Illeris kap 7
Den klassiske læringstrekant fra kap 3 udvides her med endnu en trekant som omverden repræsentere. I den mindre komplicerede trekant er omverden en modpol.
___
der findes uendelige muligheder for samspil mellem individ og omverden, derfor umuligt at dække. men man kan komme med bud der forsøger at dække så vidt muligt. her er en mulighed hvor det er vurderet ud fra graden af den lærendes deltages/aktivitet:
perception: omverden kommer til individ, fx duft. man kan ikke undgå at bemærke og registrere det
formidlig: nogen udefra ønsker at dele noget med os, modtageren kan være interesseret eller ej
oplevelse: modtageren gør selv noget for at få noget ud af samspillet- hvor de 2 forgående muligvis har en passiv modtager.
imitation: efterligne, man efterligner en anden. udbredt i førskole alderen.
virksomhed: modtageren opsøger aktiv et samspil
deltagelse: den mest almene samspilsform, den lærende indgår i et målrettet fællesskab
jo mere aktiv og engageret man er jo større chance er der for man lærer, husker det lærte og kan anvende det i relevante sammenhænge
kumulation og assimilation vil ofte ske hvor der er lille deltagelse/aktivitet, hvor akkomodativ sker ved deltagende samspil. transformativ læring vil ske når der er tale om et forløb fx. terapi/uddannelse
____
Peter Jarvis. "læring finder sted i et spændingsfelt mellem det individuelle og det sociale"
han lægger vægt på den lærendes egen aktive rolle.
___
Socialisation: den process hvor man tilegner sig de samfundsmæssige normer og strukturer- og bliver en del af dette samfund. en synsvinkel på læring og udvikling(samfundsmæssig vinkel). en process der både indeholder udvikling og begrænsning/beskadigelse.
Situeret læring (Lave og Wenger): al læring sker i en bestemt situation og denne situation har betydning for læringen
læring påvirker ikke kun den nye læring men også de allerede udviklede strukturer.
wegner har model om læring, s, 134-
læring forudsætter aktivitet og deltagelse således at den omsættes i erfaring og udvikling.
__
Socialkonstruktionisme: vores egen personlighed er egentlig ikke vigtig for den er afhængig af den sociale sammenhæng vi er i. Det er ligegyldigt at være "venlig" hvis du er alene på en øde ø.
der er personlige læreprocessor, men de er irrelevante.
omverdenen konstrueres aktivt i mødet mellem individ og omverden
Illeris mener ikke man skal skille det ad- læring er ikke enten socialt eller individuelt, det er både og. venlighed udvikles socialt, og giver kun mening i sociale sammenhænge, men tilegnes og anvendes individuelt af individet
Robin Usher: ser på det postmoderne samfund, hvordan vi hele tiden navigere i kaos. hans tekster typisk kritiske.
Kollektiv læring: når læringen påvirkes pga et kollektiv, fx et team. man lærer ikke det samme men læringen påvirkes af de andres opfattelse, input eller erfaringer.
Aakrog kap 7:
Lave og wenger: socialkonstruktivistisk som handler om at mennesket konstruere en opfattelse af virkeligheden- præget at det samfund og kultur det befinder sig i. man lærer ved at deltage i fællesskaber. fokus ligger på læring mellem mennesker istedet for læring i mennesker.
lave og wegner kan bruges til at gøre sig overvejelser om dialog med praktiksteder i forhold til at skabe læring i praktikken.
teorien handler om at skabe læring gennem sociale sammenhænge.
situeret læring: de aktuelle omgivelser giver bestemte muligheder for læring. fx mesterlære hvor lærligen lærer ved at deltage i praksis med erfarne kollegaer
Praksisfællesskab: vi indgår i mange praksisfællesskaber, en klasse, i hjemmet, til sport.
Praksisfællesskabet udvikler sig når de erfarne møder de mindre erfarne, fx som elev og svend.
deltagelse: omfatter: samspil mellem viden, tænkning, personer, den konkrete opgave og det konkrete praksisfællesskab.
henviser til at det foregår i et fællesskab og ikke i den enkelte individ. man lærer gennem deltagelse. praksisfællesskabet afgører mulighederne for deltagelse.
deltagelse kan bruges til at beskrive hvad der sker i situeret læring.
legitim perifer deltagelse (LPP), når en ny får adgang tl et praksisfællesskab, fx en ny elev i klassen, ny lærer i teamet osv.
deltagelse er nødvendigt for læring- deltagelse skal indeholde:
adgang til erfarne praktikere, trænge dybere ned/gøre noget anderledes/blive mere af noget. den nyankomne skal kunne opleve mere erfarne. '
der skal være progresion i sværhedsgrad og arbejdsopgaver. man behøver ikke følge arbejdsprocessen, man kan fx godt starte med at vaske op, selvom det ville være naturligt at starte med at sætte vare på plads. en del af LPP er også at lære normer og værdier i praksisfællesskabet, fx feje gulv og lave kaffe
Man lærer ved at deltage, og derfor er mulighed for deltagelse afgørende for læring
Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis:
Jeg kan anvende begrebet om praksisfællesskab og LPP til at forstå hvad der sker når der kommer nye elever til en klasse.
Men også hvad der sker når jeg eller eleverne danner nye grupper i klassen, måske jeg kan bruge det til at danne bedre grupper hvor de "svage" kan lærer af de "erfarne".
Det kan også være med til at forklare de store forskelle jeg oplever i henholdsvis teori og praktik.
Men også til at forstå de dynamikker der er på lærerværelset.
