Vi er på gf2 gastronom og ernæring, vi er ca 3 uger inde i forløbet hos en klasse på ca 20 elever. vi har i et to ugers introforløb haft en blaning af teori og praksis, og klassen har arbejdet i selvvalgte grupper, lærerstyrede grupper og alene. min case omhandler en elev i klassen, hun er 42 år og lider af ADHD.
Jeg starter min undervisning omkring dagens opgave som omhandler om at elevne skal planlægge ret ud fra en råvarekurv, eleverne skal løse opgaven individuelt, men må gerne spare med hinanden.
onsdag den 9. oktober 2019
modul 5 køn
køn, drenge piger:
drenge: tager det ikke seriøst
piger: tager rammer seriøst, engagere sig. De kan køre sig selv op og danne stressbelastning. denne belastning kan gøre de ikke får så meget ud af det.
begge køn efterspørger praksisnær undervisning- Kreativiteten skal sættes fri. typisk skaber dette nogle kønsroller, drenge kreative, piger skriver op holder orden osv.
sterotyper:
mænd er praktiske
kvinden er den feminine, samler trådene
drenge: tager det ikke seriøst
piger: tager rammer seriøst, engagere sig. De kan køre sig selv op og danne stressbelastning. denne belastning kan gøre de ikke får så meget ud af det.
begge køn efterspørger praksisnær undervisning- Kreativiteten skal sættes fri. typisk skaber dette nogle kønsroller, drenge kreative, piger skriver op holder orden osv.
sterotyper:
mænd er praktiske
kvinden er den feminine, samler trådene
4.09.19 modul5 5. undervisningsgang Anna
Christian Helm Jørgensen: frafald i erhvervssuddannelserne, erhvervsskolelærernes dilemma:
teksten handler om:
* politiske krav kontra virkeligheden
* lærernes egne oplevelser af opgaven som lærer
* faglighed vs socialt arbejde
* hvem skal vi tilfredsstille:
- politikerne, 95 % af alle skal have en ungdomsuddannelse
-skolen, økonomi, taxameter
-erhvervslivet, høj faglighed
- samfundet, socialisering, livsduelighed, dannelse
Men hvad så? det er et reelt dilemma, men hvem skal vi så rent faktisk tilfredsstille???
Olga Dysthe: Evaluering i klassen til støtte for læring:
handler om forskellige former for evaluering, summativ og formativ evaluering.
dysthe siger at ALT også læring foregår i samspil med andre. socialkonstruktivistisk.
Vi skal give evaluering som de kan bruge fremadrettet.
evaluering foregår ikke før, under efter, men mere flydende. skal være en del af undervisningen.
Eleverne skal se sig selv som en ressource, de skal være en del af evalueringen.
Vi tester ofte summativt, hvad har eleverne lært. men vi bør have fokus på det formative, det som kan give form til det der kommer. så vi faktisk kan justere processen løbende.
Det er ikke kun for lærerens skyld, men også for at eleverne kan forme sig. Og justere løbende.
Min case:
Jeg skal starter alle forløb ud med at fortælle om skolen fraværsregler, 20,40 60 lektioner. Ved 20 og 40 lektioner giver det samtale, og ved 60 er det en udmeldelses samtale med lever. Jeg har dog aldrig oplevet en elev blive udmeldt ved denne samtale. Jeg står ved et forløbs opstart og fortælle om disse regler, hvortil en elev siger " jeg kender en der har gået her og som havde 110 lektioners fravær, og han blev ikke smidt ud" jeg bliver tøvende og siger at der kan være mange grunde til den specifikke situiation og nogle kan have omstændigheder der gør at man kan begrunde så meget fravær.
Jeg ved dog godt hvilken person/episode eleven henviser til. og den episode/elev var efter min opfattelse en der pjækkede, var i tvivl om hvad han ville og ikke mente han behøvede møde i skole.
Jeg havde sagt til min leder at han efter min mening bør udmeldes og jeg ikke så det realistisk at han ville få og opretholde en elevplads. Men min leder siger at han synes vi skal prøve at få ham igennem, da der ikke er lang tid til grundforløbsprøven og det er dyrt at smide dem ud nu.
tilbage til klassen: eleven i klassen siger " han pjækkede bare og sov fordi han spillede computer og røg hash om natten" , jeg har en oplevelse af at en del elevers fravær kan kategoriseres pjæk, og ikke grunde som: alvorlig sygdom, dødfald i familien eller ligenende.
teksten handler om:
* politiske krav kontra virkeligheden
* lærernes egne oplevelser af opgaven som lærer
* faglighed vs socialt arbejde
* hvem skal vi tilfredsstille:
- politikerne, 95 % af alle skal have en ungdomsuddannelse
-skolen, økonomi, taxameter
-erhvervslivet, høj faglighed
- samfundet, socialisering, livsduelighed, dannelse
Men hvad så? det er et reelt dilemma, men hvem skal vi så rent faktisk tilfredsstille???
Olga Dysthe: Evaluering i klassen til støtte for læring:
handler om forskellige former for evaluering, summativ og formativ evaluering.
dysthe siger at ALT også læring foregår i samspil med andre. socialkonstruktivistisk.
Vi skal give evaluering som de kan bruge fremadrettet.
evaluering foregår ikke før, under efter, men mere flydende. skal være en del af undervisningen.
Eleverne skal se sig selv som en ressource, de skal være en del af evalueringen.
Vi tester ofte summativt, hvad har eleverne lært. men vi bør have fokus på det formative, det som kan give form til det der kommer. så vi faktisk kan justere processen løbende.
Det er ikke kun for lærerens skyld, men også for at eleverne kan forme sig. Og justere løbende.
Min case:
Jeg skal starter alle forløb ud med at fortælle om skolen fraværsregler, 20,40 60 lektioner. Ved 20 og 40 lektioner giver det samtale, og ved 60 er det en udmeldelses samtale med lever. Jeg har dog aldrig oplevet en elev blive udmeldt ved denne samtale. Jeg står ved et forløbs opstart og fortælle om disse regler, hvortil en elev siger " jeg kender en der har gået her og som havde 110 lektioners fravær, og han blev ikke smidt ud" jeg bliver tøvende og siger at der kan være mange grunde til den specifikke situiation og nogle kan have omstændigheder der gør at man kan begrunde så meget fravær.
Jeg ved dog godt hvilken person/episode eleven henviser til. og den episode/elev var efter min opfattelse en der pjækkede, var i tvivl om hvad han ville og ikke mente han behøvede møde i skole.
Jeg havde sagt til min leder at han efter min mening bør udmeldes og jeg ikke så det realistisk at han ville få og opretholde en elevplads. Men min leder siger at han synes vi skal prøve at få ham igennem, da der ikke er lang tid til grundforløbsprøven og det er dyrt at smide dem ud nu.
tilbage til klassen: eleven i klassen siger " han pjækkede bare og sov fordi han spillede computer og røg hash om natten" , jeg har en oplevelse af at en del elevers fravær kan kategoriseres pjæk, og ikke grunde som: alvorlig sygdom, dødfald i familien eller ligenende.
modul 5 opsamling 18.09.19
Mads snakker om:
Thomas Ziehe: tysk socialog, hvad skete der efter 2. verdenskrig, kulturel frisættelse, normopbrud, traditionsopbrud.
han deler eleverne ind i 3 elevtyper,
1) subjektivering: sæt sig selv i centrum, kig ud på verden fra din egen navle, og se sig selv sådan
2) sætte et regelsæt i centrum, fx bandidos.
3) ekstremsport
vi kan møde elever der stiller spørgsmål til alt vi siger de skal gøre, vi skal decentrere eleverne, få dem til at se ud over egen navle. Komme med passende forstyrrelser til eleverne.
vi skal finde en balance som lærer/elev. ikke for familiært og ikke for distanceret.
Marianne se powerpoint: Klasseledelse
Karin svejgaard. det fælles tredje- faget.
læren er fagperson, magtudøver.
Klasseledelse skal forhandles, genforhandles osv.
didaktisk fokus: læren ses som faglig vejleder, man skal have et overblik over stoffet, vi skal forstå elevernes position- ikke at vi nødvendigvs skal tilpasse alt disse, men vi skal udvise empati.
4 udviklingniveauer elever kan befinde sig på- se slide. hvilket niveau eleverne ligger på afgører hvilken didaktisk tilgang man vælger- fx om man er instruerende , støtte, overtalende eller delegerende. Hver elevtype skriger på forskellig tilgang.
Læren som samtalepartner, mere ligeværdigt forhold, nok mest til voksne, demokratisk klasseledelse,
Carsten Lunds tekst skriver om autoritet
Marianne er lidt uenig da hun mener at vores relation som underviser og øvrige interesser også spiller ind som fælles tredje.
Amjad: de sårbare unge
etniske minioriteter: omgangskreds betyder meget,
køn som deltagerforudsætning behøver ikke være en sårbarhed, men det kan være en potentiel sårbarhed fx med kvinder på mandearbejdsplads.
Vi skal passe på ikke at skabe sårbaheder- køn, diagnoser, etnicitet behøver ikke være en sårbarhed.
praksislæringsmodellen: denne skulle Casper ha taget, men har ikke lavet det.
3. UV dag differentiering + hvordan kan vi bruge IT til at understøtte differientering se slides
michael:
hvad er differentiering:
historisk gennemgang- se slide
hvad er difderentiering: det er et princip for undervisning.
hvordan differentiere vi?: Klafki kommer med to bud.
Ydre: vi laver ens hold med ens forudsætninger og underviser ens.
indre: blandende hold med forskellige forudsætninger- hvor vi laver forskellige typer undervisning der er tilpasset eleverne.
viden om elevforudsætninger: samtaler, test, observation, formativ evaluering, snak i teamet, elevplan eller lignende.
hvordan bruges denne viden: evt hiim og hippes model til at planlægge undervisning. eller modellen vi lavede puslespil med- jeg synes den var lidt svær at bruge.
5. UV dag. omsorg og faglighed
erhvervsskolernes dilemma:
vi har politiske mål- vi skal have så mange som muligt uddannet
vi har et faglige mål- skabe dygtige håndværkere til erhvervet- dygtige fagfolk
det er svært at nå faglige mål når vi skal sørge for it og alt mulig andet
skolens overlevelsesfundament er taxameter- så vi skal have folk til at gennemføre så vi kan få penge. derfor er vi ikke hårde overfor faglighed, da vi blot skal have flest mulige igennem
hvilke elever vælger vi at hjælpe via eget netværk? de fagligt stærke? svage? er vi med til at skabe en ulighed- fordi vi kun sender de stærke ud til praktikstederne? men omvendt brænder vi broer til erhvervet hvis vi sender de svage ud til vores gode mestre?
Thomas Ziehe: tysk socialog, hvad skete der efter 2. verdenskrig, kulturel frisættelse, normopbrud, traditionsopbrud.
han deler eleverne ind i 3 elevtyper,
1) subjektivering: sæt sig selv i centrum, kig ud på verden fra din egen navle, og se sig selv sådan
2) sætte et regelsæt i centrum, fx bandidos.
3) ekstremsport
vi kan møde elever der stiller spørgsmål til alt vi siger de skal gøre, vi skal decentrere eleverne, få dem til at se ud over egen navle. Komme med passende forstyrrelser til eleverne.
vi skal finde en balance som lærer/elev. ikke for familiært og ikke for distanceret.
Marianne se powerpoint: Klasseledelse
Karin svejgaard. det fælles tredje- faget.
læren er fagperson, magtudøver.
Klasseledelse skal forhandles, genforhandles osv.
didaktisk fokus: læren ses som faglig vejleder, man skal have et overblik over stoffet, vi skal forstå elevernes position- ikke at vi nødvendigvs skal tilpasse alt disse, men vi skal udvise empati.
4 udviklingniveauer elever kan befinde sig på- se slide. hvilket niveau eleverne ligger på afgører hvilken didaktisk tilgang man vælger- fx om man er instruerende , støtte, overtalende eller delegerende. Hver elevtype skriger på forskellig tilgang.
Læren som samtalepartner, mere ligeværdigt forhold, nok mest til voksne, demokratisk klasseledelse,
Carsten Lunds tekst skriver om autoritet
Marianne er lidt uenig da hun mener at vores relation som underviser og øvrige interesser også spiller ind som fælles tredje.
Amjad: de sårbare unge
etniske minioriteter: omgangskreds betyder meget,
køn som deltagerforudsætning behøver ikke være en sårbarhed, men det kan være en potentiel sårbarhed fx med kvinder på mandearbejdsplads.
Vi skal passe på ikke at skabe sårbaheder- køn, diagnoser, etnicitet behøver ikke være en sårbarhed.
praksislæringsmodellen: denne skulle Casper ha taget, men har ikke lavet det.
3. UV dag differentiering + hvordan kan vi bruge IT til at understøtte differientering se slides
michael:
hvad er differentiering:
historisk gennemgang- se slide
hvad er difderentiering: det er et princip for undervisning.
hvordan differentiere vi?: Klafki kommer med to bud.
Ydre: vi laver ens hold med ens forudsætninger og underviser ens.
indre: blandende hold med forskellige forudsætninger- hvor vi laver forskellige typer undervisning der er tilpasset eleverne.
viden om elevforudsætninger: samtaler, test, observation, formativ evaluering, snak i teamet, elevplan eller lignende.
hvordan bruges denne viden: evt hiim og hippes model til at planlægge undervisning. eller modellen vi lavede puslespil med- jeg synes den var lidt svær at bruge.
5. UV dag. omsorg og faglighed
erhvervsskolernes dilemma:
vi har politiske mål- vi skal have så mange som muligt uddannet
vi har et faglige mål- skabe dygtige håndværkere til erhvervet- dygtige fagfolk
det er svært at nå faglige mål når vi skal sørge for it og alt mulig andet
skolens overlevelsesfundament er taxameter- så vi skal have folk til at gennemføre så vi kan få penge. derfor er vi ikke hårde overfor faglighed, da vi blot skal have flest mulige igennem
hvilke elever vælger vi at hjælpe via eget netværk? de fagligt stærke? svage? er vi med til at skabe en ulighed- fordi vi kun sender de stærke ud til praktikstederne? men omvendt brænder vi broer til erhvervet hvis vi sender de svage ud til vores gode mestre?
Abonner på:
Opslag (Atom)