28.08.19 modul 5 4. undervisningsdag

Om eksamensopgaven;

1. indledning, hvem er jeg og hvor underviser jeg

2. case - beskrivelse af elev, dens forudsætninger, referer en situation for en der ikke havde været der, beskriv så præcist som mulig, hvad sker der, fx den elev der ikke deltager i teori,, HUSK at det skal være fokus på elevforudsætninger, men eleven er en del af en scene, sæt en scene, hvilke aktører er der og hvad gør de.

det kan også være en elevgruppe. 

Det kan være en konkret situation, men det kan også være en tænkt situation som er sat sammen af en række oplevelser.
vi skal beskrive hvad der sker direkte, ikke med mine tolkninger, følelser, osv. fx ikke skrive han rejste sig demonstrativt, men istedet skrive, han rejste sig op uden et ord og smækkede døren. 

vi må gerne lave interview eller observationer, men det er ikke et krav

2.a : 

3. præsentation af teori, ikke det  vigtigste afsnit. Men vi skal  nævne hvilken teori vi har valgt, hvad handler teorien om OG hvad vil vi belyse med denne teori. her skal kun nævnes den teori vi skal bruge. teorien er valgt ud fra vores case/problemstillinger.
Vi må gerne være enige i dele af teorien og ikke kunne se andre dele.

4. analyse- teori og empiri skal spille sammen. Vi bruger den valgte teori til at prøve at forstå vores case. Og hvilke didaktiske handlemuligheder giver det mig. hvad så nu? hvad kan jeg som underviser gøre for det. fx kan jeg forstå det som at eleven har en anden læringsstil?

hvilke mulige tiltag kan jeg gøre på baggrund af det jeg har fundet ud af. 

diskussionen er også en del af analysen.  

5. mulige foreslag til ændringer- en opsummering af  analysen hvad man så kunne gøre. nu har jeg set på det her og dette er så følgende ting jeg vil gå tilbage i praksis og gøre. kan lidt sidestilles med en konklusion, men der er ikke konklusion da der ikke er problemformulering. 

6. perspektivering- er frivillig.

DAGENS AGENDA:

teksten: 'læring der rykker': kig evt på uddannelseslaboratoriet, der er mange gode metoder og modeller
man skal i denne tekst være obs på at dem der er ude og observere har farvede briller på.

26.08.19 modul 5 studiedag

kap 5:

• motiverende for eleverne når uddannelsen opleves relevant
• manglende kobling til erhvervslivet er demotiverende
• læring rykker når der arbejdes tværfaglgit i projekter hvor viden kan anvendes i praksis
• fællesskabet er vigtigt, interessefællesskabet, fælles kultur
• hands-on erfarring, træne sit fag, med vejledning fra en dygtig
• kontakten til folk fra erhvervslivet, lave arbejde for den virkelige verden
• der er en pædagogisk opgave i at gøre skolens rolle vigtig, for ellers skulle erhvervslivet blot stå for uddannelserne
• mange uddannelser er konkurrencepræget, og det giver individuel læreprocess, 
• de uddannelser med tydeligt erhvervssigte( du bliver fx tømrer, og ikke blot it uddannet), har let et interessefællesskab og let en kobling til erhvervsslivet

modul 5 3. case

på vores GF2 gastronom og ernæring  er der meget stor spredning i alder, etnicitet, erfaring osv. Men fælles for dem alle, så har vi et ønske om at sætte rammer der giver dem mulighed for de individuelt reflekterer   i løbet af deres gf. 


Case 3:
På gf 2 gast/ernæring oplever vi elever med meget forskellige forudsætninger. Men ret generelt for dem er at det er svært at koble teori og praksis. Eleverne er som sådan interesseret i både teori og praktik på skolen, men det er svært for dem at bringe den teori de har den ene dag i spil i køkkenet en anden dag. I teori oplever jeg at elever har svært ved at holde fokus i ret lang tid. På en halv til en hel dag vil der ofte blive gennemgået rigtig meget teori, men eleverne er ikke nødvendigvis specielt aktive i teoriundervisningen. De skriver måske noter og lytter men reflekterer ikke over det sagte, eller stiller spørgsmål ud fra det de tidligere har prøvet i køkkenet.
Derudover er der den udfordring at eleverne pga deres forudsætninger har brug for forskellig antal gentagelser af teorien, for nogle er det rigeligt at tingene bliver gennemgået en gang, mens det for andre slet ikke giver mening efter første gang.
Vi har på dette gf ønsket at have teorilokale + køkken hver undervisningsgang. Det ville give mulighed for at starte i teori, gå direkte i køkken, gå tilbage i teori osv. Men det kan desværre ikke lade sig gøre pga. lokaleressourcer. Men jeg synes ikke vores køkken er gearet til teori, møblerne er dårlige, der er ikke projekter, og eleverne har svært ved at samle sig om teori i køkkenet da de har en oplevelse af at vi skal have den teoretiske del overstået så vi kan komme igang.


Mulig teori:
flipped leaning kunne være en mulighed for at lægge video/teori ud til eleverne inden undervisning, de vil kunne se den det antal gange de har brug for, og der kan evt vrære links til tekster, andre videoer eller lignende som de kan se hvis de har brug for det. dette vil imødekomme behøvet hos nogle for at høre/se det flere gange, også læse det osv.
Så vil vi kunne gå direkte i køkken når vi møder, tale kort om det de har set hjemme og så gå igang med den praktiske del.

modul 5 2. case

kan vi kategorisere min klasse i elevtyper? hvilke kategorier kunne man lave?

hvad kan vi bruge Habitus til?

min case blev slettet! men en af pointerne  var hvordan man kunne differentiere uden at det tager for meget tid, for vi har ikke tid.

modul 5 14.08.19 2. studiedag

Bourdieu: 

Subjektivisme- objektivisme
han bygger bro- når noget ændre sig påvirker det andet

habitus: hvor kommer du fra, hvad har påvirket dig, hvad er grundlag for dine handlinger, rygsæk/baggage. habitus giver muligheder og begrænsninger
splittet habitus: når du bryder de forventede rammer for dig. dette kræver ressorucer, og det kan betyde at det er svært at uddannes i et mindsæt hvis man er vokset op med helt andre værdier.

kapital: økonomisk, symbolsk, social, kulturel

felt: univers, arene, spil. hvert felt har sine antagelser og regler og dette skal man navigere i

doxa: uskrevne regler, ting der er taget for givet, det behøver ikke italesættes- det er en selvfølge.

Habitus+kapital = praksis


Ida Juul:

85% af de elever hun undersøgte på smede/industrioperatøruddannelsen har et habitus af at deres fædre er faglærte eller ufaglærte (ikke boglig uddannelse)

Den instrumentielt orienterede elev: fik ikke noter til dette- se tekst

Uddannelsesorienteret; all in på faget, læren skal tage ansvaret, slås hårdt ned på uroen- hvis læren ikke griber ind er det ikke vigtigt.

Praksisorienteret: ikke meget for at uddanne sig, han vil gerne arbejde, der skal komme noget praktisk ud af det. det handler om handling, han er ikke meget på at bruge meget tid på noget fremme i tiden, resultatorienteret. han vil helst være i virksomheden og ikke på skolen.

Uafklarede: han søger position i samfundet, han vil ikke være ufaglært, han vil tilhøre en gruppe, han har noget at falde tilbage på, hvilket fag det er er ikke så vigtigt, han tager ansvar for egen læring men ikke på den måde undervisningminisetret har tiltænkt. han vil ind i samfundet og finde en plads.

fælles for disse 4 er at eleverne søger en lærer der kan lede dem ind i faget, en der tager styring, men reformen lægger op til at eleverne skal være deres egen leder og vi som underviser blot skal faciltiere dem.

Matcher den måde vi laver undervisningen faktisk til de elever vi har?? nej egenlig ikke. reformen lægger ikke op til disse typer elever.


Olga Dysthe: 
Det dialogiske klasserum- IKKE en monologisk dialog
i det dialogiske klasserum er læring en social process og sker i dialog. Derudover fylder elevens stemme mere end lærens.
Man stiller ikke spørgsmål for at få udfyldt huller eller kontrollere om de følger med.

Hvordan: stil autentiske spørgsmål, lav optag, værdsæt, engagement

09.08.19 modul 5 1. undervisningsgang Felicia

case:

Vi har netop startet en klasse op hvor der er samlæsning mellem gastronom og ernæringsassistent. Elevernes alder spænder fra 16-45 år og der er en del tosprogede. Altså som oftest en meget blandet klassesammensætning.

Jeg ser en udfordring i hvordan man i opstarten skal ryste denne klasse sammen på en måde der virker meningsfuld for dem alle. Hvis det bliver for meget leg frygter jeg at de voksne deltager vil tage afstand og eventuelt søge hinanden mere med et fællesskab om at de ikke gider indgå i fællesskab med de unge, men omvendt hvis det bliver øvelser tilpasset de voksne tror jeg de unge vil tage afstand.

Jeg kan allerede på dag 1 se at de unge søger sammen, de tosprogede søger sammen og de voksne. Så helt naturligt grupperer de sig sådan. Jeg kan lade disse grupperinger fortsætte og derved tilpasse øvelser og undervisning dette, men jeg tror at det vil give tunnelsyn for dem. I virkeligheden har de tosprogede enormt brug for at være sammen med nogle etnisk danske, så de kan få øvet sproget og få hjælp til at forstå beskeder. De unge bliver ofte inspireret af de voksnes målrettethed og de voksne har gavn af at skulle agere rollemodeller.

Jeg ønsker at de relativt hurtig oplever en god dynamik og at eleverne kan se styrken i forskellighederne og måske kan forskellighederne netop virke motiverende for den enkelte elev- fx det at agere rollemodel, eller byde ind med noget ikke-dansk madkultur eller lignende.

08.08.19 modul 5 studiedag

Thomas Ziehe- God anderledeshed

- brugen af ordet decentrering?forstår jeg ikke?

Bjarne Wahlgren, grundbog kap 3 fra behov til deltagelse:
Voksne skal tage et aktivt valg fur uddannelse, og kan fravælge det igen. de skal opleve et behov for at tilvælge det.
model til motiv for uddannelse: målorientering, aktivitetsorientering og læreorintering. s. 30.
ofte et samspil af flere eller alle 3.


tanke til case;
1. klasseledelse i erhvervsuddannelse: forsøge sig med en ledelsesstil fx læren som samtalepartner

2. voksenundervisning, hvordan skaber vi en motiverende undervisning for de voksne i en klasse med rigtig mange unge. Kan man gøre gavn af hinanden så de unge faktisk er en motivationsfaktor for de voksne?