Hvad er videnskabsteori:
når jeg underviser i et givent emne vælger jeg en didaktisk ting til det, den didaktik har et videnskabsteoretisk afsæt. Fx når vi diskutere æstetik så er det med socialkonstruktivitisk tinggang fordi vi socialt konstruere sandheden
hvorimod med med en regneopgave går positivistisk til undervisningen.
Som underviser skal man ikke have ét videnskabsteoretisk synspunkt, men det skal man i andre erhvervs som fx forkser.
følgende kriterier skal være opfyldt for at producere viden:
* Vi skal gøre rede for HVAD vil vi undersøge, derved hvad vil vi IKKE undersøge- og redegøre relevansen for det der undersøges.
* Hvad har andre før os selv fundet ud af om den problemstilling vi vil undersøge? hvad er de kommet frem til? hvor er der uoverensstemmelser?
* Hvilke metoder er anvendt for at komme frem til den viden. har vi brugt spørgeskema? interview?
* Man skal tydeligggøre hvornår vi analyserer på noget og hvornår man som forsker/os træder i karakter og siger hvad der skal gøres. skelne mellem analysen(hvad sker der i praksis) og i en diskussion redegøre for hvad man kunne gøre for at gøre det bedre.
hvonår er viden videnskablig viden og hvornår er det anden viden:
*i praktik på eud vil man ofte ikke lære videnskablig viden men øvrig viden fx erfaringer
* er validiteten iorden- er håndværket i orden, er undersøgelsen lavet ordentlig
* reliabiliteten: kan undersøgelsen gentages og komme frem til samme resultat
* generaliserbarhed: kan resultatet generaliseres til andre grupper? afhængigt af hvilket videnskablig afsæt man tager skal/skal det ikke kunne generaliseres
slide 7:
Man skal beslutte hvordan man ser på verdenen og verdens sammenhæng, fx er forskeren en del af undersøgelsen eller kan se på verdenen igennem en kikkert? det er hvor vi står ontologisk og ud fra dette synspunkt kan man vælge sin metode, altså hvordan man skaber viden- sin epistemologi
Hvorfor er videnskabsteori vigtigt:
Når man som lærer skal skal lære andre noget så er det så er vores videnskabsteoretiske standpunkt afgørende for hvordan vi ser på eleverne som mennesker og på måden mennesket lærer.
Øvelse: kend din nisse
* vi skaber viden og os selv ud fra erfaringer og vores omgivelser
* verden er dynamisk
* men der er faktorer der er fysisk og genetisk bestemt
* men ud fra opvækst og sociale kår kan mælkebøttebørn komme
* vi skal være motiverede for at lære- se mening med det
* vi lærer i høj grad ud fra erfaringer og af hinanden
* vi er ikke tomme skaller der kan fyldes viden på, men jeg er heller ikke der hvor man slet ikke kan lære noget fra et oplæg eller en bog
* forskel mellem at vide og tro man ved kunne være erfaring- har det vist sig at vores "viden" er korrekt?
socialkonstruktivisme:
* vi som mennesker er socialt konstrueret
* man kan ikke stå udefra og kigge på fx undervisning, man er nød til at indgå i undervisningen for at forstå hvad der rør sig og hvilke forskelligheder der er. derfor er det med dette afsæt MEGET svært at generalisere- for det sociale, eleverne osv vil jo være anderledes i et andet lokale
* den viden vi ved er ikke nødvendigvis det mest "sande" men det er det som er mest udbredt og derved det vi har fået at vide vi skal vide. vi ved det som andre har været dygtige til at fortælle er sandheden
Diskursteori:
* man kigger på det samme men med forskellige briller og komme frem til forskellige sandheder men om samme emne. fx rød og blå bloks syn på undervisning
Kritisk teori:
* hvorfor er noget som det er?
* man etablere en tese om hvordan det mon er, og den afprøver man.
* man forsøger at komme om bag ved,- fx hvad er det politiske grundlag, hvem har bestemt at uddannelser er som de er.
hvordan kunne det også være?
* kritisk teori stiller sig kritisk overfor den måde der drives skole på, eleverne bør have mere magt, også kritisk overfor undervisers rolle
hvad er det for nogle strukturer der gør at vi forstår tingene som vi gør? og hvordan kunne disse strukturer være anderledes.
* se på samfundets indretning. hvor kommer læringsmål fra? hvilke mekanismer gør at der netop er disse læringsmål?
* skelnen mellem systemverden og livsverden(Jürgen Habermas): vi lever i begge verdener men systemverdenen bevæger sig mere og mere ind i livsverden. er det ok? ja måske, men hvor meget ender systemverden med at overtage
livsverden: samvær med venner og familie, frivillige organisationer
systemverden: politiske verden, økonomiske verden, offentlige sektors tænkning,
menneskesyn i kritisk teori:
* man kan godt være bevidst om noget og ubevidst om noget andet
men også på samfundsmæssigt plan. Hvad er det disse samfundsgrupper udsættes for af samfundet
*man kan ikke som forsker/undersøger ikke tage sig selv ud- man er en del af forskningen. Man kan aldrig lave værdifri forskning. man vil altid kigge på noget med nogle bestemte øjne/et bestemt perspektiv- underviserens, elevens, systemets osv- man skal tydeliggøre sit eget ståsted
* den viden vi generere er historisk betinget
* man kan som kritisk teoretiker nemt opfattes som bedrevidende
Pragmatismen:
*alt er midlertidigt, også verdens eksistens, dermed også viden
*verden er ikke statisk
*alt er i fortsat forandring og påvirker samtidig hinanden, alt er gensidigt afhængig af hinanden.
når der etableres relationer mellem forskellige dele af verdenen, transaktionel dimension- påvirkningerne går begge veje. Når man flytter en ting fra et sted til en anden så flyttes ALT energien ikke bare fra et sted til et andet, det sted der flyttes fra er også med energi( forandret)
* alt er natur- mennesket kan ikke stille sig udenfor naturen, vi er en del af naturen, også vores tanker og teorier. Vi kan ikke stå udenfor naturen/verdenen og se på verdenen- vi er en del af det.
*pragmatismen går ikke op i om personen har en indre kerne eller er rent socialt konstrueret- det adskiller pragmatismen fra socialkonstruktivismen.
*mennesker anses som aktører i forskellige situationer. Når vi møder udfordringer ageere vi i forhold til udfordringen. - vi undersøger hvordan vi kan løse udfordringer.
* man kan ikke adskille tanker og handling
* man taler ikke om motivation men om engagement da det er noget der kan ses, man engagere sig og løser en given udfordring hvor motivation kan være indre/ydre, ses/ikke ses, handle på det/ikke handle på det
*erfaring: peger både bagud og fremad. vi trækker på erfaring- til forskel fra transfer kan man ændre mening om tidligere lært, fx indse man har lært noget forkert tidligere, eller noget andet end man troede.
peger fremad ved at jeg ser hvordan det lærte vil kunne påvirke ved fremadrettede situationer. man kigger både bagud, nuværende og frem på samme tid.
* den viden vi har idag kan vi ikke være sikre på er den viden vi vil anvende imorgen.
*
øvelse: Hvad har jeg lært:
Fået nogle ord på få menneskesyn og verdenssyn. Stadig uskarp på hvad der skiller dem ad, måske egentlig mere forvirret end før.
fået afklaret at jeg i min hverdag ikke skal bruge dette direkte men kan bruge det til at forstå de bagvedliggende tanker om hvordan jeg underviser og en forstålse af hvorfor nogen underviser markant anderledes.
glad for jeg ikke skal vælge ET videnskabsteoretisk ståsted, men afhængig af emne kan didaktikken være forskellig og derved også det videnskabsteoretiske ståsted.
Jeg er blevet nysgerrig på hvordan man navigere i disse synspunkter- man er lidt enig i flere og tager også afstand fra noget i dem alle. hvem er jeg???
socialt konstruktivistisk: cooperativ learning- gruppedannelse
pragmatisme: løse et problem
