mandag den 29. oktober 2018

synopsis udkast med kommentarer fra studiegruppe


RAMMEN  
PETER OG CASPER: alt for langt og for meget ligegyldig information
Jeg er faglærer på Kokkeskolen, hvor jeg er kontaktlærer for grundforløb 2(GF2)gastronom, det har jeg været i ca. 5 år. Det er pt en klasse på 16 elever i alderen 17-28 år og de er ca. 1/3 igennem af deres GF2. Nogle elever har tidligere arbejdet i køkken, andre har ingen praksis erfaring overhoved og det faglige niveau i klassen er ret spredt. Ugen er opdelt i 3-4 teoridage og 1-2 dage i køkkenpraktik.
UDFORDRINGEN – hvad er den pædagogiske problemstilling/udfordring - Hvordan viser udfordringen sig?
PETER OG CASPER: slet alt det der er streget over, ikke relevant

”Eleverne har svært ved at omsætte deres teoretiske viden til praksis”
De dage klassen har teori ser eleverne stor relevans i det der undervises i, de udviser også forståelse for stoffet og anser det som relevant for deres uddannelse. Men når de så skal anvende det lærte i praktik på en praktikdag som typisk ligger 2-5 dage efter teoridagen, ser jeg som underviser ofte at eleverne ikke anvender den lærte teori. Jeg oplever at de ser teori og praksis som 2 adskilte ting, som de har svært ved at koble sammen.
HVOR VIL JEG GERNE VÆRE? - mål/visionen?
PETER OG CASPER: de mener ikke at det er MIT mål, det skal være mere personligt
Det ville være hensigtsmæssigt hvis eleverne kunne frembringe og anvende den teoretiske viden når de var i praktik. Hvis de selv kan se behovet og finde ud af at anvende den teoretiske viden i skolens praktik vil det øge sandsynligheden for at de også kan anvende det på en senere elevplads.
HVORFOR ER DET INTERESSANT FOR MIG AT LØSE/FORSTÅ?
PETER og CASPER: Hvorfor synes JEG det er interessant?? Dette er ikke personligt nok men mere generelt
Vores undervisning på skolen er i min optik ikke relevant hvis den ikke anvendes og skaber refleksion hos eleven på en senere elevplads.
Jeg tænker at skolens køkken kunne fungerer som et trinbræt til at anvende teoretisk viden i praksis på en senere elevplads.



TEORI
PETER OG CASPER: få tydeliggjort i problemstilling hvor assimilation og akkomodation passer ind, det virker ikke som en del af opgave/oplæg
Bjarne Wahlgren- begrebet transfer- faktorer der fremmer transfer mellem undervisning og arbejde
Illeris: assimilation og akkomodation læring- læringstrekant- drivkraft/motivation
-          Nævn assilimation og akkomodaton i udfordringen
-           
AFGRÆNSNING
Jeg vælger at zoome ind på transfer mellem teori og praktik på skolen. Det egentlige hovedformål er at der skal ske transfer mellem skole og elevplads, men jeg anser køkkenpraktikken som et trinbræt hertil da eleverne på gf2 endnu ikke har elevplads.
Jeg er bevidst om at Vibe Aakrog også er førende teoretiker indenfor emnet om transfer, men jeg vælger at tage udgangspunkt på Bjarne Wahlgren da jeg mener at hans teori om faktorer der fremmer undervisning er særlig relevant for min problemstilling
Jeg vælger ikke at fokusere på begreberne kumulativ og transformativ læring da jeg ikke mener det er den type læring der sker på gf2
Begrebsafklaring: ofte bruges begrebet transfer på trods af at der blandt teoretikere er bred enighed om at dette begreb er forældet da man mener at der ved transfer sker en transformation af viden som er kontekstafhængig. Jeg vil bruge begrebet transfer på trods af ovenstående.



studiedag 25.10.18

bog erhvervspædagogisk didaktik kap 3 om at arbejde med elevaktiverende metoder:


relationsskabelse: læreren arbejder bevidst med at der skabes gode relationer både eleverne imellem men også lærer-elev.



førfaglige begreber: de begrebet eleverne har om et emne inden vi går igang med at lære det, deres begreber er ikke  nødvendigvis fagligt korrekte

en måde at strukturere dagen: 

obs punkter:
* kræver man kender elevernes faglige niveau
* man skal helst skifte mellem aktivitetstyper- fælles mindmap, boldkast, gruppearbejde, fælles plenum osv
*husk det visuelle
* kræver struktur
* eleverne vil opleve rød tråd


førfase: hvordan kan det idag knyttes til igår, klarlægge begreber for dagen, hvad tror i dagens emne handler om?
i virkeligheden tolker jeg at det er her fra modul 1 talte om drivkraften- vi motivere eleverne til dagens læring ved at tydeliggøre formålet for dagen og inddrage dem i målsætning osv

underfasen: den reele undervisning/filmvisning/madfremstilling. evt hvor eleverne har særlige fokuspunkter fra det der blev behandlet i førfasen

efterfasen:
er der nu noget vi kan justere fra førfasen- hvad er der lært?
her ser jeg at fra modul 1 kommer transferbegrebet i spil vi skaber reflektion, afprøvning,

_______________________________________________________________________

Deduktiv undervisning: læreren præsenterer materiale, eleverne afprøver
induktiv undervisning: når elever får problemstilling og selv er deltagende i af finde løsninger

på Erhversskoler er det et problem at de stille elever/svage elever ikke kommer til ordet. og det er ikke godt fordi det både svækker dem i at kommunikere men de står også af læringsmæssigt

en måde at få de stille(hvis vi antager at de er stille men stadig reflekterende) elever lidt mere på banen er at dele undervisningen op i brudstykker og inkorporere reflektionsøvelser undervejs- både hvor eleverne reflekterer og nedskriver alene eller i tomandsgrupper. disse refleksioner kan bruges til efterfølgende fælles diskussion.
dette gør også at eleverne bedre husker det lærte, pga. løbende refleksion
dette er inspireret af Cooperative learning.

når vi anvender demonstration i undervisningen er det vigtigt at eleverne bliver inddraget i demonstrationen

Scannet tekst kapitel 5 Det flerstemmige og dialogiske klasserum: 


monologisk klasserum: envejskommunikation- klassiske forelæsninger
dialogisk klaserum: interaktion mellem lærer-elev og/eller elev-elev. Men blot fordi der er en samtale er det ikke nødvendigvis dialogisk da samtalen kan være meget styret af læreren. det dialogiske kræver at eleven er på spil.

Det dialogiske klasserum, er altid flerstemmigt.

12.10.18 oplæg Hanne Digital dannelse og læring

se slides- intrapol - modul 2, fildeling, introdag

EMU- der ligger meget materiale

Hvad tænker jeg:
digital læring= bruge pc, programmer osv til at lære- kostprogrammer gør det nemmere og hurtigere at kostberegne end at gøre det i hånden.
digital dannelse: almen anvendelse af pc mm, opføre sig ordentlig på nettet, opføre sig forsvarligt på nettet,

hvorfor: fordi hele vores verden bliver digital. hvis vi skal kunne konkurrere med andre skal vi være oppe på beatet

hvordan: vi skal have adgang til nye programmer, vi som undervisere skal uddannes i det, vi skal anvende it som en naturlig del af undervisningen.

Kirsten Drother- stifter af begrebet digital dannelse
bildung: dansk skolesystem byggerher på - dannelse sker igennem hele livet, ikke noget der kan overståes. Bildung beskriver dannelse som en proces.
literacy: mere håndgribelige ting, man skal kunne noget fx læse. ser dannelse som kompetencer som fx læse, regne osv.

behov for almen dannelse i eud:
ja til almen dannelse indenfor kokkefaget, hård branche, særlig sprog osv.
Ikke behov for it, det bruger de nærmest ikke.

nøgleord: hvorfor? fordi


tirsdag den 23. oktober 2018

23.10.18 modul 2 didaktik hiim hippe , felicia

23.10.18 modul 2 didaktik hiim hippe , felicia
bloggen er i dagens anledning lavet pædagogisk til Peter :-)

Vi lavede i klassen en øvelse hvor vi speed datede med Hiim og Hippe, alle skrev ned hvad ord de knyttede til modellens 6 punkter, herunder ses et samlet skriv af hvad der blev skrevet

Hiim og Hippes didaktiske relations model








den didaktiske relationsmodel en almen didaktisk model, men hiim og hippe siger at den ikke er dette da de sætter erhvervsfaglige i fokus- derved er den ikke almen men erhvervsrettet

Jank og Meyer siger at didaktiske modeller skal være almene

se slide 13 hvor almen didaktik, fagdidaktik og erhvervsdidaktik bliver beskrevet: 
hiim og hippe: siger om erhvervsdidaktik. det er vigtigt at tilrette sin undervisning, men også evaluere den og justere den. Men didaktik er knyttet til en bestemt opgave, fx at uddanne kokke.
didaktik er en vekslen mellem at handle, evaluere og justere

erhvervsdidaktik- vi skal hele tiden forberede eleverne til at bruge deres viden i praksis. fx danskundervisning i folkeskolen uddanner ikke eleverne til at bruge deres viden direkte kontekst.

Alle der underviser beskæftiger sig med almen didaktik, men så snart man beskæftiger sig med et fag bliver det erhvervs/fagdidaktik.

fagdidaktik forholder sig ikke til opgaven ifølge hiim og hippe. fx matematiklæren lærer ikke eleverne matematik fordi de skal bruge det i et erhverv men fordi de skal kunne almen matematik hvor at jeg lærer dem at kalkulere fordi de skal direkte ud og bruge det i erhvervet

Didaktikkens ni spørgsmål: se slide 14
hvem- eleverne i vores situation- men i andre situationer kan det fx være samfundet
hvad- indholdsdimensionen- hvem skal beslutte hvad og hvor meget der skal læres, skal de lære alt eller noget væsentlig, og hvem definere hvad der er væsentligt
af hvad: læren, men i nogle situationer kan det være eleverne der lærer hinanden, repræsentanter fra virksomheder. hvorfor er det mig der skal læres af? eller er det mere relevant at hive andre indover
hvornår: rækkefølgen, skal man springe direkte til noget eller skal der læres noget forud. HVad skal eleven med det og kan eleven nå der hen nu?
med hvem: i dk inddeler vi elever efter alder, andre lande gør man efter niveau.
hvor: i klasselokalet, køkkenet, græsplænen,tur
hvordan: læreprocessen, undervisningsmetode
ved hjælp af hvad: pc, gryde,
hvorfor: læringsmål, konkrete eller dannelsesidealer, skal jeg også danne dem?

studiegruppe opgave se slide nr 16: Anne og Casper

Valgte undervisningsforløb: almindelig praktik dag hvor der startes med lidt teori, vi vurdere at det ikke er relevant om det er kok/mekaniker eller andet.
hvad er dem centrale problemstilling/opgave: menusammensætning, følge en opskrift,
forløbet ud fra de 6 punkter i hiim og hippe:
læringsforudsætninger: trygge i klassen- kender hinanden og underviser, været der 8 uger, er kendte i køkken, redskaber, råvarer osv,  kan eleverne se målet med opgaven, elevernes motivation, eleverns faglige niveau.
Rammefaktorer: plads, redskaber, råvarekvalitet, sæson, økonomi,
Mål: hvad er formålet for dagen? ofte vil målet være teoretisk
 at eleverne kan følge en opskrift, anrette visuelt som på billede, at eleverne selv kan anrette en hovedret således at den passer til den på forhånd bestemte forret.
Indhold- hvordan når vi formålet. hvordan når vi praktisk målet: at eleverne kan lave en tidsplan og følge denne. eleverne skal bruge sine gruppedeltagere til sparring, tage tidligere i forløbet tilegnet viden i spil, fx i form af hygiejne, råvarekendskab, redskabkendskab og sensorik,
lærerprocessen: dagen starter med et kort teorioplæg med gennemgang af opskrifter, vigtige fokuspunkter for dagen. Derefter inddeles klassen i grupper, grupperne skal udarbejde tidsplan, arbejdsplan, arbejdsfordeling og beslutte hvordan deres slutresultat skal se ud.
derefter laver de maden. de afleverer maden og får feedback. køkkenet rengøres og derefter evalueres dagen fælles.
vurdering: der kan være mange vurderinger
vurdering til grupperne ved aflevering af ret
vurdering i klassen efter rengøring:
fælles mundtlig evaluering i klassen, hvad mener jeg gik godt/skidt, hvad mener eleverne, nåede vi målet- hvorfor/hvorfor ikke, hvad gøres anderledes næste gang? eller hvordan nåes målet? lærte vi noget utilset?
min vurdering efter undervisning:  hvordan gik dagen, hvad skete der af utilsete ting, skal jeg ændre noget til næste gang? jeg er her faktisk allerede igang med at bruge den didaktiske relationsmodel på ny da jeg er evt. at justere forløbet til næste gang

en anden didaktisk model er denne: den er af Jank og Meyer. forskellen på denne og den didaktiske relationsmodel er at denne stiller spørgsmål
Skematisk oversigt, undervisningsforløb


Problemstilling


Hvem planlægger og hvor lang tid varer forløbet?
 Anne planlægger dagen og overordnede rammer. eleverne planlægger og strukturere dagen i grupper
Hvilke læremidler benyttes i forløbet? (Ved hjælp af hvad skal der læres?)
teoretisk oplæg
praktisk øvelse 
feedback 
Hvem er målgruppen?
(Hvem skal lære?)

 det skal 14 gf 2 elever, der er 8 uger inde i gf 2, 
Hvilken didaktisk teori tager forløbet afsæt i? (Hvordan skal der læres?)
 en blanding af teori og praktik på samme dag således at transfer kan ske
Aktivitet (Hvornår skal der læres? Med hvem skal der læres?)
Hvad skal læres?
Af hvem skal der læres?
Hvor skal der læres?
Hvorfor skal der læres?
 efter Annes oplæg og frem til rengøring. der læres i grupper af 2 personer
 lave tidsplan
følge tidsplan
planlæg anretning
strukturere dag

 af underviser
af gruppemedlemmer
af sig selv 
 i køkkenet
 fordi de skal kunne bringe deres tidligere læring i spil i situationer som denne 











Slides uv.dag1 didaktikbegrebet from FeliciaLB


Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis: 
Jeg ville ud fra de to nævnte modeller - hiim og Hippe og Jank og Meyer foretrække at anvende Hiim og Hippe. Jeg mener den er et godt og relevant redskab både til at planlægge en dags undervisning, et forløb eller til at tilpasse allerede eksisterende undervisningsforløb. Man kan anvende den til at sikre man har taget højde for alle de parametre der spiller ind. Man blievr også opmærksom på at amn ikke blot kan ændre på et af parametrene uden at justere og være obs på om de andre ændre sig. 

Jeg er ikke lige så tryg i Jank og Meyers model, men omvendt tror jeg at den er fin hvis man fra bunden planægger et forløb.,  på mange måder er det samme resultat man kommer frem til men Jank og Meyers model er via spørgsmål