og strukturer- og bliver en del af dette samfund. en synsvinkel på læring og udvikling(samfundsmæssig vinkel). en process der både indeholder udvikling og begrænsning/beskadigelse.

Situeret læring (Lave og Wenger): al læring sker i en bestemt situation og denne situation har betydning for læringen
læring påvirker ikke kun den nye læring men også de allerede udviklede strukturer.

wegner har model om læring, s, 134-
læring forudsætter aktivitet og deltagelse således at den omsættes i erfaring og udvikling.

__

Socialkonstruktionisme: vores egen personlighed er egentlig ikke vigtig for den er afhængig af den sociale sammenhæng vi er i. Det er ligegyldigt at være "venlig" hvis du er alene på en øde ø.
der er personlige læreprocessor, men de er irrelevante.
omverdenen konstrueres aktivt i mødet mellem individ og omverden

Illeris mener ikke man skal skille det ad- læring er ikke enten socialt eller individuelt, det er både og. venlighed udvikles socialt, og giver kun mening i sociale sammenhænge,  men tilegnes og anvendes individuelt  af individet

Robin Usher: ser på det postmoderne samfund, hvordan vi hele tiden navigere i kaos. hans tekster typisk kritiske.

Kollektiv læring: når læringen påvirkes pga et kollektiv, fx et team. man lærer ikke det samme men læringen påvirkes af de andres opfattelse, input eller erfaringer.





Aakrog kap 7:

Lave og wenger: socialkonstruktivistisk som handler om at mennesket konstruere en opfattelse af virkeligheden- præget at det samfund og kultur det befinder sig i. man lærer ved at deltage i fællesskaber. fokus ligger på læring mellem mennesker istedet for læring i mennesker.

lave og wegner kan bruges til at gøre sig overvejelser om dialog med praktiksteder i forhold til at skabe læring i praktikken.
teorien handler om at skabe læring gennem sociale sammenhænge.

situeret læring: de aktuelle omgivelser giver bestemte muligheder for læring. fx mesterlære hvor lærligen lærer ved at deltage i praksis med erfarne kollegaer

Praksisfællesskab: vi indgår i mange praksisfællesskaber, en klasse, i hjemmet, til sport.
Praksisfællesskabet udvikler sig når de erfarne møder de mindre erfarne, fx som elev og svend.

deltagelse: omfatter: samspil mellem viden, tænkning, personer, den konkrete opgave og det konkrete praksisfællesskab.
 henviser til at det foregår i et fællesskab og ikke i den enkelte individ. man lærer gennem deltagelse. praksisfællesskabet afgører mulighederne for deltagelse.
deltagelse kan bruges til at beskrive hvad der sker i situeret læring.

legitim perifer deltagelse (LPP), når en ny får adgang tl et praksisfællesskab, fx en ny elev i klassen, ny lærer i teamet osv.
deltagelse er nødvendigt for læring- deltagelse skal indeholde:
adgang til erfarne praktikere, trænge dybere ned/gøre noget anderledes/blive mere af noget. den nyankomne skal kunne opleve mere erfarne. '

der skal være progresion i sværhedsgrad og arbejdsopgaver. man behøver ikke følge arbejdsprocessen, man kan fx godt starte med at vaske op, selvom det ville være naturligt at starte med at sætte vare på plads.  en del af LPP er også at lære normer og værdier i praksisfællesskabet, fx feje gulv og lave kaffe

Man lærer ved at deltage, og derfor er mulighed for deltagelse afgørende for læring


Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis:
Jeg kan anvende begrebet om praksisfællesskab og LPP til at forstå hvad der sker når der kommer nye elever til en klasse. 
Men også hvad der sker når jeg eller eleverne danner nye grupper i klassen, måske jeg kan bruge det til at danne bedre grupper hvor de "svage" kan lærer af de "erfarne". 

Det kan også være med til at forklare de store forskelle jeg oplever i henholdsvis teori og praktik.

Men også til at forstå de dynamikker der er på lærerværelset. 

studiedag Illeris kap 6+9

Kap 6:

drivkraft område- udvikling af følelsesmæssige, motivationelle og viljemæssige mønstre

ved kumulativ og assimilation sker drivkraften ubevidst
ved akkomodation og transformation sker det bevidst


i praksis fungerer det indholds og drivkraftmæssige i tæt samspil

at anvende i nye situationer=transferværdi

Den velmotiverede elev vil huske det lærte bedre en den mindre motiverede elev som ellers har slidt hårdere for at lære det.
den motiverede elev vil også have bedre transferværdi

drivkraften præger læringsresultatet

Goleman: en høj interlligens er ikke ensbetydende med at man klarer sig godt. skolen bør også have fokus på at lærer følelser at kende og kunne styre dem.
engagement er en forudsætning for væsentlig læring

Berlyne: udfordringer må hverken være for lille- så lærer man ikke noget, eller for stor- så giver man op eller undviger.

Illeris: snæver økonomisk tænkning og reformer behandler læring som en varer der produceres, uden fortåelse for at det er menneskelige processer af en helt anden karakter.
så længe tingene er sådan må man som underviser på gulvplan blot forholde sig til elever i deres positive elementer der kan være i deres motivation,

kap 9:

fejllæring: at man lærer noget andet end tilsigtet(det formidlede) eller noget andet end den lærenede selv havde til hensigt.
knytter sig primært til indholdsdimension
misforståelse- koncentrationssvigt.
fejllæringen kan give udfordringer hvis man assimilerer videre på det fejllærte

der vil ofte læres forskelligt da de skemaer der bygges videre på er forskellige. grundlaget er forskelligt

forsvar mod læring: knytter sig typisk til læringens drivkræfter.
ofte vil forsvarsmekanismer medføre afvisning- man lader det ikke trænge ind.
i uddannelses sammenhæng kan forsvarsmekanisme ofte være årsag til elever er afvisende overfor undervisning
identitetsforsvar;- mest almindelige og ofte stærkeste mekanisme,  det er når identiteten skal tvungen ændres fx pga fyring. eller fordi man er placeret i en uddannelse - man ikke finder nødvendige fx jobcenter.

Ambivalens: fx når man på den ene side gerne vil indgå i lærringsforløb, og på den anden side ikke. fx kvinders modsætning mellem erhvervsliv og hjemmeliv/moderskab.

Modstand mod læring:  sker i bestemte situationer når eleven står overfor forhold som eleven ikke kan eller vil acceptere (hvor forsvar mod læring er noget der sker forud for læringen). det kan være en uddannelse, et fag, en underviser osv.
modstand mod læring vil generelt ikke gøre at der kommer blokering af læring, men at den udefra tilsigtede læring ikke sker,
modstand er mere bevidst end forsvar derfor kan modstand bruges i lærringssituation hvorimod forsvar skal nedbrydes inden læringen

interview drivkraft

Spørgsmål	Elevens svar	Dine noter
1)      Hvorfor tager du denne/din uddannelse? Elev 1- gf 2 gast	Føler faget er rigtigt
2)      Når du vågner om morgenen, hvad tænker du så i fht. at du skal op på skolen?	Glæder sig. Har før haft svært ved at komme op om morgenen. Var den med højest fravær i gymnasiet.
3)      Hvad tænker du om skoledagen, når du kører hjem fra skole?	Glad og ikke så udmattet. Er meget glad for at man har samme lærer/fag hele dagen. At man ikke skal skifte mellem fag osv. giver en ro.
4)      Når du er rigtigt irriteret på skolen/lærerne, hvad er det så der irriterer dig?	Hvis læreren ikke er motiveret eller niveauet er for lavt eller underviseren ikke er opdateret.
5)      Hvad er det der giver dig lyst til at gå hen til skolen hver dag?	Fordi emnet interesserer, spændende dage. Er meget positivt overrasket over gf2
6)      Måler du dig selv i fht. de andre andre elever?               Hvis ja, hvordan?	Nej egentlig ikke
7)      Nævn tre gode ting ved at være i gang med en erhvervsuddannelse?	·         At man er i gang med noget ·         At det er faglærere som kender faget og ikke bare er læreruddannet. ·         Målrettethed hos elever.
8)      Nævn tre ting som udfordrer dig ved at være i gang med en erhvervsuddannelse?	Jeg synes faktisk ikke der er noget- det er jo fedt.

Spørgsmål	Elevens svar	Dine noter
1)      Hvorfor tager du denne/din uddannelse? Elev 2- kok2	Fordi jeg godt kan lide at bruge hænderne.
2)      Når du vågner om morgenen, hvad tænker du så i fht. at du skal op på skolen?	Glæder sig. kan faktisk godt lide at gå i skole.
3)      Hvad tænker du om skoledagen, når du kører hjem fra skole?	At jeg har lært noget nyt, også om mig selv. Jeg panikker ikke som på sidste skoleperiode. Er blevet bedre til at tage noter
4)      Når du er rigtigt irriteret på skolen/lærerne, hvad er det så der irriterer dig?	Det bliver jeg faktisk ikke
5)      Hvad er det der giver dig lyst til at gå hen til skolen hver dag?	At lærer. Det at føle man faktisk lærer noget hver dag.
6)      Måler du dig selv i fht. de andre andre elever?               Hvis ja, hvordan?	Er holdt op med det. Har tidligere gjort det men det gav usikkerhed omkring egne evner.
7)      Nævn tre gode ting ved at være i gang med en erhvervsuddannelse?	·         Få erfarring ·         Lære mennesker at kende/læse mennesker ·         At kunne noget- faktisk at være god til noget helt konkret.
8)      Nævn tre ting som udfordrer dig ved at være i gang med en erhvervsuddannelse?	·         Det er et svært fag ·         Der er meget at lærer på kort tid ·         Meget hård branche

29.08.18 undervisning Hanne

29.08.18 undervisning Hanne




blogge:
at indsætte 3.parts ting i min blog, fx videoer, billeder, thinglink

2 mulighed, enten som link- som linker videre til en anden side ELLER integrere/embedde

Links:  sender videre til ny side.
integrere: det ligger direkte på min blog- det er ikke alt man kan få lov til at integere

Uv.dag 3 laeringstyper hsoe - stud. from Københavns Professionshøjskole (KP)

observation 27.08.18

27.08.18 observation i praksis

Observation af MAMEs undervisning. GF2 ernæring. teori sensorik.

elev 1-dreng: modstand/uforstående overfor emnet indtil relevansen blev forklaret. derefter var han mere åben og gav udtryk for at han faktisk vidste lidt  om det. han deltog aktivt derefter. en blanding af assimilativ og akkomodativ læring

elev 2-pige: giver udtryk for at have en masse viden indenfor emnet- deltager aktivt og jeg  vurdere det til at være assimilativ læring

elev 3: var aktiv før undervisningen rigtig gik igang, men da det blev "svært" stod hun af og faldt i søvn. vågnede op da snakken blev løs igen.

nogle elever vågnede da klassen skiftede fra teori til praksis. men det var egentlig samme mønster som i teori.

24.august 2018. studiedag, illeris kap 5, Aarkrog kap 3+6

24.august 2018. studiedag

Knud Illeris- læring kap 5

David Kolb: amerikansk psykolog. kolbs læringscirkel er en fælles model ud fra teorier fra piaget, John Dewey og kurt lewin.
det inspirerende i modellen er synliggørelsen af de 2 samvirkende dimensioner- opfattelse og forståelse.

kolb hævder at al læring er erfarringslæring og derfor skelner han ikke mellem de to

Vygotsky: mener at læringssituationen kræver et samspil mellem en kyndig(lærer) og en mindre kynding(lærende) - han tidgodeser ikke al den læring der sker i hverdagslivet udenfor en opstillet læresituation.
han taler om den nærmeste udviklingszone: forskellen mellem det udviklingsniveau den lærende er på og det potetielle niveau den lærende kan opnå.
dette kan godt gøre at man ser den lærendes potetialle ud fra et rent fagligt perspektiv- altså næste niveau der kan opnåes er næste kapitel/niveau i  bogen- meget forsimplet

jack mezirov: vi organisere forståelse i skemaer- ligesom piaget mener- men til forskel fra Piaget er der også tale om mening og ikke kun videnen
transformativ læring:revidere ens skemaer men med følelsesmæssige aspekter

Stephen Brookfield:
anser at kritisk refleksion er en grundlæggende del af det liv vi lever..
en voksenundervisers centrale opgave er at anspore deltagere til kritisk refleksion, derfor bør underviseren også selv have denne tilgang.
kritisk tænkning er både følelsesladet og rationel.
han beskæftigere sig primimært med tænkning og refleksion og mindre med oplevelse, følelser og samspil. -
lægger fokus på de akkomodative læreprocesser - som kritisk tænkning og reflektion indebærer, og transformativ læring kan komme i forlængelse i særlige tilfælde.

Illeris:
refleksion: kan forståes på 2 måder- som eftertanke eller spejling.
eftertanke: bearbejdelsesprocess, sker efter den umiddelbare læring, der er noget uløst. en videre bearbejdelse af akkomodativ læring. kræver psykisk energi
refleksion spiller en stor rolle i overførsel af læring fra teori til praksis
brug af portfolie i en læringsprocess er en måde at at tilstræbe refleksion og derved overførsel af læring fra teori til praksis

læring er en del af menneskets medfødte beredskab- derfor er læring som udgangspunkt lystbetonet. Men ikke altid når vi taler om uddannelse- her nedbrydes lysten til at lære, hvilket er uheldigt.
derfor skal man ikke "lære at lære", man skal  blot lade være med at forhindre mennesket i at lære.

Begrebet metalæring/metakognition: akkomodativ læring når det er indenfor begrænset område, transformativ læring hvis det er et større område som omfatter personligt element.
når man taler om metalæring ser man ofte ud fra et indholdsmæssigt eller fagligt perspektiv- søger en faglig løsning eller tilgang. hvor akkomodativ og transformativ læring ses ud fra den lærendes persepktiv.

5.6 refleksivitet i betydningen spejling:
vi er blevet frisat fra gamle normer og skal selv vælge og skabe vores eget liv. muligheden for at forholde sig til sig selv (ziehe)

Vibe Aarkrog teori om læring kap 3 
John Dewey: nøgleord: handling, refleksion, erfarring
konstruktivistisk opfattelse af læring. man fylder ikke læring på men istedet : udvikling af viden og tænkning sker i samspil mellem individ og omverden. individet handler og omverdenen svarer tilbage.
opfattelsen af at læring sker i samspil med andre er også centralt for Vygotsky. 
skolen skal udvikle faglige såvel som sociale kompetencer
Man lærer ved at være aktivt udforskende og afprøvende.

nøgleord:
handling, deles i rutinepræget handling og reflekterende handling
rutinepræget handling: vi gør noget fordi vi tror det hjælper, fx tilsætte citron o g sukker til en smagsløs sovs- vi ved ikke hvorfor det skulle kunne hjælpe men det ved vi det nogle gange gør, ringe forklaring mellem teori og praksis.
reflekterende handling:  vi har kendskab til sensorik og ved derfor hvorfor citron og sukker kan opveje hinanden osv. detaljeret viden om sammenhæng mellem handling og konsekvens

 refleksion,- tvivl eller forvirring ansporer en til at reflektere. man tænker over noget med henblik på fremtidige konsekvenser. refleksions processen indeholder 5 faser( s. 55)

erfaring: indeholder passiv og aktiv del. vi afprøver noget (aktiv) og modtager resultat(passiv).

man lærer ved at koble handling og refleksion- ikke blot ved learning by doing
"et gram erfaring er bedre end et ton teori"- teori og handling bliver meningsfuldt i samspil

dewey passer godt i forhold til erhvervsskoler da han mener man skal kunne tilbyde værksteder der ligner virkeligheden

dewey kritiseres for hans tææt tilknytning af tanke og handling- kan man ikke lære noget uden det kan bruges/prøves i praksis?


Vibe Aarkrog teori om læring kap 6



shön og Chris Argyris udviklede teori:
2 dele- "theory in use"(den teori der afspejles i ens handlinger) og "espoused theory" (det man fortæller andre man gør- eller det man gerne vil have andre til at tro man gør)

Det er vigtigt at reflektere, men med tiden arbejder praktikeren rutinepræget og mister respekten for at tænke sig om/reflektere- dette kaldes tunnelsyn eller snæversynet. Så længe vi reflektere udvikler vi os,

refleksion i handling= man reflekrere mens man gør det

modul 1 3.undervisningsgang

3.. undervisning Hanne

Fokus for dagen: tilegnelsesprocessen fra Illeris' læringstrekant

opsamling på de 4 læringstyper piaget og Illeris taler om:

Kumulativ læring: når der opbygges skeamer, udenadslærer som ikke kobles på anden viden, erfaring eller følelser. sker meget i de første leveår men næsten ikke efterfølgende. svært for voksne at lære denne type læring

assimilativ læring: vi bygger ovenpå skemaer, nem læringsform, vi udvider vores viden om matematik fordi vi allerede har matematik skemaer.

akkomodativ læring: vi nedbryder og omstrukturere vores skema, vi har ikke et skema der passer til den læring der skal ske, og derfor er vi nød til at omstrukturere et eksisterende skema. denne læringstype er mere krævende en assimilativ læring da vi skal overbevises om at omstrukerere vores skemaer- og dette kræver noget af os.

transformativ læring: sker kun når det er absolut nødvendigt, ændrer personens identitets eller personlighed. sker ved kriser, omskoling pga skade, skilsmisser osv.


gruppeopgave fra slide 9  : Akkomodativ læring:
omstrukturering af eksiterende skema
kræver mere end assimilativ læring, overskridende læring- krævende af individet
tænke anderledes, kræver vores interesse
denne type læring gør vores læring bredere anvendeligt da vi kan bruge den i lidt anderledes situationer (vi kan justere vores skemaer en smule)
grundlaget for: åbenhed, følsomhed, kreativitet og fleksibilitet

Transformativ læring:  : Bentes noter

dramatisering af de 4 læringsstile: se 3 videoer på intrapol

1. studiedag 17. august.

piaget: biolog, bygger sin teori på biologisk/genetisk grundlag- menneskets evne er udviklet gennem artens kamp for overlevelse. mennesket konstruere selv deres forståelse af omverdenen gennem den læring der sker- dette udelukker andre teorier om at man kan fylde læring/viden på folk. den dynamiske del- hvad der driver læring frem- dette har Piaget ikke beskæftiget sig med, han har fokuseret på den strukturelle del- indholdet.
piaget taler om udviklingsstadier gennem livet- især fra fødsel til ungdom, han kritiseres for at disse stadier er for firkantede. der er 4 hovedstadier (s 57 illeris)

Ligevægtsprocess: individet forsøger at opretholde ligevægt i samspil med omgivelserne, gennem fortsat adaptation- aktiv tilpasningsprocess. mennesket tilpasser sig omgivelserne samtidig med det forsøger at tilpasse omgivelserne til sine egne behov

 assimilation: indoptage noget i en allerede eksisterende struktur- indarbejde ny viden i en eksisterende vidensstruktur, handlemønstrer osv.

akkomodation: vi laver en ny struktur for at kunne lære. vi nedbryder helt eller delvist og genopbygger ny struktur/skema

piaget mener ikke at det er muligt at vide alt det vi gør og holde styr på det medmindre det er opbygget i strukturer i os. han beskriver det som skemaer

Illeris siger at begreberne spor og skemaer skal forstås som metaforer for overhoved at forstå hvad der sker. men i virkeligheden er disse ord for simple til at beskrive hvad der sker

piaget: at lære noget betyder at sammenkoble noget nyt med det der allerede er der. enten assimilativt- som en tilføjelse eller akkommodativt som en omstrukturering 

Illeris: læringstrekant. se blog fra sidste undervisning om læringstrekant, drivkraft, samspil og indhold.

Læring: altid subjekt og objekt- der er nogen der lærer noget. Læring er et samspil mellem individet og omgivelser.

man lærer det der virker tilfredsstillende, og jo mere tilfredsstillende jo mere læres der. om omvendt- virker det ikke tilfredsstillende mindskes læringen.

vi stimuleres til at lærer noget når vi belønnes, direkte eller inddirekte. inddirekte- køretimer er ikke spændende men de er= kørekort.

Illeris- 4 basale læringstyper:

kumulation/kumulativ læring: 
en tilføjelse til piagets teori af Thomas Nissen.
finder sted hos den lærende hvor der ikke allerede er et skema. dvs det første element i et nyt skema etableres. Dette sker primært i de første leveår, men også hos handicappede eller ved genoptræning efter hjerneskader. men også hvis vi skal huske fx en pinkode- vi kan lærer tallene udenad- kumulativ læring( derfor kaldes denne læring også mekanisk læring), eller vi kan finde på en huskeregel- så knytter vi det til et allerede eksisterende skema og så er det assimilation.
Tidligere skete en del kumulatiov læring, udenadslærer af kongerækker, salmer osv.  vi gør det også når vi lærer at cykle.
Denne type læring er svær for os at koble til andre situationer, og det er upraktisk i en foranderlig verden.

Assimition/assimilativ læring: 

her indoptages og indpasses sanseindtryk fra omgivelserne som tilføjelser til eller udbygning af allerede etablerede skeamer, altså vi bygger videre på noget vi allerede ved- tilføjende læring. Dette er den almindelige form for læring i dagligdagen.
fx når man bygger videre på sin matematik viden gennem folkeskolen.
denne læring er kendetegnet ved rolig og stabil fremadskridende udvikling.
ulempen her kan være at man kobler ny viden til bestemte skemaer/situationer- og det kan derfor være svært at anvende andre steder- fx hvis det er svært at bruge matematikken i fysik. Dette ville være helt fint i en konstant og ikke foranderlig verden- men det har vi ikke.

Akkommodation/akkommodativ læring: 

hel eller delvis omstrukturering af allerede etablerede skemaer.
når vi møder noget der ikke passer i vores skemaer må vi ændre vores skemaer. overskridende læring.
Denne læring kan både ske meget pludselig eller være en længere process.
Det er her vi rigtig adskiller os fra hinanden og laver individuelle lærings processer(strukturer/skemaer).
og dette gør også at den assimilative læring bliver forskellige/individuel- for de skemaer læringen skal udbygge er forskellige fra person til person.

derfor er der også  megets tor forskel på hvad og hvordan elever lærer- deres allerede eksistrerende skeamer er forskellige.

akkomodation er mere krævende end assimilation, det er en hård process at nedbryde/opgive et allerede etableret skema- vi skal overbevises til dette, og det kræver overskud

i en læringssitiation vil assimilativ og akkommidativ læring oftes begge være i spil- det er sjældent den ene sker alene, men måske med en overvægt til den ene

Transformativ læring: 
Når lærende vedrører den  lærendes identitet eller selvforståelse (illeris),
siknifikant læring- en ændring i selvets organisme(Rogers) . en ændring i individets personlighed
længe været kendt indenfor psykoterapi men ikke indenfor læringsbegrebet.
signifikant læring er noget der sker når det er nødvendigt og man ikke kan klare det på det eksisterende personlige grundlag- fx en krise

"al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet"(illeris). denne læring er meget krævende og sker kun når det absolut nødvendigt.  i vores uddannelsessystem er undervisere sjældent gearet til at kunne klare de krav sådan en læring kræver

sammenhæng og transfer muligheder :

de 4 læringstyper er beskrevet i denne rækkefølge udfra stigende grad af kompleksitet.
Det er hensigtsmæssigt at man er i stand til at skifte mellem de forskellige læringstyper alt efter behov.

transfer: det kan være svært at anvende sin læring i øvrige situationer. læring kræver altså en situation der mere eller mindre minder om læringssituationen for at kunne anvendes. se s. 71 Illeris
der er afgørende sammenhæng mellem læringsstil, læringsprodukt og anvendelsesmuligheder for den lærende

ingen af de 4 læringsstile er bedre end de andre, men i hverdagen vil en veksling mellem assimilation og akkomodation ofte være mest almindeligt.

Hvilken betydning har dette for mig som underviser: 
Jeg kan forstå hvorfor en given undervisning kan opfattes meget forskelligt hos eleverne. Nogle tager det nemt ind mens andre måske yder modstand og virkelig skal overvindes før læring sker. For andre afvises læringen måske da det er for krævende. Jeg kan forsøge hos de enkelte elever at opnå en blanding af assimilativ og akkomodativ læring. 
Det skaber en forståelse for at elever lærer forskelligt og det lærte også er forskelligt fra elev til elev, da de skemaer der bygges videre på er forskelligt.