06.11.18 feedback og evaluering Hanne

Uv.dag 3, evaluering og feedback 06.11.18 from Københavns Professionshøjskole (KP)

summativ og formativ evaluering- se slide 10
vi skal nok forkusere mere på den formative læring da vi så kan justere løbende. Pt evaluere vi summativt ved slut evaluering og eksamen. vi måler på resultat og ikke process.

slide 15: det er vigtigt i løbet af en undervisninggang/undervisningsforløb at man laver "stop" hvor der ligger evaluering, det behøver ikke være mig der giver feedback til den enkelte, men det kunne fx være at alle grupper tog et billede af  hvor i processen de er og så kigger jeg på billeder og beder gruppe A om at gå ned og kigge hos gruppe C fordi gruppe C lige er lidt længere end gruppe A. derved bliver gruppe A hjulpet videre af gruppe C.

13.11.18, e learning, hanne

13.11.18, e learning, Hanne

Uv.dag 4 - paedagogisk it 13.11.18 from Københavns Professionshøjskole (KP)

tendensen går imod at alt læring der helt eller bare delvist er medieret af digitale medier er e-learning. Fx når jeg kaver en kahoot, så er det e-learning.

khans akademi-lærer elever matematik, men kan være inspiration til hvordan videoer kan opbygges.

https://da.khanacademy.org/

f2f- almindelig klasseundervisning
blended learning- fx et uge forløb hvor det er et mix af face2face og e-studie, men "hjemmedage" skal indeholde e- undervisning og ikke blot lektier
 net: ren fjernundervisning

man skal være obs på at det er svært at få læring til at ske hvis vi fjerner det menneskelige aspekt. men blot video møder kan være ok.

læringsdesign: vi stiller os på skuldre af læringssyn, jeg skal planlægge læringen, hvordan skal eleverne arbejde- hvordan lærer de bedst, fx illeris læringstrekant, skal de lave alene eller sammen osv,

Læringsmiljø: den platform vi arbejder på, og de rammer der er sat, fx tid, fysiske rammer, er det rammesat at der skal være e-learning eller ej.

flipped classroom: det man laver sammen er aktiviteten og det der laves der hjemme er fx at se videoer osv.
for at kunne kalde det flipped classroom skal der være en video eleverne skal se. Altså noget man normalt ville gøre i undervisningen men som eleverne nu ser derhjemme.
flipped in classroom: hvis vi laver flipped classroom men det foregår på skolen, fx hvis jeg underviser flere klasser på samme tid og den ene klasse får videoundervisning i et andet lokale

når vi taler flipped classroom kan man tage Blooms taksonomi og vende den om.

slide 13:
PLE:personal learning enviroment
LMS: learning manegement system

didaktisk overvejelses model:
http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Model.html

vi har i klassen lavet er fælles google docs som beskriver forskellige metoder til at lave blended learning+flipped classroom med et social konstruktivistisk syn som gør at alle kan skrive i samme dokument på samme tid og alt gemmes automatisk

https://docs.google.com/document/d/1DhagT90OGqmNYS4JaUR5uKlQctMPtmu9TixfuEWDZHQ/edit?usp=sharing

12.10.18 oplæg Hanne Digital dannelse og læring

se slides- intrapol - modul 2, fildeling, introdag

EMU- der ligger meget materiale

Hvad tænker jeg:
digital læring= bruge pc, programmer osv til at lære- kostprogrammer gør det nemmere og hurtigere at kostberegne end at gøre det i hånden.
digital dannelse: almen anvendelse af pc mm, opføre sig ordentlig på nettet, opføre sig forsvarligt på nettet,

hvorfor: fordi hele vores verden bliver digital. hvis vi skal kunne konkurrere med andre skal vi være oppe på beatet

hvordan: vi skal have adgang til nye programmer, vi som undervisere skal uddannes i det, vi skal anvende it som en naturlig del af undervisningen.

Kirsten Drother- stifter af begrebet digital dannelse
bildung: dansk skolesystem byggerher på - dannelse sker igennem hele livet, ikke noget der kan overståes. Bildung beskriver dannelse som en proces.
literacy: mere håndgribelige ting, man skal kunne noget fx læse. ser dannelse som kompetencer som fx læse, regne osv.

behov for almen dannelse i eud:
ja til almen dannelse indenfor kokkefaget, hård branche, særlig sprog osv.
Ikke behov for it, det bruger de nærmest ikke.

nøgleord: hvorfor? fordi

23.10.18 modul 2 didaktik hiim hippe , felicia

23.10.18 modul 2 didaktik hiim hippe , felicia
bloggen er i dagens anledning lavet pædagogisk til Peter :-)

Vi lavede i klassen en øvelse hvor vi speed datede med Hiim og Hippe, alle skrev ned hvad ord de knyttede til modellens 6 punkter, herunder ses et samlet skriv af hvad der blev skrevet

Hiim og Hippes didaktiske relations model








den didaktiske relationsmodel en almen didaktisk model, men hiim og hippe siger at den ikke er dette da de sætter erhvervsfaglige i fokus- derved er den ikke almen men erhvervsrettet

Jank og Meyer siger at didaktiske modeller skal være almene

se slide 13 hvor almen didaktik, fagdidaktik og erhvervsdidaktik bliver beskrevet: 
hiim og hippe: siger om erhvervsdidaktik. det er vigtigt at tilrette sin undervisning, men også evaluere den og justere den. Men didaktik er knyttet til en bestemt opgave, fx at uddanne kokke.
didaktik er en vekslen mellem at handle, evaluere og justere

erhvervsdidaktik- vi skal hele tiden forberede eleverne til at bruge deres viden i praksis. fx danskundervisning i folkeskolen uddanner ikke eleverne til at bruge deres viden direkte kontekst.

Alle der underviser beskæftiger sig med almen didaktik, men så snart man beskæftiger sig med et fag bliver det erhvervs/fagdidaktik.

fagdidaktik forholder sig ikke til opgaven ifølge hiim og hippe. fx matematiklæren lærer ikke eleverne matematik fordi de skal bruge det i et erhverv men fordi de skal kunne almen matematik hvor at jeg lærer dem at kalkulere fordi de skal direkte ud og bruge det i erhvervet

Didaktikkens ni spørgsmål: se slide 14
hvem- eleverne i vores situation- men i andre situationer kan det fx være samfundet
hvad- indholdsdimensionen- hvem skal beslutte hvad og hvor meget der skal læres, skal de lære alt eller noget væsentlig, og hvem definere hvad der er væsentligt
af hvad: læren, men i nogle situationer kan det være eleverne der lærer hinanden, repræsentanter fra virksomheder. hvorfor er det mig der skal læres af? eller er det mere relevant at hive andre indover
hvornår: rækkefølgen, skal man springe direkte til noget eller skal der læres noget forud. HVad skal eleven med det og kan eleven nå der hen nu?
med hvem: i dk inddeler vi elever efter alder, andre lande gør man efter niveau.
hvor: i klasselokalet, køkkenet, græsplænen,tur
hvordan: læreprocessen, undervisningsmetode
ved hjælp af hvad: pc, gryde,
hvorfor: læringsmål, konkrete eller dannelsesidealer, skal jeg også danne dem?

studiegruppe opgave se slide nr 16: Anne og Casper

Valgte undervisningsforløb: almindelig praktik dag hvor der startes med lidt teori, vi vurdere at det ikke er relevant om det er kok/mekaniker eller andet.
hvad er dem centrale problemstilling/opgave: menusammensætning, følge en opskrift,
forløbet ud fra de 6 punkter i hiim og hippe:
læringsforudsætninger: trygge i klassen- kender hinanden og underviser, været der 8 uger, er kendte i køkken, redskaber, råvarer osv,  kan eleverne se målet med opgaven, elevernes motivation, eleverns faglige niveau.
Rammefaktorer: plads, redskaber, råvarekvalitet, sæson, økonomi,
Mål: hvad er formålet for dagen? ofte vil målet være teoretisk
 at eleverne kan følge en opskrift, anrette visuelt som på billede, at eleverne selv kan anrette en hovedret således at den passer til den på forhånd bestemte forret.
Indhold- hvordan når vi formålet. hvordan når vi praktisk målet: at eleverne kan lave en tidsplan og følge denne. eleverne skal bruge sine gruppedeltagere til sparring, tage tidligere i forløbet tilegnet viden i spil, fx i form af hygiejne, råvarekendskab, redskabkendskab og sensorik,
lærerprocessen: dagen starter med et kort teorioplæg med gennemgang af opskrifter, vigtige fokuspunkter for dagen. Derefter inddeles klassen i grupper, grupperne skal udarbejde tidsplan, arbejdsplan, arbejdsfordeling og beslutte hvordan deres slutresultat skal se ud.
derefter laver de maden. de afleverer maden og får feedback. køkkenet rengøres og derefter evalueres dagen fælles.
vurdering: der kan være mange vurderinger
vurdering til grupperne ved aflevering af ret
vurdering i klassen efter rengøring:
fælles mundtlig evaluering i klassen, hvad mener jeg gik godt/skidt, hvad mener eleverne, nåede vi målet- hvorfor/hvorfor ikke, hvad gøres anderledes næste gang? eller hvordan nåes målet? lærte vi noget utilset?
min vurdering efter undervisning:  hvordan gik dagen, hvad skete der af utilsete ting, skal jeg ændre noget til næste gang? jeg er her faktisk allerede igang med at bruge den didaktiske relationsmodel på ny da jeg er evt. at justere forløbet til næste gang

en anden didaktisk model er denne: den er af Jank og Meyer. forskellen på denne og den didaktiske relationsmodel er at denne stiller spørgsmål

Skematisk oversigt, undervisningsforløb
	Problemstilling
	Hvem planlægger og hvor lang tid varer forløbet?	Anne planlægger dagen og overordnede rammer. eleverne planlægger og strukturere dagen i grupper
	Hvilke læremidler benyttes i forløbet? (Ved hjælp af hvad skal der læres?)	teoretisk oplæg praktisk øvelse  feedback
	Hvem er målgruppen? (Hvem skal lære?)	det skal 14 gf 2 elever, der er 8 uger inde i gf 2,
	Hvilken didaktisk teori tager forløbet afsæt i? (Hvordan skal der læres?)	en blanding af teori og praktik på samme dag således at transfer kan ske
	Aktivitet (Hvornår skal der læres? Med hvem skal der læres?)	Hvad skal læres?	Af hvem skal der læres?	Hvor skal der læres?	Hvorfor skal der læres?
	efter Annes oplæg og frem til rengøring. der læres i grupper af 2 personer	lave tidsplan følge tidsplan planlæg anretning strukturere dag	af underviser af gruppemedlemmer af sig selv	i køkkenet	fordi de skal kunne bringe deres tidligere læring i spil i situationer som denne

Slides uv.dag1 didaktikbegrebet from FeliciaLB


Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis: 
Jeg ville ud fra de to nævnte modeller - hiim og Hippe og Jank og Meyer foretrække at anvende Hiim og Hippe. Jeg mener den er et godt og relevant redskab både til at planlægge en dags undervisning, et forløb eller til at tilpasse allerede eksisterende undervisningsforløb. Man kan anvende den til at sikre man har taget højde for alle de parametre der spiller ind. Man blievr også opmærksom på at amn ikke blot kan ændre på et af parametrene uden at justere og være obs på om de andre ændre sig. 

Jeg er ikke lige så tryg i Jank og Meyers model, men omvendt tror jeg at den er fin hvis man fra bunden planægger et forløb.,  på mange måder er det samme resultat man kommer frem til men Jank og Meyers model er via spørgsmål