Vi er på gf2 gastronom og ernæring, vi er ca 3 uger inde i forløbet hos en klasse på ca 20 elever. vi har i et to ugers introforløb haft en blaning af teori og praksis, og klassen har arbejdet i selvvalgte grupper, lærerstyrede grupper og alene. min case omhandler en elev i klassen, hun er 42 år og lider af ADHD.
Jeg starter min undervisning omkring dagens opgave som omhandler om at elevne skal planlægge ret ud fra en råvarekurv, eleverne skal løse opgaven individuelt, men må gerne spare med hinanden.
onsdag den 9. oktober 2019
modul 5 køn
køn, drenge piger:
drenge: tager det ikke seriøst
piger: tager rammer seriøst, engagere sig. De kan køre sig selv op og danne stressbelastning. denne belastning kan gøre de ikke får så meget ud af det.
begge køn efterspørger praksisnær undervisning- Kreativiteten skal sættes fri. typisk skaber dette nogle kønsroller, drenge kreative, piger skriver op holder orden osv.
sterotyper:
mænd er praktiske
kvinden er den feminine, samler trådene
drenge: tager det ikke seriøst
piger: tager rammer seriøst, engagere sig. De kan køre sig selv op og danne stressbelastning. denne belastning kan gøre de ikke får så meget ud af det.
begge køn efterspørger praksisnær undervisning- Kreativiteten skal sættes fri. typisk skaber dette nogle kønsroller, drenge kreative, piger skriver op holder orden osv.
sterotyper:
mænd er praktiske
kvinden er den feminine, samler trådene
4.09.19 modul5 5. undervisningsgang Anna
Christian Helm Jørgensen: frafald i erhvervssuddannelserne, erhvervsskolelærernes dilemma:
teksten handler om:
* politiske krav kontra virkeligheden
* lærernes egne oplevelser af opgaven som lærer
* faglighed vs socialt arbejde
* hvem skal vi tilfredsstille:
- politikerne, 95 % af alle skal have en ungdomsuddannelse
-skolen, økonomi, taxameter
-erhvervslivet, høj faglighed
- samfundet, socialisering, livsduelighed, dannelse
Men hvad så? det er et reelt dilemma, men hvem skal vi så rent faktisk tilfredsstille???
Olga Dysthe: Evaluering i klassen til støtte for læring:
handler om forskellige former for evaluering, summativ og formativ evaluering.
dysthe siger at ALT også læring foregår i samspil med andre. socialkonstruktivistisk.
Vi skal give evaluering som de kan bruge fremadrettet.
evaluering foregår ikke før, under efter, men mere flydende. skal være en del af undervisningen.
Eleverne skal se sig selv som en ressource, de skal være en del af evalueringen.
Vi tester ofte summativt, hvad har eleverne lært. men vi bør have fokus på det formative, det som kan give form til det der kommer. så vi faktisk kan justere processen løbende.
Det er ikke kun for lærerens skyld, men også for at eleverne kan forme sig. Og justere løbende.
Min case:
Jeg skal starter alle forløb ud med at fortælle om skolen fraværsregler, 20,40 60 lektioner. Ved 20 og 40 lektioner giver det samtale, og ved 60 er det en udmeldelses samtale med lever. Jeg har dog aldrig oplevet en elev blive udmeldt ved denne samtale. Jeg står ved et forløbs opstart og fortælle om disse regler, hvortil en elev siger " jeg kender en der har gået her og som havde 110 lektioners fravær, og han blev ikke smidt ud" jeg bliver tøvende og siger at der kan være mange grunde til den specifikke situiation og nogle kan have omstændigheder der gør at man kan begrunde så meget fravær.
Jeg ved dog godt hvilken person/episode eleven henviser til. og den episode/elev var efter min opfattelse en der pjækkede, var i tvivl om hvad han ville og ikke mente han behøvede møde i skole.
Jeg havde sagt til min leder at han efter min mening bør udmeldes og jeg ikke så det realistisk at han ville få og opretholde en elevplads. Men min leder siger at han synes vi skal prøve at få ham igennem, da der ikke er lang tid til grundforløbsprøven og det er dyrt at smide dem ud nu.
tilbage til klassen: eleven i klassen siger " han pjækkede bare og sov fordi han spillede computer og røg hash om natten" , jeg har en oplevelse af at en del elevers fravær kan kategoriseres pjæk, og ikke grunde som: alvorlig sygdom, dødfald i familien eller ligenende.
teksten handler om:
* politiske krav kontra virkeligheden
* lærernes egne oplevelser af opgaven som lærer
* faglighed vs socialt arbejde
* hvem skal vi tilfredsstille:
- politikerne, 95 % af alle skal have en ungdomsuddannelse
-skolen, økonomi, taxameter
-erhvervslivet, høj faglighed
- samfundet, socialisering, livsduelighed, dannelse
Men hvad så? det er et reelt dilemma, men hvem skal vi så rent faktisk tilfredsstille???
Olga Dysthe: Evaluering i klassen til støtte for læring:
handler om forskellige former for evaluering, summativ og formativ evaluering.
dysthe siger at ALT også læring foregår i samspil med andre. socialkonstruktivistisk.
Vi skal give evaluering som de kan bruge fremadrettet.
evaluering foregår ikke før, under efter, men mere flydende. skal være en del af undervisningen.
Eleverne skal se sig selv som en ressource, de skal være en del af evalueringen.
Vi tester ofte summativt, hvad har eleverne lært. men vi bør have fokus på det formative, det som kan give form til det der kommer. så vi faktisk kan justere processen løbende.
Det er ikke kun for lærerens skyld, men også for at eleverne kan forme sig. Og justere løbende.
Min case:
Jeg skal starter alle forløb ud med at fortælle om skolen fraværsregler, 20,40 60 lektioner. Ved 20 og 40 lektioner giver det samtale, og ved 60 er det en udmeldelses samtale med lever. Jeg har dog aldrig oplevet en elev blive udmeldt ved denne samtale. Jeg står ved et forløbs opstart og fortælle om disse regler, hvortil en elev siger " jeg kender en der har gået her og som havde 110 lektioners fravær, og han blev ikke smidt ud" jeg bliver tøvende og siger at der kan være mange grunde til den specifikke situiation og nogle kan have omstændigheder der gør at man kan begrunde så meget fravær.
Jeg ved dog godt hvilken person/episode eleven henviser til. og den episode/elev var efter min opfattelse en der pjækkede, var i tvivl om hvad han ville og ikke mente han behøvede møde i skole.
Jeg havde sagt til min leder at han efter min mening bør udmeldes og jeg ikke så det realistisk at han ville få og opretholde en elevplads. Men min leder siger at han synes vi skal prøve at få ham igennem, da der ikke er lang tid til grundforløbsprøven og det er dyrt at smide dem ud nu.
tilbage til klassen: eleven i klassen siger " han pjækkede bare og sov fordi han spillede computer og røg hash om natten" , jeg har en oplevelse af at en del elevers fravær kan kategoriseres pjæk, og ikke grunde som: alvorlig sygdom, dødfald i familien eller ligenende.
modul 5 opsamling 18.09.19
Mads snakker om:
Thomas Ziehe: tysk socialog, hvad skete der efter 2. verdenskrig, kulturel frisættelse, normopbrud, traditionsopbrud.
han deler eleverne ind i 3 elevtyper,
1) subjektivering: sæt sig selv i centrum, kig ud på verden fra din egen navle, og se sig selv sådan
2) sætte et regelsæt i centrum, fx bandidos.
3) ekstremsport
vi kan møde elever der stiller spørgsmål til alt vi siger de skal gøre, vi skal decentrere eleverne, få dem til at se ud over egen navle. Komme med passende forstyrrelser til eleverne.
vi skal finde en balance som lærer/elev. ikke for familiært og ikke for distanceret.
Marianne se powerpoint: Klasseledelse
Karin svejgaard. det fælles tredje- faget.
læren er fagperson, magtudøver.
Klasseledelse skal forhandles, genforhandles osv.
didaktisk fokus: læren ses som faglig vejleder, man skal have et overblik over stoffet, vi skal forstå elevernes position- ikke at vi nødvendigvs skal tilpasse alt disse, men vi skal udvise empati.
4 udviklingniveauer elever kan befinde sig på- se slide. hvilket niveau eleverne ligger på afgører hvilken didaktisk tilgang man vælger- fx om man er instruerende , støtte, overtalende eller delegerende. Hver elevtype skriger på forskellig tilgang.
Læren som samtalepartner, mere ligeværdigt forhold, nok mest til voksne, demokratisk klasseledelse,
Carsten Lunds tekst skriver om autoritet
Marianne er lidt uenig da hun mener at vores relation som underviser og øvrige interesser også spiller ind som fælles tredje.
Amjad: de sårbare unge
etniske minioriteter: omgangskreds betyder meget,
køn som deltagerforudsætning behøver ikke være en sårbarhed, men det kan være en potentiel sårbarhed fx med kvinder på mandearbejdsplads.
Vi skal passe på ikke at skabe sårbaheder- køn, diagnoser, etnicitet behøver ikke være en sårbarhed.
praksislæringsmodellen: denne skulle Casper ha taget, men har ikke lavet det.
3. UV dag differentiering + hvordan kan vi bruge IT til at understøtte differientering se slides
michael:
hvad er differentiering:
historisk gennemgang- se slide
hvad er difderentiering: det er et princip for undervisning.
hvordan differentiere vi?: Klafki kommer med to bud.
Ydre: vi laver ens hold med ens forudsætninger og underviser ens.
indre: blandende hold med forskellige forudsætninger- hvor vi laver forskellige typer undervisning der er tilpasset eleverne.
viden om elevforudsætninger: samtaler, test, observation, formativ evaluering, snak i teamet, elevplan eller lignende.
hvordan bruges denne viden: evt hiim og hippes model til at planlægge undervisning. eller modellen vi lavede puslespil med- jeg synes den var lidt svær at bruge.
5. UV dag. omsorg og faglighed
erhvervsskolernes dilemma:
vi har politiske mål- vi skal have så mange som muligt uddannet
vi har et faglige mål- skabe dygtige håndværkere til erhvervet- dygtige fagfolk
det er svært at nå faglige mål når vi skal sørge for it og alt mulig andet
skolens overlevelsesfundament er taxameter- så vi skal have folk til at gennemføre så vi kan få penge. derfor er vi ikke hårde overfor faglighed, da vi blot skal have flest mulige igennem
hvilke elever vælger vi at hjælpe via eget netværk? de fagligt stærke? svage? er vi med til at skabe en ulighed- fordi vi kun sender de stærke ud til praktikstederne? men omvendt brænder vi broer til erhvervet hvis vi sender de svage ud til vores gode mestre?
Thomas Ziehe: tysk socialog, hvad skete der efter 2. verdenskrig, kulturel frisættelse, normopbrud, traditionsopbrud.
han deler eleverne ind i 3 elevtyper,
1) subjektivering: sæt sig selv i centrum, kig ud på verden fra din egen navle, og se sig selv sådan
2) sætte et regelsæt i centrum, fx bandidos.
3) ekstremsport
vi kan møde elever der stiller spørgsmål til alt vi siger de skal gøre, vi skal decentrere eleverne, få dem til at se ud over egen navle. Komme med passende forstyrrelser til eleverne.
vi skal finde en balance som lærer/elev. ikke for familiært og ikke for distanceret.
Marianne se powerpoint: Klasseledelse
Karin svejgaard. det fælles tredje- faget.
læren er fagperson, magtudøver.
Klasseledelse skal forhandles, genforhandles osv.
didaktisk fokus: læren ses som faglig vejleder, man skal have et overblik over stoffet, vi skal forstå elevernes position- ikke at vi nødvendigvs skal tilpasse alt disse, men vi skal udvise empati.
4 udviklingniveauer elever kan befinde sig på- se slide. hvilket niveau eleverne ligger på afgører hvilken didaktisk tilgang man vælger- fx om man er instruerende , støtte, overtalende eller delegerende. Hver elevtype skriger på forskellig tilgang.
Læren som samtalepartner, mere ligeværdigt forhold, nok mest til voksne, demokratisk klasseledelse,
Carsten Lunds tekst skriver om autoritet
Marianne er lidt uenig da hun mener at vores relation som underviser og øvrige interesser også spiller ind som fælles tredje.
Amjad: de sårbare unge
etniske minioriteter: omgangskreds betyder meget,
køn som deltagerforudsætning behøver ikke være en sårbarhed, men det kan være en potentiel sårbarhed fx med kvinder på mandearbejdsplads.
Vi skal passe på ikke at skabe sårbaheder- køn, diagnoser, etnicitet behøver ikke være en sårbarhed.
praksislæringsmodellen: denne skulle Casper ha taget, men har ikke lavet det.
3. UV dag differentiering + hvordan kan vi bruge IT til at understøtte differientering se slides
michael:
hvad er differentiering:
historisk gennemgang- se slide
hvad er difderentiering: det er et princip for undervisning.
hvordan differentiere vi?: Klafki kommer med to bud.
Ydre: vi laver ens hold med ens forudsætninger og underviser ens.
indre: blandende hold med forskellige forudsætninger- hvor vi laver forskellige typer undervisning der er tilpasset eleverne.
viden om elevforudsætninger: samtaler, test, observation, formativ evaluering, snak i teamet, elevplan eller lignende.
hvordan bruges denne viden: evt hiim og hippes model til at planlægge undervisning. eller modellen vi lavede puslespil med- jeg synes den var lidt svær at bruge.
5. UV dag. omsorg og faglighed
erhvervsskolernes dilemma:
vi har politiske mål- vi skal have så mange som muligt uddannet
vi har et faglige mål- skabe dygtige håndværkere til erhvervet- dygtige fagfolk
det er svært at nå faglige mål når vi skal sørge for it og alt mulig andet
skolens overlevelsesfundament er taxameter- så vi skal have folk til at gennemføre så vi kan få penge. derfor er vi ikke hårde overfor faglighed, da vi blot skal have flest mulige igennem
hvilke elever vælger vi at hjælpe via eget netværk? de fagligt stærke? svage? er vi med til at skabe en ulighed- fordi vi kun sender de stærke ud til praktikstederne? men omvendt brænder vi broer til erhvervet hvis vi sender de svage ud til vores gode mestre?
onsdag den 28. august 2019
28.08.19 modul 5 4. undervisningsdag
Om eksamensopgaven;
1. indledning, hvem er jeg og hvor underviser jeg
1. indledning, hvem er jeg og hvor underviser jeg
2. case - beskrivelse af elev, dens forudsætninger, referer en situation for en der ikke havde været der, beskriv så præcist som mulig, hvad sker der, fx den elev der ikke deltager i teori,, HUSK at det skal være fokus på elevforudsætninger, men eleven er en del af en scene, sæt en scene, hvilke aktører er der og hvad gør de.
det kan også være en elevgruppe.
Det kan være en konkret situation, men det kan også være en tænkt situation som er sat sammen af en række oplevelser.
vi skal beskrive hvad der sker direkte, ikke med mine tolkninger, følelser, osv. fx ikke skrive han rejste sig demonstrativt, men istedet skrive, han rejste sig op uden et ord og smækkede døren.
vi skal beskrive hvad der sker direkte, ikke med mine tolkninger, følelser, osv. fx ikke skrive han rejste sig demonstrativt, men istedet skrive, han rejste sig op uden et ord og smækkede døren.
vi må gerne lave interview eller observationer, men det er ikke et krav
2.a :
3. præsentation af teori, ikke det vigtigste afsnit. Men vi skal nævne hvilken teori vi har valgt, hvad handler teorien om OG hvad vil vi belyse med denne teori. her skal kun nævnes den teori vi skal bruge. teorien er valgt ud fra vores case/problemstillinger.
Vi må gerne være enige i dele af teorien og ikke kunne se andre dele.
Vi må gerne være enige i dele af teorien og ikke kunne se andre dele.
4. analyse- teori og empiri skal spille sammen. Vi bruger den valgte teori til at prøve at forstå vores case. Og hvilke didaktiske handlemuligheder giver det mig. hvad så nu? hvad kan jeg som underviser gøre for det. fx kan jeg forstå det som at eleven har en anden læringsstil?
hvilke mulige tiltag kan jeg gøre på baggrund af det jeg har fundet ud af.
diskussionen er også en del af analysen.
5. mulige foreslag til ændringer- en opsummering af analysen hvad man så kunne gøre. nu har jeg set på det her og dette er så følgende ting jeg vil gå tilbage i praksis og gøre. kan lidt sidestilles med en konklusion, men der er ikke konklusion da der ikke er problemformulering.
6. perspektivering- er frivillig.
DAGENS AGENDA:
teksten: 'læring der rykker': kig evt på uddannelseslaboratoriet, der er mange gode metoder og modeller
man skal i denne tekst være obs på at dem der er ude og observere har farvede briller på.
DAGENS AGENDA:
teksten: 'læring der rykker': kig evt på uddannelseslaboratoriet, der er mange gode metoder og modeller
man skal i denne tekst være obs på at dem der er ude og observere har farvede briller på.
26.08.19 modul 5 studiedag
kap 5:
- motiverende for eleverne når uddannelsen opleves relevant
- manglende kobling til erhvervslivet er demotiverende
- læring rykker når der arbejdes tværfaglgit i projekter hvor viden kan anvendes i praksis
- fællesskabet er vigtigt, interessefællesskabet, fælles kultur
- hands-on erfarring, træne sit fag, med vejledning fra en dygtig
- kontakten til folk fra erhvervslivet, lave arbejde for den virkelige verden
- der er en pædagogisk opgave i at gøre skolens rolle vigtig, for ellers skulle erhvervslivet blot stå for uddannelserne
- mange uddannelser er konkurrencepræget, og det giver individuel læreprocess,
- de uddannelser med tydeligt erhvervssigte( du bliver fx tømrer, og ikke blot it uddannet), har let et interessefællesskab og let en kobling til erhvervsslivet
fredag den 23. august 2019
modul 5 3. case
Case 3:
På gf 2 gast/ernæring oplever vi elever med meget forskellige forudsætninger. Men ret generelt for dem er at det er svært at koble teori og praksis. Eleverne er som sådan interesseret i både teori og praktik på skolen, men det er svært for dem at bringe den teori de har den ene dag i spil i køkkenet en anden dag. I teori oplever jeg at elever har svært ved at holde fokus i ret lang tid. På en halv til en hel dag vil der ofte blive gennemgået rigtig meget teori, men eleverne er ikke nødvendigvis specielt aktive i teoriundervisningen. De skriver måske noter og lytter men reflekterer ikke over det sagte, eller stiller spørgsmål ud fra det de tidligere har prøvet i køkkenet.
Derudover er der den udfordring at eleverne pga deres forudsætninger har brug for forskellig antal gentagelser af teorien, for nogle er det rigeligt at tingene bliver gennemgået en gang, mens det for andre slet ikke giver mening efter første gang.
Vi har på dette gf ønsket at have teorilokale + køkken hver undervisningsgang. Det ville give mulighed for at starte i teori, gå direkte i køkken, gå tilbage i teori osv. Men det kan desværre ikke lade sig gøre pga. lokaleressourcer. Men jeg synes ikke vores køkken er gearet til teori, møblerne er dårlige, der er ikke projekter, og eleverne har svært ved at samle sig om teori i køkkenet da de har en oplevelse af at vi skal have den teoretiske del overstået så vi kan komme igang.
Mulig teori:
flipped leaning kunne være en mulighed for at lægge video/teori ud til eleverne inden undervisning, de vil kunne se den det antal gange de har brug for, og der kan evt vrære links til tekster, andre videoer eller lignende som de kan se hvis de har brug for det. dette vil imødekomme behøvet hos nogle for at høre/se det flere gange, også læse det osv.
Så vil vi kunne gå direkte i køkken når vi møder, tale kort om det de har set hjemme og så gå igang med den praktiske del.
onsdag den 21. august 2019
modul 5 2. case
kan vi kategorisere min klasse i elevtyper? hvilke kategorier kunne man lave?
hvad kan vi bruge Habitus til?
min case blev slettet! men en af pointerne var hvordan man kunne differentiere uden at det tager for meget tid, for vi har ikke tid.
hvad kan vi bruge Habitus til?
min case blev slettet! men en af pointerne var hvordan man kunne differentiere uden at det tager for meget tid, for vi har ikke tid.
onsdag den 14. august 2019
modul 5 14.08.19 2. studiedag
Bourdieu:
Subjektivisme- objektivisme
han bygger bro- når noget ændre sig påvirker det andet
habitus: hvor kommer du fra, hvad har påvirket dig, hvad er grundlag for dine handlinger, rygsæk/baggage. habitus giver muligheder og begrænsninger
splittet habitus: når du bryder de forventede rammer for dig. dette kræver ressorucer, og det kan betyde at det er svært at uddannes i et mindsæt hvis man er vokset op med helt andre værdier.
kapital: økonomisk, symbolsk, social, kulturel
felt: univers, arene, spil. hvert felt har sine antagelser og regler og dette skal man navigere i
doxa: uskrevne regler, ting der er taget for givet, det behøver ikke italesættes- det er en selvfølge.
Habitus+kapital = praksis
Ida Juul:
85% af de elever hun undersøgte på smede/industrioperatøruddannelsen har et habitus af at deres fædre er faglærte eller ufaglærte (ikke boglig uddannelse)
Den instrumentielt orienterede elev: fik ikke noter til dette- se tekst
Uddannelsesorienteret; all in på faget, læren skal tage ansvaret, slås hårdt ned på uroen- hvis læren ikke griber ind er det ikke vigtigt.
Praksisorienteret: ikke meget for at uddanne sig, han vil gerne arbejde, der skal komme noget praktisk ud af det. det handler om handling, han er ikke meget på at bruge meget tid på noget fremme i tiden, resultatorienteret. han vil helst være i virksomheden og ikke på skolen.
Uafklarede: han søger position i samfundet, han vil ikke være ufaglært, han vil tilhøre en gruppe, han har noget at falde tilbage på, hvilket fag det er er ikke så vigtigt, han tager ansvar for egen læring men ikke på den måde undervisningminisetret har tiltænkt. han vil ind i samfundet og finde en plads.
fælles for disse 4 er at eleverne søger en lærer der kan lede dem ind i faget, en der tager styring, men reformen lægger op til at eleverne skal være deres egen leder og vi som underviser blot skal faciltiere dem.
Matcher den måde vi laver undervisningen faktisk til de elever vi har?? nej egenlig ikke. reformen lægger ikke op til disse typer elever.
Olga Dysthe:
Det dialogiske klasserum- IKKE en monologisk dialog
i det dialogiske klasserum er læring en social process og sker i dialog. Derudover fylder elevens stemme mere end lærens.
Man stiller ikke spørgsmål for at få udfyldt huller eller kontrollere om de følger med.
Hvordan: stil autentiske spørgsmål, lav optag, værdsæt, engagement
Subjektivisme- objektivisme
han bygger bro- når noget ændre sig påvirker det andet
habitus: hvor kommer du fra, hvad har påvirket dig, hvad er grundlag for dine handlinger, rygsæk/baggage. habitus giver muligheder og begrænsninger
splittet habitus: når du bryder de forventede rammer for dig. dette kræver ressorucer, og det kan betyde at det er svært at uddannes i et mindsæt hvis man er vokset op med helt andre værdier.
kapital: økonomisk, symbolsk, social, kulturel
felt: univers, arene, spil. hvert felt har sine antagelser og regler og dette skal man navigere i
doxa: uskrevne regler, ting der er taget for givet, det behøver ikke italesættes- det er en selvfølge.
Habitus+kapital = praksis
Ida Juul:
85% af de elever hun undersøgte på smede/industrioperatøruddannelsen har et habitus af at deres fædre er faglærte eller ufaglærte (ikke boglig uddannelse)
Den instrumentielt orienterede elev: fik ikke noter til dette- se tekst
Uddannelsesorienteret; all in på faget, læren skal tage ansvaret, slås hårdt ned på uroen- hvis læren ikke griber ind er det ikke vigtigt.
Praksisorienteret: ikke meget for at uddanne sig, han vil gerne arbejde, der skal komme noget praktisk ud af det. det handler om handling, han er ikke meget på at bruge meget tid på noget fremme i tiden, resultatorienteret. han vil helst være i virksomheden og ikke på skolen.
Uafklarede: han søger position i samfundet, han vil ikke være ufaglært, han vil tilhøre en gruppe, han har noget at falde tilbage på, hvilket fag det er er ikke så vigtigt, han tager ansvar for egen læring men ikke på den måde undervisningminisetret har tiltænkt. han vil ind i samfundet og finde en plads.
fælles for disse 4 er at eleverne søger en lærer der kan lede dem ind i faget, en der tager styring, men reformen lægger op til at eleverne skal være deres egen leder og vi som underviser blot skal faciltiere dem.
Matcher den måde vi laver undervisningen faktisk til de elever vi har?? nej egenlig ikke. reformen lægger ikke op til disse typer elever.
Olga Dysthe:
Det dialogiske klasserum- IKKE en monologisk dialog
i det dialogiske klasserum er læring en social process og sker i dialog. Derudover fylder elevens stemme mere end lærens.
Man stiller ikke spørgsmål for at få udfyldt huller eller kontrollere om de følger med.
Hvordan: stil autentiske spørgsmål, lav optag, værdsæt, engagement
tirsdag den 13. august 2019
09.08.19 modul 5 1. undervisningsgang Felicia
case:
Vi har netop startet en klasse op hvor der er samlæsning mellem gastronom og ernæringsassistent. Elevernes alder spænder fra 16-45 år og der er en del tosprogede. Altså som oftest en meget blandet klassesammensætning.
Jeg ser en udfordring i hvordan man i opstarten skal ryste denne klasse sammen på en måde der virker meningsfuld for dem alle. Hvis det bliver for meget leg frygter jeg at de voksne deltager vil tage afstand og eventuelt søge hinanden mere med et fællesskab om at de ikke gider indgå i fællesskab med de unge, men omvendt hvis det bliver øvelser tilpasset de voksne tror jeg de unge vil tage afstand.
Jeg kan allerede på dag 1 se at de unge søger sammen, de tosprogede søger sammen og de voksne. Så helt naturligt grupperer de sig sådan. Jeg kan lade disse grupperinger fortsætte og derved tilpasse øvelser og undervisning dette, men jeg tror at det vil give tunnelsyn for dem. I virkeligheden har de tosprogede enormt brug for at være sammen med nogle etnisk danske, så de kan få øvet sproget og få hjælp til at forstå beskeder. De unge bliver ofte inspireret af de voksnes målrettethed og de voksne har gavn af at skulle agere rollemodeller.
Jeg ønsker at de relativt hurtig oplever en god dynamik og at eleverne kan se styrken i forskellighederne og måske kan forskellighederne netop virke motiverende for den enkelte elev- fx det at agere rollemodel, eller byde ind med noget ikke-dansk madkultur eller lignende.
Vi har netop startet en klasse op hvor der er samlæsning mellem gastronom og ernæringsassistent. Elevernes alder spænder fra 16-45 år og der er en del tosprogede. Altså som oftest en meget blandet klassesammensætning.
Jeg ser en udfordring i hvordan man i opstarten skal ryste denne klasse sammen på en måde der virker meningsfuld for dem alle. Hvis det bliver for meget leg frygter jeg at de voksne deltager vil tage afstand og eventuelt søge hinanden mere med et fællesskab om at de ikke gider indgå i fællesskab med de unge, men omvendt hvis det bliver øvelser tilpasset de voksne tror jeg de unge vil tage afstand.
Jeg kan allerede på dag 1 se at de unge søger sammen, de tosprogede søger sammen og de voksne. Så helt naturligt grupperer de sig sådan. Jeg kan lade disse grupperinger fortsætte og derved tilpasse øvelser og undervisning dette, men jeg tror at det vil give tunnelsyn for dem. I virkeligheden har de tosprogede enormt brug for at være sammen med nogle etnisk danske, så de kan få øvet sproget og få hjælp til at forstå beskeder. De unge bliver ofte inspireret af de voksnes målrettethed og de voksne har gavn af at skulle agere rollemodeller.
Jeg ønsker at de relativt hurtig oplever en god dynamik og at eleverne kan se styrken i forskellighederne og måske kan forskellighederne netop virke motiverende for den enkelte elev- fx det at agere rollemodel, eller byde ind med noget ikke-dansk madkultur eller lignende.
fredag den 9. august 2019
08.08.19 modul 5 studiedag
Thomas Ziehe- God anderledeshed
- brugen af ordet decentrering?forstår jeg ikke?
Bjarne Wahlgren, grundbog kap 3 fra behov til deltagelse:
Voksne skal tage et aktivt valg fur uddannelse, og kan fravælge det igen. de skal opleve et behov for at tilvælge det.
model til motiv for uddannelse: målorientering, aktivitetsorientering og læreorintering. s. 30.
ofte et samspil af flere eller alle 3.
tanke til case;
1. klasseledelse i erhvervsuddannelse: forsøge sig med en ledelsesstil fx læren som samtalepartner
2. voksenundervisning, hvordan skaber vi en motiverende undervisning for de voksne i en klasse med rigtig mange unge. Kan man gøre gavn af hinanden så de unge faktisk er en motivationsfaktor for de voksne?
- brugen af ordet decentrering?forstår jeg ikke?
Bjarne Wahlgren, grundbog kap 3 fra behov til deltagelse:
Voksne skal tage et aktivt valg fur uddannelse, og kan fravælge det igen. de skal opleve et behov for at tilvælge det.
model til motiv for uddannelse: målorientering, aktivitetsorientering og læreorintering. s. 30.
ofte et samspil af flere eller alle 3.
tanke til case;
1. klasseledelse i erhvervsuddannelse: forsøge sig med en ledelsesstil fx læren som samtalepartner
2. voksenundervisning, hvordan skaber vi en motiverende undervisning for de voksne i en klasse med rigtig mange unge. Kan man gøre gavn af hinanden så de unge faktisk er en motivationsfaktor for de voksne?
tirsdag den 4. juni 2019
modul 4 studiedag 3.+4.juni opgaver
opgave 3. juni: beskrivelse af eksperiment
Vores oprindelige idé gik på klassen skulle arbejde med at lave en manual – men for at sikre eleverne kan se mening med vores tidsmæssigt korte forsøg og for at sikre de er aktivt med i processen fra start til slut, har vi ændret det til (hvad vil i ændre ved jeres uddannelse) I bund og grund er emnet lige meget. For det som VORES gruppe kigger efter, er jo selve gruppe dannelses delen. De ved eleverne bare ikke for dagen slutter.
vores udfordring:
hvordan tilgodeser vi de store faglige niveauforskelle der er i klasserne på Unord.
vis kort video om brainstorm proces
slide om brainstorm(fra Gert og Felicias slide)
giv dem kort case
" den oldschool manual er svært at forstå/bruge til noget, derudover er det ofte et olieplettet papir der ligger i en skuffe et sted som ingen ved hvor er"
What to do??
individuel brainstorm HELT uden begrænsninger
-15 minutter
-ryd bordet
- kun post it og en kuglepen
-lav min 5 post it med en ide på hver- som kan løse problemet i casen, HUSK navn på
alle ideer sættes på tavlen i fælles forum, der laves nogle fælles temaer og disse temaet danner grupperne (3-4 personer i hver gruppe)
Forsøg på klassen.
Hovedforløb 6 – Auto
Vores udfordring:
hvordan tilgodeser vi de store faglige niveauforskelle der er i klasserne på Unord.
plan for dagen:
11:30 opstart
Forklar kort om os selv ENTREPRENØRSKAB
Rammer for dagen er: Der er en ny reform på vej
Hvordan skal uddannelsen se ud i fremtiden – Vi har valgt dem som kontrolgruppe da de er så langt i forløbet.
Vi skal i dag arbejde med brainstorming.
11:45
Video 3 min. + billede af hjernen fra slide
Æbleøvelsen af peter 15 min
12:00
Kom med ideer for dem GRATIS MORGENMAD – NYE TESTERE – TUNEDE BILER – HVORDAN RAMMER VI VIRKELIGHEDEN -
Udlever post-it + kuglepen 5 ideer 10min KORT OG PRÆCIS husk navn
12:20
Samle sedler ind igen som sættes op på tavlen under 5 hovedkategorien
Sammen med klassen
Inddeles i hovedkategorier som sættes ind i mentimeter
12:50
Grupper dannes ud fra hovedkategorier i mentimeter
De vælger ud fra motivation.
Det medfører vi får grupper med samme fokus områder.
13:10
PAUSE
13:25
Hvordan påvirker disse ændringer jeres uddannelse i en positiv retning.
Gruppe arbejde påbegyndes 20 min. (disse grupper vil være homogene)
Ide udvikling (her i gruppe arbejdet kigger Peter og jeg efter hvordan grupperne fungerer)
Efter 20 min. Ryste pose.
13:50
Vi danner nu grupper som IKKE har de samme fokus områder.
20 (min)
Så én bliver siddende i gruppen og de andre finder ny gruppe.
14:20
Nu præsenterer hver gruppe deres idéer for klassen 5 min. På ur…
TAK FOR I DAG !!!!!!!!!!!!
3 gr med 3 elever
2 gr med 4 elever
------------
Hvordan gik eksperimentdagen………..
Bilag 1: Billeder fra dagen
Bilag 2: Hvordan vi dannede grupperne
Bilag 3: Skulle have været videoer (Men har ikke godt sted at uploade til desværre)
Kl 11:30
Vi startede med æblet. 23 forskellige ord / måder at se æblet på kom frem.
11:45
video om hvordan man brainstormer færdig
Sjovt at se hvor stor forskel der er på modtagelsen af opgaven hos eleverne…
De får nu post-it udleveret…
De får forklaret der IKKE er nogen begrænsninger OVERHOVEDET
De har ca. 10 min
12:05 –
indsamling af post-it til tavlen
Sammen med klassen sættes ideer på tavlen under 5 hovedkategorier
De ideer som eleverne ikke finder relevante kaster vi til side.
Under placering af post-it starter der nogle gode dialoger op med gode pointer.
Og pludselig begynder alle i klassen også at være seriøse og aktive…
Interessant
12:35
så er sedler oppe.
Nu skal vi lave 5 gruppe.
Men vi laver 2 emner i hver gruppe. JA det er en dynamisk proces J
12:43
De vælger nu en gruppe af arbejde med. De skriver deres navn på det emne de
finder mest interessant. Her var det oprindeligt planen at bruge Mentimeter. Men der lå desværre nogle begrænsninger i som gjorde vi ikke kunne bruge det L
12:50
pause
Der er rigtig mange som har valgt den samme gruppe
Derfor her jeg rykket lidt rundt på dem.
13:10
De er nu i grupper. (som de selv har valgt ud fra det emne de finder mest interessant) De går ud i grupperne og arbejde 7 brainer videre på 1 af de fem
hovedpunkter. De har fået lov at arbejde uden for klassen.
Hver elev har fået personligt nummer 1 – 16 Det skal bruges efter 20 min.
Til dannelse af NYE grupper…
13:35
nye grupper dannet. (se vedlagte hvordan de nye grupper er dannet)
Alle har fået nyt emne som de nu skal braine på og derefter fremlægge for klassen..
14:00
Grupperne skal fremlægge det de sidst har arbejdet med.
Vi har fået lov at filme noget af det J
Vi havde under fremlæggelserne en rigtig go dialog i klassen, med gode ideer
og synspunkter.
14:50
TAK FOR I DAG!
Refleksioner over eksperimentet:
Da jeg, Casper, ikke kender eleverne ligeså godt som Peter, har jeg svært ved at vurdere
hvem der var/er faglig stærk. Jeg tror vi gjorde én fejl. De fik lov at sætte sig
forskellige steder på skolen og arbejde. Det var derfor svært at komme forbi alle 5
grupper og observere hvordan de arbejde i henholdsvis grupperne der var dannet
ud fra elevens eget fokus område (læses som det de selv fandt mest interessant)
kontra da de arbejdede i grupperne som var dannet tilfældigt. Vi spurgte
afslutningsvis indtil hvordan eleverne selv havde oplevet de to forskellige måde at
danne grupper på. Her var svaret generelt, at det havde været godt at arbejde med
områder man ikke umiddelbart fandt mest spændende, da de gav nogle andre ideer
og syn på tingene.
Jeg vil også sige at det var tydeligt at mærke det var hovedforløb og ikke grundforløb
vi testede på. For deres generelle tilgang til opgaverne, forsøg eller ej, er meget
mere seriøs end det man oplever på grundforløbet J
All in all var det en rigtig god dag med god energi, gode ideer. Fik vi gjort eleverne
Mere entreprenante??? Det tror jeg ikke.
Fik vi voldsom stor indsigt i vores udfordring??? Det tvivler jeg også på.
Men om vi fik sået nogle frø til et eventuelt længere forløb mod at gøre eleverne
mere entreprenante, hvor vi undervisere er mere orienteret mod vigtigheden af
dannelsen af ”den rigtige gruppe” dét er jeg der imod IKKE i tvivl om J
opgave 4. juni
Derudover skal I på bloggen forholde jer til, hvordan man kan understøtte en entreprenøriel kultur på det nye Unord. I må gerne være konkrete i jeres overvejelser, da I kan bruge overvejelserne i jeres eksamensopgave.
vores tanker:
ud fra teksten “Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).”
- naturlige opstået praksisfællesskaber, men der er nød til at være en mulighed for at mødes på tværs af skoler/uddannelser/adresser for at disse overhoved kan opstå, det kunne fx være ved…… se næste punkt
-samarbejde på tværs af fag og adresser. Man kunne i opstarten af fusionen lægger små projekter ud som en arbejdsgruppe på tværs af skolerne arbejde med. Fx fælles medarbejderhåndbog, arrangere julefrokost.
Denne type projekter skal der dedikeres tid til, ligesom PD skal det være skemalagt og være helligt. Det skal som skole værdsættes og kan evt belønnes hvis muligt.
- væk med “nej hat folk”, i fællesskab stoppe kulturen med “det har vi prøvet før” “ det kommer ikke til at ske”
- væk med tilstedeværelsespligten- mulighed for at arbejde/tænke kreativt hvor/hvornår man vil
-synlig ledelse i dagligdagen og en indsigt og interesse for de igangværende projekter. Således at ikke kun undervisning ses som reel arbejdsopgave
modul 4 24.5.19
feedback til os:
vi pitchede de 6 projekter, og kastede bold med vilde ideer.
derefter skulle vi i grupperme arbejde videre med
de skal udvikle et produkt som emne
man kunne inddrage bilfirmaer
brainstorme på mulige emner, tilmeld jer emne anonymt
lav personlighedstest på nettet og inddel efter det
hver gruppe vælger emne, kør som konkurrence
overordnet ramme hvor eleverne selv indenfor skal finde et emne
bæredygtig bil, fin koncept udefra
lad eleverne selv vurdere hvordan det går i grupperne, istedet for observatør
lad helt andre ting afgøre grupperne, alle dem med røde sko, alle dem med briller osv
lav en kontaktperson i hver gruppe
hold fast i emnet og byt grupperne, evt lad dem speeddate på det.
vi pitchede de 6 projekter, og kastede bold med vilde ideer.
derefter skulle vi i grupperme arbejde videre med
de skal udvikle et produkt som emne
man kunne inddrage bilfirmaer
brainstorme på mulige emner, tilmeld jer emne anonymt
lav personlighedstest på nettet og inddel efter det
hver gruppe vælger emne, kør som konkurrence
overordnet ramme hvor eleverne selv indenfor skal finde et emne
bæredygtig bil, fin koncept udefra
lad eleverne selv vurdere hvordan det går i grupperne, istedet for observatør
lad helt andre ting afgøre grupperne, alle dem med røde sko, alle dem med briller osv
lav en kontaktperson i hver gruppe
hold fast i emnet og byt grupperne, evt lad dem speeddate på det.
onsdag den 22. maj 2019
5. undervisningsdag
Rød tråd: en rod snor med pap skilte hvor både emner og processor præsenteres.
vi deles i 2 hold der stiller spørgsmål på de sidste 4 eksperimenter, jeg er med på marius og Kims eksperimenter
vi arbejder med de 3 tekster vi har læst til idag.
Hver gruppe kommer med 3 gode råd til underviseren ud fra den enkelte tekst se billeder herunder.
jeg har skrevet noter på hver tekst også
vi deles i 2 hold der stiller spørgsmål på de sidste 4 eksperimenter, jeg er med på marius og Kims eksperimenter
vi arbejder med de 3 tekster vi har læst til idag.
Hver gruppe kommer med 3 gode råd til underviseren ud fra den enkelte tekst se billeder herunder.
jeg har skrevet noter på hver tekst også
tirsdag den 21. maj 2019
dag 4 fagligt entreprenørskab del 2 aktionsfase, evaluering, analysefase
rød tråd fra Daniel med billed show
Analyse og refleksion:
tanken var at vi nu skulle lave samme(men reviderede) forsøg igen med en anden klasse, men pga tiden kan vi ikke dette, men det ville være tanken når vores elever skulle lave dette.
Analyse: fra græsk- at opløse- dele helheden op-
det er ikke bare at kigge, men at kigge med en systematik for øje, man konkluderer ikke. man forsøger at finde system/orden i det man iagttager. Se bag om.
prøve at finde mønstre, noget der skiller sig ud, noget der bør arbejdes videre med.
Vi lavede en padlet i fællesskab - se nederst på bloggen
vi blev præsenteret for spørgehjulet- og dette brugte vi til at få feedback om vores eksperiment.
Jeg har en side med håndskrevne noter om panelets spørgsmål
Analyse og refleksion:
tanken var at vi nu skulle lave samme(men reviderede) forsøg igen med en anden klasse, men pga tiden kan vi ikke dette, men det ville være tanken når vores elever skulle lave dette.
Analyse: fra græsk- at opløse- dele helheden op-
det er ikke bare at kigge, men at kigge med en systematik for øje, man konkluderer ikke. man forsøger at finde system/orden i det man iagttager. Se bag om.
prøve at finde mønstre, noget der skiller sig ud, noget der bør arbejdes videre med.
Vi lavede en padlet i fællesskab - se nederst på bloggen
vi blev præsenteret for spørgehjulet- og dette brugte vi til at få feedback om vores eksperiment.
Jeg har en side med håndskrevne noter om panelets spørgsmål
torsdag den 16. maj 2019
studiedag 15.05.19
Spørgsmål jeg skal forholde mig til
- Hvad vil det sige at være entreprenant indenfor det fag, du uddanner til?
- jeg vil mene at det er en nødvendighed, ikke for at være kok men hvis du ønsker at være selvstændig. Der åbner mange restauranter men mange af dem lukker igen. Man skal kunne tilbyde noget de andre ikke kan, man skal overraske og det gøres ved at være entreprenant. Man skal også være i stand til at finde ud af hvorvidt ens egen gode ide rent faktisk er noget kunderne har interesse for, kan det løbe rundt?
- Hvilke udfordringer forestiller du dig, at du vil møde i din entreprenørskabsundervisning ift. dine elever, dit fag, undervisningens indhold o.lign.?
- jeg har elevenerne på gf 2, der er mange stadig usikre på om de overhoved skal være kokke, hvilken slags kok, hvor henne? De er på ingen måde afklarede og derfor er der et stort skridt til at gøre dem entreprenante. Jeg tror i virkeligheden af frøene skal sås hos mig men den reelle entreprenørskabsundervisningen skal ligge på hf.
mandag den 6. maj 2019
06.05.19 3. undervisningsgang
rød tråd digt af Casper
præfasen
vores udfordring:
hvordan tilgodeser vi de store faglige niveauforskelle der er i klasserne på Unord.
autoelever skal formidle en manual i grupper
de 4 dimension i forhold til vores udfordring:
handling: vi ønsker at alle bidrager og udfordres på trods af store nivauforskelle. Eleverne skal ud fra projektarbejde tage ejerskab og udvikles på trods af store faglige niveauforskelle
kreativitet: For at være kreativ skal man kunne sit stof, og det kan være en udfordring for de fagligt svage. kreativitet kan både være teoretisk eller praktisk- det vil tilgodese at der måske er noget der matcher alle niveauer.
omverdensrelation: når de skal lave deres projekt skal de forholde sig til modtageren og derfor analysere behov og tilpasse projektet ud fra dette.
personlig indstilling: deres projekt er valgt af dem ud fra deres egne følelser og ønsker, det vil sige det kan være på mange niveauer. og derved vil de kunne opleve tro på at lykkes og deres self-efficacy kan styrkes. når de har fundet deres projekt og selv er med til at realisere drømme og planer kan de måske motiveres.
___
Vi har besluttet at det er flere nedslag fremfor et sammenhængende forløb.
vores eksperiment i praksis skal udspille sig på auto gf 2 i 1/2-1 dag
vores eksperiment:
gf 2 auto
vis kort video om brainstormprocess
slide om brainstorm(fra geert og felicias slide)
giv dem kort case
" den oldschool manual er svært at forstå/bruge til noget, derudover er det ofte et olieplettet papir der ligger i en skuffe et sted som ingen ved hvor er"
What to do??
individuel brainstorm HELT uden begrænsninger
-15 minutter
-ryd bordet
- kun postits og en kuglepen
-lav min 5 post its med en ide på hver- som kan løse problemet i casen, HUSK navn på
alle ideer sættes på tavlen i fælles forum, der laves nogle fælles temaer og disse temaet danner grupperne (3-4 personer i hver gruppe)
præfasen
vores udfordring:
hvordan tilgodeser vi de store faglige niveauforskelle der er i klasserne på Unord.
autoelever skal formidle en manual i grupper
de 4 dimension i forhold til vores udfordring:
handling: vi ønsker at alle bidrager og udfordres på trods af store nivauforskelle. Eleverne skal ud fra projektarbejde tage ejerskab og udvikles på trods af store faglige niveauforskelle
kreativitet: For at være kreativ skal man kunne sit stof, og det kan være en udfordring for de fagligt svage. kreativitet kan både være teoretisk eller praktisk- det vil tilgodese at der måske er noget der matcher alle niveauer.
omverdensrelation: når de skal lave deres projekt skal de forholde sig til modtageren og derfor analysere behov og tilpasse projektet ud fra dette.
personlig indstilling: deres projekt er valgt af dem ud fra deres egne følelser og ønsker, det vil sige det kan være på mange niveauer. og derved vil de kunne opleve tro på at lykkes og deres self-efficacy kan styrkes. når de har fundet deres projekt og selv er med til at realisere drømme og planer kan de måske motiveres.
___
Vi har besluttet at det er flere nedslag fremfor et sammenhængende forløb.
vores eksperiment i praksis skal udspille sig på auto gf 2 i 1/2-1 dag
vores eksperiment:
gf 2 auto
vis kort video om brainstormprocess
slide om brainstorm(fra geert og felicias slide)
giv dem kort case
" den oldschool manual er svært at forstå/bruge til noget, derudover er det ofte et olieplettet papir der ligger i en skuffe et sted som ingen ved hvor er"
What to do??
individuel brainstorm HELT uden begrænsninger
-15 minutter
-ryd bordet
- kun postits og en kuglepen
-lav min 5 post its med en ide på hver- som kan løse problemet i casen, HUSK navn på
alle ideer sættes på tavlen i fælles forum, der laves nogle fælles temaer og disse temaet danner grupperne (3-4 personer i hver gruppe)
03.05.19 studiedag
bog LÆR af Lene Tanggaard
Interview med : Tekstilvirksomheden Kvadrat, mads, senior
vice president, fortæller.
Der er fyldt med designklassikere på virksomheden. Det er et
attraktivt sted at være pga. kulturen og miljøet, for de er ikke lønførende. Alle
får fast løn og kollektiv bonusser- også ledere. Alle er vigtige og alle ved
noget om design- også receptionister. De taler ikke om uddannelse men lærer
hele tiden
En læringskultur skabes gennem læring, nye erfaringer og
respektfulde relationer
Interview slut
Kultur: kultur er en dynamisk størrelse, og udvikles og
plejes hele tiden.
Hvis du som virksomhed taler om at skulle tage chancer og
risiko, men samtidig kører med resultattavler osv., så er det modsigende. Lidt som
hvis vi i skolen underviser i et og eksaminerer i noget andet- her er det
tydeligt, det er det ikke altid i virksomhederne
Læring er et nøgleord, lærer kulturen, lærer at være i
kulturen og lærer at forny kulturen.
Hvordan ved vi om vi har lært noget? Ved at evaluere. Men der
er tendens til at vi evaluerer mere end vi lærer. Vi sætter baren lavt og tager
ikke chancer.
Evaluering og læreproces;
Evaluering kræver at man indkredser standarter- altså man
ved hvad der er rigtig/forkert i et givent felt.
Ofte er vores kompetencer kontekstafhængige, og står ikke
alene, og dette skal evaluering matche. Ofte er vi også afhængige af andre for
at kunne vores stof og udvikle os.
Derfor er det svært at evaluere læreprocesser. Vi kan godt
måle hvad en person har lært, men det siger ikke noget om evnen til at bruge og
omsætte denne viden.
Dynamisk evaluering:
Man skal sikre at vi opdaterer vores evalueringer ud fra de
læreprocessor der er i organisationen.
Hvis vores virksomhed er dynamisk og skiftende er vores
evaluering nød til at være dynamisk.
Hvorfor evaluerer vi? Vil vi kontrollere? Motivere? give
feedback?
Evaluering er ikke et neutralt redskab. Evalueringen former
menneskers handlemuligheder.
Runde mennesker i Kvadat:
En virksomheds ånd- hos Kvadat er der balanced scorecard, en
gang årligt fastsættes salgsmål og scorecarded udvikles af de relevante
medarbejdere, det gør medarbejderne skarpe på hvad de skal fokusere på og hvor
langt de er. Det giver et fælles sprog.
Performance-fokus og
snæversyn
Der er generel utilfredshed med præstationssystemer, men
alligevel bruges der mange penge på disse. Det viser sig at dem der scorer højt
i præstationssystemerne, faktisk ikke er dem der anses for at trække læsset til
daglig. Man er begyndt at droppe disse systemer og i stedet fokusere på tillid,
motivere medarbejdere, individuelle planer osv. Så selv de firmaer der udvikler
præstationssystemer er gået væk fra selv at bruge disse i virksomheden.
Drift eller
udvikling?
Det handler ikke kun om at optimere det nuværende, men også
om at være parat til nyt. Hver anden
virksomhed underprioriterer innovation. Det kan være svært at kombinerer
den stramme kørte drift med innovation. Krisen tog livet af innovation. Man skal
både kunne tjene penge på kort sigt men også opfinde morgendagens levebrød-
samtidig.
Sæt holdet!
Nyansatte bør sættes sammen med erfarne og måske endda
specialister. Det gør at de nye hurtigt kommer ind i kulturen og arbejdet, og
derved hurtigere kan lave penge. Men det gør også at de ”gamle” skal forklare
sig og lære fra sig. Alle bliver holdt skarpe.
Hold fokus i teamet:
Som leder skal du gøre klart for dig selv hvad dit team skal
opnå, for at lægge strategi. Hvis deltagere bliver belønnet/straffet for
individuelle bidrag er der ingen der tager ansvar for fællesskabet.
Skab ritualer – ikke kun
resultater:
Små ritualer, som kage, er kulturskabende. Alle bliver
opmærksom på de små sejre. Kvadrat investerer i sundhed hos medarbejderne. Alle
medarbejdere i kvadrat får tilsendt Bobedre til deres privatadresse.
Effekten af
læringskultur:
Det er ikke nok med god løn og bonus, kulturen er vigtig for
at tiltrække og fastholde gode medarbejdere.
fredag den 26. april 2019
26.04.19 studiedag kreativitet og tegning
tekst kap. 2-3-4-5 i Ole Striim "Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling".
jeg har teksten i print da bogen ikke var kommet- se overstregninger og noter i print.
Lidt lang tekst om emnet, men nogle gode måder at opdele kreative faser på.
Mine refleksioner efter at have læst teksten
- jeg er overrasket og måske ikke helt enig i den meget tydelige mening om at kreativitet ikke er medfødt, noget nogle har/ikke har, men alle kan lære det. Jeg tror sagtens man kan styrke det, udvikle det, og måske tænde det. Men jeg tror også nogle af natur bare er mere kreative end andre.
-det at udvikle noget kreativt er en ret omfattende og "struktureret" process, hvor jeg tidligere har anset det som lidt tilfældigt og kaotisk.
og SÅ kigger jeg lige på lektionsplanen og ser jeg skal tegne en tegning, en tegning?? af hvad? mig tegne? altså mig der af rudolf steiner skolen blev bedt om 1 måned inde i 1. klasse at finde en anden skole?
jamen okay da.... here we go.... jeg lader kreativiteten blomstre.....
Jeg tog udgangspunkt i nu'et. fredag, solen skinner, vores smukke træ i haven blomstre, og jeg glæder mig til at få børnene hjem i haven og lege i deres tipitelt.
jeg har teksten i print da bogen ikke var kommet- se overstregninger og noter i print.
Lidt lang tekst om emnet, men nogle gode måder at opdele kreative faser på.
Mine refleksioner efter at have læst teksten
- jeg er overrasket og måske ikke helt enig i den meget tydelige mening om at kreativitet ikke er medfødt, noget nogle har/ikke har, men alle kan lære det. Jeg tror sagtens man kan styrke det, udvikle det, og måske tænde det. Men jeg tror også nogle af natur bare er mere kreative end andre.
-det at udvikle noget kreativt er en ret omfattende og "struktureret" process, hvor jeg tidligere har anset det som lidt tilfældigt og kaotisk.
og SÅ kigger jeg lige på lektionsplanen og ser jeg skal tegne en tegning, en tegning?? af hvad? mig tegne? altså mig der af rudolf steiner skolen blev bedt om 1 måned inde i 1. klasse at finde en anden skole?
jamen okay da.... here we go.... jeg lader kreativiteten blomstre.....
Jeg tog udgangspunkt i nu'et. fredag, solen skinner, vores smukke træ i haven blomstre, og jeg glæder mig til at få børnene hjem i haven og lege i deres tipitelt.
23.04.19 modul 4 introdag
På dette modul skal vi både undervises, vi skal læse og vi skal ud og eksperimentere.
Entreprenørskab på dette niveau handler om at der er efterspørgsel på medarbejdere som kan tænke nye løsninger og bryde de sædvanlige rammer for ens fag.
Vi bevæger os i mange rum, vores pd, vores rolle som underviser, vores elevers læring osv.
Formålet med modulet er ikke at vi bliver kreative, men at vores elever bliver det.
Der er i slides et fint powerpoint over modulet, det hedder "forløbet". hvad der er læsning, undervisning og eksperiment.
Der er ikke studiegrupper på dette modul.
vi kommer til at arbejde ud fra eksperimenthjulet- se slide.
vi skal selv ud og eksperimentere men vores elever skal også
induktiv: starter med konkret og går videre til abstrakt- vi ser på hvorfor det de laver dur/ikke dur-
deduktiv: starter med abstrakt- fortæller alle tingene og bagefter går de ud og afprøver det.
på dette modul skal vi vi forsøge at arbejde induktivt.
elever forventer ofte at vi giver dem svarerne og fylder dem med viden- men dette giver ikke kreative elever. De skal bydes ind til at være en del af undervisningen hvor de udforsker emnerne.
Der er et skørt tiltag med grupper. vi skal stå for rød tråd, aktivitet og klima på skift i grupper. Se slide.
Peter du er i gruppe 3 sammen med Casper, Mads og Marius
entreprenørskab er mere end kreativitet . det skal også skabers så andre kan bruge det. Entreprenørskab kan sidestilles med innovation.
Det behøver ikke være nyt men det skal som minimum er sammensat og anvendt på ny måde. så løsningen er ny.
Entreprenørskab på dette niveau handler om at der er efterspørgsel på medarbejdere som kan tænke nye løsninger og bryde de sædvanlige rammer for ens fag.
Vi bevæger os i mange rum, vores pd, vores rolle som underviser, vores elevers læring osv.
Formålet med modulet er ikke at vi bliver kreative, men at vores elever bliver det.
Der er i slides et fint powerpoint over modulet, det hedder "forløbet". hvad der er læsning, undervisning og eksperiment.
Der er ikke studiegrupper på dette modul.
vi kommer til at arbejde ud fra eksperimenthjulet- se slide.
vi skal selv ud og eksperimentere men vores elever skal også
induktiv: starter med konkret og går videre til abstrakt- vi ser på hvorfor det de laver dur/ikke dur-
deduktiv: starter med abstrakt- fortæller alle tingene og bagefter går de ud og afprøver det.
på dette modul skal vi vi forsøge at arbejde induktivt.
elever forventer ofte at vi giver dem svarerne og fylder dem med viden- men dette giver ikke kreative elever. De skal bydes ind til at være en del af undervisningen hvor de udforsker emnerne.
Der er et skørt tiltag med grupper. vi skal stå for rød tråd, aktivitet og klima på skift i grupper. Se slide.
Peter du er i gruppe 3 sammen med Casper, Mads og Marius
entreprenørskab er mere end kreativitet . det skal også skabers så andre kan bruge det. Entreprenørskab kan sidestilles med innovation.
Det behøver ikke være nyt men det skal som minimum er sammensat og anvendt på ny måde. så løsningen er ny.
25.04.19, modul 4 . 2. studiedag eksperimenthjulet
spørgsmål: er forsøgsfasen også planlægningsfasen?
præfasen
udfordring identificeres, et aktuelt behov for forandring.
man skal kortlægge baseline- hvilket vil sige at finde den nyeste og mest relevante viden på området. Hvad har andre af erfaringer, er problemet løst andre steder allerede?
etablere forsøgszone: hvilke rammer er der? tid, sted, økonomi osv.
hvor er det mest relevant at lave forsøg? hvilket modul er bedst?
det er i denne zone forsøget udvikles og afprøves
præfasen tager typisk et par måneder
Designfasen:
man designer typisk baglæns, da man må tage udgangspunkt i det resultat man ønsker
det er en kreativ og visionær fase
man finder ideer til forsøg
udarbejder proyotype
planlægger og organiserer dataindsamling, analyse
Det kan være godt at brainstorme, så man ikke blot tager de første og bedste ideer der kommer på bordet
man skal tilstræbe at involvere relevante aktører, altså ikke designe FOR brugere, men MED brugere
denne fase tager typisk 1-2 dage
Jeg har det som udgangspunkt fint med at eksperimentere i trygge rammer, fx med min egen klasse. I uvante omgivelser eller i stof jeg ikke føler mig stærk i vil jeg ikke vælge at eksperimentere.
Jeg ville gerne eksperimentere mere, så man ikke blive vaneunderviser, da jeg tror eleverne ofte oplever dette uinspirerende.
Jeg har det fint med at skulle eksperimentere på dette modul. Jeg nyder virkelig at bruge dette studie til at udvikle mig selv som underviser, prøve ting af og lege. Det føler jeg ofte ikke min hverdag på arbejdet giver plads og overskud til- måske også fordi jeg selv bare kører det jeg plejer. Jeg kunne udentvivl sagtens udfordre mig selv mere, men får det altså ikke lige gjort.
præfasen
udfordring identificeres, et aktuelt behov for forandring.
man skal kortlægge baseline- hvilket vil sige at finde den nyeste og mest relevante viden på området. Hvad har andre af erfaringer, er problemet løst andre steder allerede?
etablere forsøgszone: hvilke rammer er der? tid, sted, økonomi osv.
hvor er det mest relevant at lave forsøg? hvilket modul er bedst?
det er i denne zone forsøget udvikles og afprøves
præfasen tager typisk et par måneder
Designfasen:
man designer typisk baglæns, da man må tage udgangspunkt i det resultat man ønsker
det er en kreativ og visionær fase
man finder ideer til forsøg
udarbejder proyotype
planlægger og organiserer dataindsamling, analyse
Det kan være godt at brainstorme, så man ikke blot tager de første og bedste ideer der kommer på bordet
man skal tilstræbe at involvere relevante aktører, altså ikke designe FOR brugere, men MED brugere
denne fase tager typisk 1-2 dage
Opgave:
Jeg har det som udgangspunkt fint med at eksperimentere i trygge rammer, fx med min egen klasse. I uvante omgivelser eller i stof jeg ikke føler mig stærk i vil jeg ikke vælge at eksperimentere.
Jeg ville gerne eksperimentere mere, så man ikke blive vaneunderviser, da jeg tror eleverne ofte oplever dette uinspirerende.
Jeg har det fint med at skulle eksperimentere på dette modul. Jeg nyder virkelig at bruge dette studie til at udvikle mig selv som underviser, prøve ting af og lege. Det føler jeg ofte ikke min hverdag på arbejdet giver plads og overskud til- måske også fordi jeg selv bare kører det jeg plejer. Jeg kunne udentvivl sagtens udfordre mig selv mere, men får det altså ikke lige gjort.
onsdag den 24. april 2019
24.04.19. 1. studiedag modul 4
spørgsmål: er dette modul med fokus på at vi skal være entreprenante i vores undervisning, altså skabe og udvikle undervisning, eller er det kun med fokus på at skabe entreprenante elever?
entreprenørskab defineres s. 7
entreprenørskabsundervisning defineres s. 8
de 4 kompetenceområder beskrives:
Handling
Kreativitet
omverdensrelation
personlig indstilling (svær at sætte til genstand for undervisning da det er knyttet til identitet)
de 4 kompetencer er i samspil med hinanden da de påvirker hinanden gensidigt.
taksonomi:
hvorfor er der ikke niveau 2 og 5?? og hvorfor er de ikke i kronologisk rækkefølge?
når man kigger på s. 15 og 17, henholdsvis taksonomien for grundskole og erhvervsuddannelse er den primære forskel at grundskolens taksonomi er meget "enkel", "med støtte" og ret generel. Hvor det på erhvervsuddannelse er mere selvstændigt og med et fokus på det pågældende fag
undervisning og entreprenørskab:
Handling: dennes kompetenceområder styrkes gennem lærere og processorienterede undervisningforløb. eleverne skal under rammer udfordres til at planlægge og udføre arbejdet.
kreativitet: den kreative platform er en didaktisk tilgang til ideudvikling og løsning heraf
omverdensrelationer: kan udvikles ved at eleverne aktivt er involveret i verden udenfor, ikke nødvendigvis fysisk men evt virtuelt.
personlig indstilling:
self-efficacy begrebet er omdrejningspunktet. self-efficacy er situations bestemt og handler om individets tiltro til at kunne udføre forskellige aktiviteter. Tiltro til egne ressourcer.
Der nævnes en række metoder til at arbejde med at styrke selv-efficacy (d. 23-24)
____________________________
Mine elever på gf 2 gast i forhold til de 4 dimensioner:
umiddelbart er mine elever nærmest folkeskole niveau i taksonomi. På grundforløbet er de ikke så kreativt tænkene og målgruppen har som udgangspunkt ikke stor tiltro til egne ever. de er endnu ikke tilknyttet en elevplads og derfor er deres omverdenssituation lille men vil blive styrket i VFU, virksomgedsbesøg og elevplads. De lærer grundlæggende principper om mad, og begynder at snuse til at tænke kreativt i relation til retter, men typisk under ret fastsatte rammer.
De bliver ligeledes "tvunget" til gruppearbejde og samarbejde som vil styrke deres "handling" men dette udfordrer dem meget
tekst pdf kopieret: taksonomi i entreprenørskabsuddannelse s 1-24:
entreprenørskab defineres s. 7
entreprenørskabsundervisning defineres s. 8
de 4 kompetenceområder beskrives:
Handling
Kreativitet
omverdensrelation
personlig indstilling (svær at sætte til genstand for undervisning da det er knyttet til identitet)
de 4 kompetencer er i samspil med hinanden da de påvirker hinanden gensidigt.
taksonomi:
hvorfor er der ikke niveau 2 og 5?? og hvorfor er de ikke i kronologisk rækkefølge?
når man kigger på s. 15 og 17, henholdsvis taksonomien for grundskole og erhvervsuddannelse er den primære forskel at grundskolens taksonomi er meget "enkel", "med støtte" og ret generel. Hvor det på erhvervsuddannelse er mere selvstændigt og med et fokus på det pågældende fag
undervisning og entreprenørskab:
Handling: dennes kompetenceområder styrkes gennem lærere og processorienterede undervisningforløb. eleverne skal under rammer udfordres til at planlægge og udføre arbejdet.
kreativitet: den kreative platform er en didaktisk tilgang til ideudvikling og løsning heraf
omverdensrelationer: kan udvikles ved at eleverne aktivt er involveret i verden udenfor, ikke nødvendigvis fysisk men evt virtuelt.
personlig indstilling:
self-efficacy begrebet er omdrejningspunktet. self-efficacy er situations bestemt og handler om individets tiltro til at kunne udføre forskellige aktiviteter. Tiltro til egne ressourcer.
Der nævnes en række metoder til at arbejde med at styrke selv-efficacy (d. 23-24)
____________________________
Mine elever på gf 2 gast i forhold til de 4 dimensioner:
umiddelbart er mine elever nærmest folkeskole niveau i taksonomi. På grundforløbet er de ikke så kreativt tænkene og målgruppen har som udgangspunkt ikke stor tiltro til egne ever. de er endnu ikke tilknyttet en elevplads og derfor er deres omverdenssituation lille men vil blive styrket i VFU, virksomgedsbesøg og elevplads. De lærer grundlæggende principper om mad, og begynder at snuse til at tænke kreativt i relation til retter, men typisk under ret fastsatte rammer.
De bliver ligeledes "tvunget" til gruppearbejde og samarbejde som vil styrke deres "handling" men dette udfordrer dem meget
Abonner på:
Opslag (Atom)