Vi er på gf2 gastronom og ernæring, vi er ca 3 uger inde i forløbet hos en klasse på ca 20 elever. vi har i et to ugers introforløb haft en blaning af teori og praksis, og klassen har arbejdet i selvvalgte grupper, lærerstyrede grupper og alene. min case omhandler en elev i klassen, hun er 42 år og lider af ADHD.
Jeg starter min undervisning omkring dagens opgave som omhandler om at elevne skal planlægge ret ud fra en råvarekurv, eleverne skal løse opgaven individuelt, men må gerne spare med hinanden.
onsdag den 9. oktober 2019
modul 5 køn
køn, drenge piger:
drenge: tager det ikke seriøst
piger: tager rammer seriøst, engagere sig. De kan køre sig selv op og danne stressbelastning. denne belastning kan gøre de ikke får så meget ud af det.
begge køn efterspørger praksisnær undervisning- Kreativiteten skal sættes fri. typisk skaber dette nogle kønsroller, drenge kreative, piger skriver op holder orden osv.
sterotyper:
mænd er praktiske
kvinden er den feminine, samler trådene
drenge: tager det ikke seriøst
piger: tager rammer seriøst, engagere sig. De kan køre sig selv op og danne stressbelastning. denne belastning kan gøre de ikke får så meget ud af det.
begge køn efterspørger praksisnær undervisning- Kreativiteten skal sættes fri. typisk skaber dette nogle kønsroller, drenge kreative, piger skriver op holder orden osv.
sterotyper:
mænd er praktiske
kvinden er den feminine, samler trådene
4.09.19 modul5 5. undervisningsgang Anna
Christian Helm Jørgensen: frafald i erhvervssuddannelserne, erhvervsskolelærernes dilemma:
teksten handler om:
* politiske krav kontra virkeligheden
* lærernes egne oplevelser af opgaven som lærer
* faglighed vs socialt arbejde
* hvem skal vi tilfredsstille:
- politikerne, 95 % af alle skal have en ungdomsuddannelse
-skolen, økonomi, taxameter
-erhvervslivet, høj faglighed
- samfundet, socialisering, livsduelighed, dannelse
Men hvad så? det er et reelt dilemma, men hvem skal vi så rent faktisk tilfredsstille???
Olga Dysthe: Evaluering i klassen til støtte for læring:
handler om forskellige former for evaluering, summativ og formativ evaluering.
dysthe siger at ALT også læring foregår i samspil med andre. socialkonstruktivistisk.
Vi skal give evaluering som de kan bruge fremadrettet.
evaluering foregår ikke før, under efter, men mere flydende. skal være en del af undervisningen.
Eleverne skal se sig selv som en ressource, de skal være en del af evalueringen.
Vi tester ofte summativt, hvad har eleverne lært. men vi bør have fokus på det formative, det som kan give form til det der kommer. så vi faktisk kan justere processen løbende.
Det er ikke kun for lærerens skyld, men også for at eleverne kan forme sig. Og justere løbende.
Min case:
Jeg skal starter alle forløb ud med at fortælle om skolen fraværsregler, 20,40 60 lektioner. Ved 20 og 40 lektioner giver det samtale, og ved 60 er det en udmeldelses samtale med lever. Jeg har dog aldrig oplevet en elev blive udmeldt ved denne samtale. Jeg står ved et forløbs opstart og fortælle om disse regler, hvortil en elev siger " jeg kender en der har gået her og som havde 110 lektioners fravær, og han blev ikke smidt ud" jeg bliver tøvende og siger at der kan være mange grunde til den specifikke situiation og nogle kan have omstændigheder der gør at man kan begrunde så meget fravær.
Jeg ved dog godt hvilken person/episode eleven henviser til. og den episode/elev var efter min opfattelse en der pjækkede, var i tvivl om hvad han ville og ikke mente han behøvede møde i skole.
Jeg havde sagt til min leder at han efter min mening bør udmeldes og jeg ikke så det realistisk at han ville få og opretholde en elevplads. Men min leder siger at han synes vi skal prøve at få ham igennem, da der ikke er lang tid til grundforløbsprøven og det er dyrt at smide dem ud nu.
tilbage til klassen: eleven i klassen siger " han pjækkede bare og sov fordi han spillede computer og røg hash om natten" , jeg har en oplevelse af at en del elevers fravær kan kategoriseres pjæk, og ikke grunde som: alvorlig sygdom, dødfald i familien eller ligenende.
teksten handler om:
* politiske krav kontra virkeligheden
* lærernes egne oplevelser af opgaven som lærer
* faglighed vs socialt arbejde
* hvem skal vi tilfredsstille:
- politikerne, 95 % af alle skal have en ungdomsuddannelse
-skolen, økonomi, taxameter
-erhvervslivet, høj faglighed
- samfundet, socialisering, livsduelighed, dannelse
Men hvad så? det er et reelt dilemma, men hvem skal vi så rent faktisk tilfredsstille???
Olga Dysthe: Evaluering i klassen til støtte for læring:
handler om forskellige former for evaluering, summativ og formativ evaluering.
dysthe siger at ALT også læring foregår i samspil med andre. socialkonstruktivistisk.
Vi skal give evaluering som de kan bruge fremadrettet.
evaluering foregår ikke før, under efter, men mere flydende. skal være en del af undervisningen.
Eleverne skal se sig selv som en ressource, de skal være en del af evalueringen.
Vi tester ofte summativt, hvad har eleverne lært. men vi bør have fokus på det formative, det som kan give form til det der kommer. så vi faktisk kan justere processen løbende.
Det er ikke kun for lærerens skyld, men også for at eleverne kan forme sig. Og justere løbende.
Min case:
Jeg skal starter alle forløb ud med at fortælle om skolen fraværsregler, 20,40 60 lektioner. Ved 20 og 40 lektioner giver det samtale, og ved 60 er det en udmeldelses samtale med lever. Jeg har dog aldrig oplevet en elev blive udmeldt ved denne samtale. Jeg står ved et forløbs opstart og fortælle om disse regler, hvortil en elev siger " jeg kender en der har gået her og som havde 110 lektioners fravær, og han blev ikke smidt ud" jeg bliver tøvende og siger at der kan være mange grunde til den specifikke situiation og nogle kan have omstændigheder der gør at man kan begrunde så meget fravær.
Jeg ved dog godt hvilken person/episode eleven henviser til. og den episode/elev var efter min opfattelse en der pjækkede, var i tvivl om hvad han ville og ikke mente han behøvede møde i skole.
Jeg havde sagt til min leder at han efter min mening bør udmeldes og jeg ikke så det realistisk at han ville få og opretholde en elevplads. Men min leder siger at han synes vi skal prøve at få ham igennem, da der ikke er lang tid til grundforløbsprøven og det er dyrt at smide dem ud nu.
tilbage til klassen: eleven i klassen siger " han pjækkede bare og sov fordi han spillede computer og røg hash om natten" , jeg har en oplevelse af at en del elevers fravær kan kategoriseres pjæk, og ikke grunde som: alvorlig sygdom, dødfald i familien eller ligenende.
modul 5 opsamling 18.09.19
Mads snakker om:
Thomas Ziehe: tysk socialog, hvad skete der efter 2. verdenskrig, kulturel frisættelse, normopbrud, traditionsopbrud.
han deler eleverne ind i 3 elevtyper,
1) subjektivering: sæt sig selv i centrum, kig ud på verden fra din egen navle, og se sig selv sådan
2) sætte et regelsæt i centrum, fx bandidos.
3) ekstremsport
vi kan møde elever der stiller spørgsmål til alt vi siger de skal gøre, vi skal decentrere eleverne, få dem til at se ud over egen navle. Komme med passende forstyrrelser til eleverne.
vi skal finde en balance som lærer/elev. ikke for familiært og ikke for distanceret.
Marianne se powerpoint: Klasseledelse
Karin svejgaard. det fælles tredje- faget.
læren er fagperson, magtudøver.
Klasseledelse skal forhandles, genforhandles osv.
didaktisk fokus: læren ses som faglig vejleder, man skal have et overblik over stoffet, vi skal forstå elevernes position- ikke at vi nødvendigvs skal tilpasse alt disse, men vi skal udvise empati.
4 udviklingniveauer elever kan befinde sig på- se slide. hvilket niveau eleverne ligger på afgører hvilken didaktisk tilgang man vælger- fx om man er instruerende , støtte, overtalende eller delegerende. Hver elevtype skriger på forskellig tilgang.
Læren som samtalepartner, mere ligeværdigt forhold, nok mest til voksne, demokratisk klasseledelse,
Carsten Lunds tekst skriver om autoritet
Marianne er lidt uenig da hun mener at vores relation som underviser og øvrige interesser også spiller ind som fælles tredje.
Amjad: de sårbare unge
etniske minioriteter: omgangskreds betyder meget,
køn som deltagerforudsætning behøver ikke være en sårbarhed, men det kan være en potentiel sårbarhed fx med kvinder på mandearbejdsplads.
Vi skal passe på ikke at skabe sårbaheder- køn, diagnoser, etnicitet behøver ikke være en sårbarhed.
praksislæringsmodellen: denne skulle Casper ha taget, men har ikke lavet det.
3. UV dag differentiering + hvordan kan vi bruge IT til at understøtte differientering se slides
michael:
hvad er differentiering:
historisk gennemgang- se slide
hvad er difderentiering: det er et princip for undervisning.
hvordan differentiere vi?: Klafki kommer med to bud.
Ydre: vi laver ens hold med ens forudsætninger og underviser ens.
indre: blandende hold med forskellige forudsætninger- hvor vi laver forskellige typer undervisning der er tilpasset eleverne.
viden om elevforudsætninger: samtaler, test, observation, formativ evaluering, snak i teamet, elevplan eller lignende.
hvordan bruges denne viden: evt hiim og hippes model til at planlægge undervisning. eller modellen vi lavede puslespil med- jeg synes den var lidt svær at bruge.
5. UV dag. omsorg og faglighed
erhvervsskolernes dilemma:
vi har politiske mål- vi skal have så mange som muligt uddannet
vi har et faglige mål- skabe dygtige håndværkere til erhvervet- dygtige fagfolk
det er svært at nå faglige mål når vi skal sørge for it og alt mulig andet
skolens overlevelsesfundament er taxameter- så vi skal have folk til at gennemføre så vi kan få penge. derfor er vi ikke hårde overfor faglighed, da vi blot skal have flest mulige igennem
hvilke elever vælger vi at hjælpe via eget netværk? de fagligt stærke? svage? er vi med til at skabe en ulighed- fordi vi kun sender de stærke ud til praktikstederne? men omvendt brænder vi broer til erhvervet hvis vi sender de svage ud til vores gode mestre?
Thomas Ziehe: tysk socialog, hvad skete der efter 2. verdenskrig, kulturel frisættelse, normopbrud, traditionsopbrud.
han deler eleverne ind i 3 elevtyper,
1) subjektivering: sæt sig selv i centrum, kig ud på verden fra din egen navle, og se sig selv sådan
2) sætte et regelsæt i centrum, fx bandidos.
3) ekstremsport
vi kan møde elever der stiller spørgsmål til alt vi siger de skal gøre, vi skal decentrere eleverne, få dem til at se ud over egen navle. Komme med passende forstyrrelser til eleverne.
vi skal finde en balance som lærer/elev. ikke for familiært og ikke for distanceret.
Marianne se powerpoint: Klasseledelse
Karin svejgaard. det fælles tredje- faget.
læren er fagperson, magtudøver.
Klasseledelse skal forhandles, genforhandles osv.
didaktisk fokus: læren ses som faglig vejleder, man skal have et overblik over stoffet, vi skal forstå elevernes position- ikke at vi nødvendigvs skal tilpasse alt disse, men vi skal udvise empati.
4 udviklingniveauer elever kan befinde sig på- se slide. hvilket niveau eleverne ligger på afgører hvilken didaktisk tilgang man vælger- fx om man er instruerende , støtte, overtalende eller delegerende. Hver elevtype skriger på forskellig tilgang.
Læren som samtalepartner, mere ligeværdigt forhold, nok mest til voksne, demokratisk klasseledelse,
Carsten Lunds tekst skriver om autoritet
Marianne er lidt uenig da hun mener at vores relation som underviser og øvrige interesser også spiller ind som fælles tredje.
Amjad: de sårbare unge
etniske minioriteter: omgangskreds betyder meget,
køn som deltagerforudsætning behøver ikke være en sårbarhed, men det kan være en potentiel sårbarhed fx med kvinder på mandearbejdsplads.
Vi skal passe på ikke at skabe sårbaheder- køn, diagnoser, etnicitet behøver ikke være en sårbarhed.
praksislæringsmodellen: denne skulle Casper ha taget, men har ikke lavet det.
3. UV dag differentiering + hvordan kan vi bruge IT til at understøtte differientering se slides
michael:
hvad er differentiering:
historisk gennemgang- se slide
hvad er difderentiering: det er et princip for undervisning.
hvordan differentiere vi?: Klafki kommer med to bud.
Ydre: vi laver ens hold med ens forudsætninger og underviser ens.
indre: blandende hold med forskellige forudsætninger- hvor vi laver forskellige typer undervisning der er tilpasset eleverne.
viden om elevforudsætninger: samtaler, test, observation, formativ evaluering, snak i teamet, elevplan eller lignende.
hvordan bruges denne viden: evt hiim og hippes model til at planlægge undervisning. eller modellen vi lavede puslespil med- jeg synes den var lidt svær at bruge.
5. UV dag. omsorg og faglighed
erhvervsskolernes dilemma:
vi har politiske mål- vi skal have så mange som muligt uddannet
vi har et faglige mål- skabe dygtige håndværkere til erhvervet- dygtige fagfolk
det er svært at nå faglige mål når vi skal sørge for it og alt mulig andet
skolens overlevelsesfundament er taxameter- så vi skal have folk til at gennemføre så vi kan få penge. derfor er vi ikke hårde overfor faglighed, da vi blot skal have flest mulige igennem
hvilke elever vælger vi at hjælpe via eget netværk? de fagligt stærke? svage? er vi med til at skabe en ulighed- fordi vi kun sender de stærke ud til praktikstederne? men omvendt brænder vi broer til erhvervet hvis vi sender de svage ud til vores gode mestre?
onsdag den 28. august 2019
28.08.19 modul 5 4. undervisningsdag
Om eksamensopgaven;
1. indledning, hvem er jeg og hvor underviser jeg
1. indledning, hvem er jeg og hvor underviser jeg
2. case - beskrivelse af elev, dens forudsætninger, referer en situation for en der ikke havde været der, beskriv så præcist som mulig, hvad sker der, fx den elev der ikke deltager i teori,, HUSK at det skal være fokus på elevforudsætninger, men eleven er en del af en scene, sæt en scene, hvilke aktører er der og hvad gør de.
det kan også være en elevgruppe.
Det kan være en konkret situation, men det kan også være en tænkt situation som er sat sammen af en række oplevelser.
vi skal beskrive hvad der sker direkte, ikke med mine tolkninger, følelser, osv. fx ikke skrive han rejste sig demonstrativt, men istedet skrive, han rejste sig op uden et ord og smækkede døren.
vi skal beskrive hvad der sker direkte, ikke med mine tolkninger, følelser, osv. fx ikke skrive han rejste sig demonstrativt, men istedet skrive, han rejste sig op uden et ord og smækkede døren.
vi må gerne lave interview eller observationer, men det er ikke et krav
2.a :
3. præsentation af teori, ikke det vigtigste afsnit. Men vi skal nævne hvilken teori vi har valgt, hvad handler teorien om OG hvad vil vi belyse med denne teori. her skal kun nævnes den teori vi skal bruge. teorien er valgt ud fra vores case/problemstillinger.
Vi må gerne være enige i dele af teorien og ikke kunne se andre dele.
Vi må gerne være enige i dele af teorien og ikke kunne se andre dele.
4. analyse- teori og empiri skal spille sammen. Vi bruger den valgte teori til at prøve at forstå vores case. Og hvilke didaktiske handlemuligheder giver det mig. hvad så nu? hvad kan jeg som underviser gøre for det. fx kan jeg forstå det som at eleven har en anden læringsstil?
hvilke mulige tiltag kan jeg gøre på baggrund af det jeg har fundet ud af.
diskussionen er også en del af analysen.
5. mulige foreslag til ændringer- en opsummering af analysen hvad man så kunne gøre. nu har jeg set på det her og dette er så følgende ting jeg vil gå tilbage i praksis og gøre. kan lidt sidestilles med en konklusion, men der er ikke konklusion da der ikke er problemformulering.
6. perspektivering- er frivillig.
DAGENS AGENDA:
teksten: 'læring der rykker': kig evt på uddannelseslaboratoriet, der er mange gode metoder og modeller
man skal i denne tekst være obs på at dem der er ude og observere har farvede briller på.
DAGENS AGENDA:
teksten: 'læring der rykker': kig evt på uddannelseslaboratoriet, der er mange gode metoder og modeller
man skal i denne tekst være obs på at dem der er ude og observere har farvede briller på.
26.08.19 modul 5 studiedag
kap 5:
- motiverende for eleverne når uddannelsen opleves relevant
- manglende kobling til erhvervslivet er demotiverende
- læring rykker når der arbejdes tværfaglgit i projekter hvor viden kan anvendes i praksis
- fællesskabet er vigtigt, interessefællesskabet, fælles kultur
- hands-on erfarring, træne sit fag, med vejledning fra en dygtig
- kontakten til folk fra erhvervslivet, lave arbejde for den virkelige verden
- der er en pædagogisk opgave i at gøre skolens rolle vigtig, for ellers skulle erhvervslivet blot stå for uddannelserne
- mange uddannelser er konkurrencepræget, og det giver individuel læreprocess,
- de uddannelser med tydeligt erhvervssigte( du bliver fx tømrer, og ikke blot it uddannet), har let et interessefællesskab og let en kobling til erhvervsslivet
fredag den 23. august 2019
modul 5 3. case
Case 3:
På gf 2 gast/ernæring oplever vi elever med meget forskellige forudsætninger. Men ret generelt for dem er at det er svært at koble teori og praksis. Eleverne er som sådan interesseret i både teori og praktik på skolen, men det er svært for dem at bringe den teori de har den ene dag i spil i køkkenet en anden dag. I teori oplever jeg at elever har svært ved at holde fokus i ret lang tid. På en halv til en hel dag vil der ofte blive gennemgået rigtig meget teori, men eleverne er ikke nødvendigvis specielt aktive i teoriundervisningen. De skriver måske noter og lytter men reflekterer ikke over det sagte, eller stiller spørgsmål ud fra det de tidligere har prøvet i køkkenet.
Derudover er der den udfordring at eleverne pga deres forudsætninger har brug for forskellig antal gentagelser af teorien, for nogle er det rigeligt at tingene bliver gennemgået en gang, mens det for andre slet ikke giver mening efter første gang.
Vi har på dette gf ønsket at have teorilokale + køkken hver undervisningsgang. Det ville give mulighed for at starte i teori, gå direkte i køkken, gå tilbage i teori osv. Men det kan desværre ikke lade sig gøre pga. lokaleressourcer. Men jeg synes ikke vores køkken er gearet til teori, møblerne er dårlige, der er ikke projekter, og eleverne har svært ved at samle sig om teori i køkkenet da de har en oplevelse af at vi skal have den teoretiske del overstået så vi kan komme igang.
Mulig teori:
flipped leaning kunne være en mulighed for at lægge video/teori ud til eleverne inden undervisning, de vil kunne se den det antal gange de har brug for, og der kan evt vrære links til tekster, andre videoer eller lignende som de kan se hvis de har brug for det. dette vil imødekomme behøvet hos nogle for at høre/se det flere gange, også læse det osv.
Så vil vi kunne gå direkte i køkken når vi møder, tale kort om det de har set hjemme og så gå igang med den praktiske del.
Abonner på:
Opslag (Atom)