fælles:
vi skal kunne forudse faldgrupperne ved teorierne, selvom vi ikke udfører i praksis.
mangler vi evaluering/feedback?
dyste: måske skriftlighed ikke giver mening hos os, så må vi skabe et andet rum hvor de kan fordybe sig- fx video eller lignende.
dyste er en teori og en metode, helhedsorienteret undervisning er både en teori og et værktøj. det er mere en ramme end en metode. om man kalder det teori, ramme, værktøj eller lignenede afhænger af hvordan man bruger det.
sætning med rød om videoer- under aktivitet. styrk denne rubrik
hvorfor rubrik: de lærer kalkulation, forstår hvorfor de skal være der- ude i erhvervet og for at skabe et klasserum med alle- flerstemmigt.
fjern møllehjul i afrunding
slet youtube kanal under aktivitet
hvorfor skal der læres: målene. hvad skal der læres: vi skal huske at give plads til det dialogiske klasserum.
vælger vi hvordan de skal lave video og opnå målpindende??
kommentar til oplæg:
hvorfor video? hvorfor ikke et andet medie? ikke digitalt for det digitales skyld, det kan skabe noget eller understøtte et eller andet.
hvordan dialogisk:
stialisere gruppearbejde og video- vi skal rammesætte, men evt i dialog med eleverne. i dialogen skal vi passe på ikke at gå for meget ned i detaljer om produktet- husk didaktikken.
fredag den 14. december 2018
tirsdag den 4. december 2018
04.12.18 opsamling Felicia og Hanne
synopsis udarbejdes via stikord.
fx jeg vælger at anvende den didaktiske relationsmodel på baggrund af denne problemstilling
de didaktiske tanker skal med indover synopsis.
det kan både været noget vi har gjort eller noget vi har tænkt os at gøre
Hanne og Felicia anbefaler at vi besvarer de 9 HV spørgsmåli vores synopsis eller den didaktiske realtionsmodel.
vi kan også tage udgangspunkt i løft læring-brug sproget kataloget.
der skal være et praktisk produkt: mentimeter, video, en stol,
praktisk produkt og mundtlig eksamen tæller 50/50
case modul 2 eksamen
Case:
helikopterperspektiv: Lave helhedsoriteret forløb på gf2 gast hvor slutproduktet er at lave et menukort på gf 2 ( alle delmål går imod målet)- hvorfor skal det være helhedsoriteret? det skal det for at eleverne kan se hvorfor hver undervisning er relevant for at nå i mål med gf2- hver del er en del af lagkagen. Hvilken teori?
zoom ind på en enkelt dag:/vejen dertil: QR koder fra hver gang fx kalkulation, alle grupper laver qr kode og derefter ses alle 5 videoer fælles i klassen og det diskuteres i fællesskab hvad den gode video er og derudfra laves en fælles og korrekt klassevideo(flerstemmigt og dialoisk)
til sidst er tavlen fyldt med en QR kode for hvert mål og nu kan hver elev lave deres menukort til gf prøven.
produkt med: menukort hvor vi så zoomer ind og ser på den enkelte gang.
feedback fra undervisere:
hvad er vores udforing- vær skarpe på det: det kunne være: eleverne har svært ved at se meningen med kalkulation, svært ved at forstå meningen med de enkelte undervisningsgange.
hvordan stialiserer vi det gruppearb så det er dialogisk og med flere stemmer
hvorfor er det vigtigt at alle gruppers video bliver en del af den fælles video? fordi alle elevers stemmer har værdi
der er dialog i alle elementerne- både det fælles og i gruppearbejde
hvis der er elementer der ikke er dialogisk skal vi kunne svare på hvorfor! censor og underviser kommer til hele tiden at lytte efter det dialogiske når det er vores emne.
helikopterperspektiv: Lave helhedsoriteret forløb på gf2 gast hvor slutproduktet er at lave et menukort på gf 2 ( alle delmål går imod målet)- hvorfor skal det være helhedsoriteret? det skal det for at eleverne kan se hvorfor hver undervisning er relevant for at nå i mål med gf2- hver del er en del af lagkagen. Hvilken teori?
zoom ind på en enkelt dag:/vejen dertil: QR koder fra hver gang fx kalkulation, alle grupper laver qr kode og derefter ses alle 5 videoer fælles i klassen og det diskuteres i fællesskab hvad den gode video er og derudfra laves en fælles og korrekt klassevideo(flerstemmigt og dialoisk)
til sidst er tavlen fyldt med en QR kode for hvert mål og nu kan hver elev lave deres menukort til gf prøven.
produkt med: menukort hvor vi så zoomer ind og ser på den enkelte gang.
feedback fra undervisere:
hvad er vores udforing- vær skarpe på det: det kunne være: eleverne har svært ved at se meningen med kalkulation, svært ved at forstå meningen med de enkelte undervisningsgange.
hvordan stialiserer vi det gruppearb så det er dialogisk og med flere stemmer
hvorfor er det vigtigt at alle gruppers video bliver en del af den fælles video? fordi alle elevers stemmer har værdi
der er dialog i alle elementerne- både det fælles og i gruppearbejde
hvis der er elementer der ikke er dialogisk skal vi kunne svare på hvorfor! censor og underviser kommer til hele tiden at lytte efter det dialogiske når det er vores emne.
torsdag den 29. november 2018
29.11.18 studiedag modul 2 repetition
Den didaktiske relationsmodel(Hiim og Hippe):
Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis:
Jeg ville ud fra de to nævnte modeller - hiim og Hippe og Jank og Meyer foretrække at anvende Hiim og Hippe. Jeg mener den er et godt og relevant redskab både til at planlægge en dags undervisning, et forløb eller til at tilpasse allerede eksisterende undervisningsforløb. Man kan anvende den til at sikre man har taget højde for alle de parametre der spiller ind. Man blievr også opmærksom på at amn ikke blot kan ændre på et af parametrene uden at justere og være obs på om de andre ændre sig.
Jeg er ikke lige så tryg i Jank og Meyers model, men omvendt tror jeg at den er fin hvis man fra bunden planægger et forløb., på mange måder er det samme resultat man kommer frem til men Jank og Meyers model er via spørgsmål
Dialogisk og flerstemmigt klasserum: Jeg var fraværende den dag med Felcia, men ud fra noter og slides:
Det dialogiske klasserum er afgjort typen af undervisning der er relevant. Jeg har utallige gange erfaret at selv relativt korte "forelæsning" slet ikke er givende for målgruppen. Men det svære er hvordan vi sikre at eleverne kommer i spil og ikke blot fører dialog styret af underviser.¨
spørgsmål: hvordan sikre jeg at det reelt bliver et dialogisk klasserum? altså ikke blot at jeg styrer dialog og fremgang? MEN samtidig kan planlægge en undervisning og nogenlunde nå i mål. Jeg tænker det meget nemt kan ende i en HELT anden retning(ikke nødvendigvis en skidt retning, men vi har jo målpinde vi skal nå)
Jeg vil gerne have disse to emner skitseret igen, føler mig usikker på dem. Måske især ordet flerstemmigt
Evaluering og feedback:
Jeg tænker jeg skal have fokus på formativ evaluering, og jeg skal tænke dette ind allerede når undervisningen planlægges, hvordan skal evalueres idag?
Helhedsorienteret undervisning og PBL
PBL: jeg ser at det kan kræve rigtig meget forberedelse at arbejde med PBL, der skal virkelig tænkes nogle gode og langsigtede tanker i forberedelsen. Gruppedannelse, problem, process osv. Men tilgengæld vil eleverne være meget selvkørende i undervisningen. Tror dette er en god metode når jeg netop har erfaret at forelæsninger ikke giver læring hos gf2 gast
Helhedssorienteret undervisning: Jeg tror at gf2 skal tænkes meget mere som en helhed end før.. tænke fx grundfagene ind. Lave et fælles mål og så se hvem/hvilke fag der kan byde ind med hvad. Det vil gøre elevernes negative følelse om grundfag mindre og de vil i højere grad kunne se hvordan hver del er en del af det større mål.
spørgsmål: hvorfor sætter Hanne og Felicia Helhedsorienteret og PBL op sammen- de kan da køres adskilt eller sammen, men der er ikke nødvendig vis en sammenhæng.
Didaktik og it: jeg mener at der er behov for digital dannelse som en del af den almene dannelse. EUD bør tage et ansvar og bygge videre på en digital dannelse der er sket i folkeskolen, det kræver dog at vi er bekendt med folkeskolens mål for digital dannelse.
IT på kokkeuddannelsen. Kokkene bruger ikke meget it, kun til varebestilling og evt opskriftsøgning.
Men som en del af tidens trend vil fx mentimeter, Kahoot og blogs sagtens kunne integreres, men her mener jeg ikke der er tale om dannelse, men nærmere brug af IT
spørgsmål: Hvordan vil man kunne digitalt danne på GF2 hvis det skal være helhedsorienteret undervisning?
en konkret case:
lave et helhedsorienteret undervisningsforløb på gf 2 gast. En tanke kunne være at eleverne skulle lave et menukort/restaurant som gf2 prøve. til det er der brug for mange dele og mange kundskaber- her skulle der være fokus på helhedsoriteret og PBL- man kunne bruge den didaktiske relationsmodel som redskab til planlægningen. Og i et sådan forløb vil det jo være afgørende at vi planlægger for feedback og evaluering.
Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis:
Jeg ville ud fra de to nævnte modeller - hiim og Hippe og Jank og Meyer foretrække at anvende Hiim og Hippe. Jeg mener den er et godt og relevant redskab både til at planlægge en dags undervisning, et forløb eller til at tilpasse allerede eksisterende undervisningsforløb. Man kan anvende den til at sikre man har taget højde for alle de parametre der spiller ind. Man blievr også opmærksom på at amn ikke blot kan ændre på et af parametrene uden at justere og være obs på om de andre ændre sig.
Jeg er ikke lige så tryg i Jank og Meyers model, men omvendt tror jeg at den er fin hvis man fra bunden planægger et forløb., på mange måder er det samme resultat man kommer frem til men Jank og Meyers model er via spørgsmål
Dialogisk og flerstemmigt klasserum: Jeg var fraværende den dag med Felcia, men ud fra noter og slides:
Det dialogiske klasserum er afgjort typen af undervisning der er relevant. Jeg har utallige gange erfaret at selv relativt korte "forelæsning" slet ikke er givende for målgruppen. Men det svære er hvordan vi sikre at eleverne kommer i spil og ikke blot fører dialog styret af underviser.¨
spørgsmål: hvordan sikre jeg at det reelt bliver et dialogisk klasserum? altså ikke blot at jeg styrer dialog og fremgang? MEN samtidig kan planlægge en undervisning og nogenlunde nå i mål. Jeg tænker det meget nemt kan ende i en HELT anden retning(ikke nødvendigvis en skidt retning, men vi har jo målpinde vi skal nå)
Jeg vil gerne have disse to emner skitseret igen, føler mig usikker på dem. Måske især ordet flerstemmigt
Evaluering og feedback:
Jeg tænker jeg skal have fokus på formativ evaluering, og jeg skal tænke dette ind allerede når undervisningen planlægges, hvordan skal evalueres idag?
Helhedsorienteret undervisning og PBL
PBL: jeg ser at det kan kræve rigtig meget forberedelse at arbejde med PBL, der skal virkelig tænkes nogle gode og langsigtede tanker i forberedelsen. Gruppedannelse, problem, process osv. Men tilgengæld vil eleverne være meget selvkørende i undervisningen. Tror dette er en god metode når jeg netop har erfaret at forelæsninger ikke giver læring hos gf2 gast
Helhedssorienteret undervisning: Jeg tror at gf2 skal tænkes meget mere som en helhed end før.. tænke fx grundfagene ind. Lave et fælles mål og så se hvem/hvilke fag der kan byde ind med hvad. Det vil gøre elevernes negative følelse om grundfag mindre og de vil i højere grad kunne se hvordan hver del er en del af det større mål.
spørgsmål: hvorfor sætter Hanne og Felicia Helhedsorienteret og PBL op sammen- de kan da køres adskilt eller sammen, men der er ikke nødvendig vis en sammenhæng.
Didaktik og it: jeg mener at der er behov for digital dannelse som en del af den almene dannelse. EUD bør tage et ansvar og bygge videre på en digital dannelse der er sket i folkeskolen, det kræver dog at vi er bekendt med folkeskolens mål for digital dannelse.
IT på kokkeuddannelsen. Kokkene bruger ikke meget it, kun til varebestilling og evt opskriftsøgning.
Men som en del af tidens trend vil fx mentimeter, Kahoot og blogs sagtens kunne integreres, men her mener jeg ikke der er tale om dannelse, men nærmere brug af IT
spørgsmål: Hvordan vil man kunne digitalt danne på GF2 hvis det skal være helhedsorienteret undervisning?
en konkret case:
lave et helhedsorienteret undervisningsforløb på gf 2 gast. En tanke kunne være at eleverne skulle lave et menukort/restaurant som gf2 prøve. til det er der brug for mange dele og mange kundskaber- her skulle der være fokus på helhedsoriteret og PBL- man kunne bruge den didaktiske relationsmodel som redskab til planlægningen. Og i et sådan forløb vil det jo være afgørende at vi planlægger for feedback og evaluering.
tirsdag den 27. november 2018
27/11-18 Hanne klasseledelse,dannelse og kompetence
Uv.dag 6 - klasseledelse, dannelse og kompetence from Københavns Professionshøjskole (KP)
dagen startede med en kort snak om vores møde sidste torsdag.
derefter en snak om de 9hv spørgsmål, vi skal bruge dem til at begrunde et forløb til eksamen fx.
klasseledelse:
relationskompetencer: som underviser skaber vi en velfungerende klasse, fx en god opstart af klasse. vi har en relation til den enkelte elev og vi sikre en hvis relation klassen imellem. (i hiim og hippes model ville det ligge under "læreprocessen"
ledelseskompetencer: som underviser skal vi lede klassen mod mål, vi skal skabe overblik, vi skal skabe autoritet (i hiim og hippe vil det dække ind over "rammefaktorer", "mål" og "lærerprocessen")
Didaktikte kompetencer: at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning.(i hiim og hippe vil det være alle faktorerne)
Hvis noget ikke fungerer i undervisningen er det jo vigtigt at vi ved hvad vi kan gøre noget bved.
Øvelse slide 7:
Illeris beskriver det ordinære kompetencebegreb men han mener ikke at dette er fyldestgørende, derfor skaber han det udvidet kompetencebegreb som indeholder yderlige 8 kompetencer. Disse er dog ikke så "målbare" som kompetencerne i det ordinære kompetencebegreb.
De 8 kompetencer i det udvidet begreb inddeler Illeris under følgende 3 kategorier:
Det kreative: kreativitet, fantasi, kombinationsevne og fleksibilitet
det kvindelige: empati og intuition
det kritiske: kritisk tilgang og modstandspotentiale
Illeris præsenterer kompetenceblomsten hvor han sætter både kompetencerne indenfor det ordinære og det udvidet kompetencebegreb op. Og her pointerer han at grænsen mellem kompetencerne i det ordinære og det udvidet er bløde og ikke så skarpe som han sætter det op. Blomsten er blot tænkt som en illustration til at give overblik.
refleksionsspørgsmål: vi mangeler det overblik som vi giver over Illeris teksten på Klafki teksten, ingen af os forstod den eller kunne bringe den i spil.
klassens reflektionsspørgsmål;
Hvorfor skal man gå i skole i danmark?: gennem de sidste mange års politik er vores samfund bygget op sådan at alle skal bidrage og det vil sige at vi uddannet således at de kan bidrage mest muligt.
dannelsesteorier (slide 14): tilbage til start 1800tallet besluttede man at alle skulle gå i skole- altså var det ikke længere noget nogle gjorde i kirken. nu kom landsbyskolen.
klafki tager udgangspunkt i disse klassiske dannelsesteorier.
klafki bygger på teorierne slide 15 , men han mener at vi ikke blot kan sætte os på en af disse kasser. vi er nød til at danne nogle kategorier vi agerer indenfor og derfor taler han om kategorial dannelse.
det er både en formal og en materiel dannelse. han mener at vi BÅDE skal både se på objekt og subjekt. klafki har 5 grundspørgsmål til at tilrettelægge undervisning efter- slide 19
klafki taler om dannelse hvor Illeris taler om potentiale og kompetencer.
Illeris siger: at det er elitært at vi fortæller hvad det enkelte menneske skal dannes til. Illeris siger at vi ikke kan tale om dannelse, for hvad er det. han siger vi kigger på det enkelte menneskes kompetencer. vi har forskellige livsaldre i forskellige kontekster.
kompetenceblomst: alle er nød til at kunne gøre noget i bestemte situationer for at udvikle kompetencer. stilken er forudsætning for blomsten- men alle har stilken for alle har potentiler til at kunne udvikle noget ud fra en given alder og kontekst. kerne på blomst= tiltro til egne evner. kernen gør at du er i stand til at handle på kompetencerne(bladene)
indre blomsterblade
resultatet af de indre kompetencer afhænger af dit potentiale (tænk iq test).
nogle har et særligt potentiale for en given kompetence, når vi ser nogle er ekstremt dygtige indenfor et givent felt.
Illeris har dyb respekt for den enkeltes afsæt- kontra klafki som holder skole for at uddanne til et godt samfund.
slide 24 er Illeris definition af kompetencer.
Hanne bad os om at linke til en andens blog(for at kunne det): link til Caspers Caspers blog inkl Illeris video
Hvad kan jeg bruge alt denne dannelsessnak til i min undervisning:
når jeg skal fortolke en målpind- så kn jeg se på hvorfor Undervisningsministeriet har opsat denne målpind (er det med klafki syn- samfundets dannelse? måden vores samfund igennem tiden er bygget op på, eller Illeris syn- for at styrke den enkeltes kompetencer ud fra dens enkeltes potentiale)
Når jeg oplever en udfordring i hverdagen kan jeg gå ind og se på hvilket område indenfor klasseledelse det berører og derved også hvilket dannelsessyn jeg vælger at stille mig på skuldrene af- kafki(samfundet) eller Illeris(individet).
øvelse i grupper- slide 27:
problemstilling: "fx eleverne til stort kørekort forstår ikke hvorfor de skal lære om sundhed når de skal tage kørekort"
klafki synspunkt: vores samfund og sundhedsvæsen er bygget sådan op at alle skal bidrage men alle også kan få hjælp. Fedme er dyrt, og derfor skal lastbilchauffør lærer om sundhed således at han undgår overvægt og derved ikke bliver en udgift for samfundet. Derudover er det i samfundets interesse at chauffører ikke har ustabilt blodsukker+dehydrerer og derved er til fare for andre i trafikken.
Illeris: ud fra Illeris synspunkt på kompetencer skal det handle om individet. lastbilchaufførerne skal lære om sundhed for at udnytte deres potentiale og udvikle kompetencerne i den inderste krans omkring "holdninger", "selvstændighed" men også yderste krans "kritisk tilgang"
didaktikkens 9 hv spørgsmål: hvis man vælger Illeris' dannelsessyn vil man se på målpindene fra et individ perspektiv
spørgsmål: Illeris snakker ikke om dannelse, men er et dannelsessyn?
hvordan villle de 9 hv spørgsmål ændre sig ud fra om vi har kafki eller illeris syn?
klafki: ser det fra helikopterperspektiv, hvorfor vil vi som befolkning gøre som vi gør, alt ses fra et samfundsmæssigt perspektiv
Illeris: ser på individet
Min undervisning ville ikke nødvendigvis ændre sig alt efter om jeg sætter mig på skuldre af Kafki eller Illeris.
til næste gang:
Vi skal se på hver enkelt undervisninggang fra modulet og se på konkret hvad vi vil tage med ind i undervisningsplanlægning fra den enkelte gang. hvad giver mening for vores praksis.brug vores blogindlæg
næste gang: repeterer vi det lærte og ser på hvordan vi bringer det lærte i spil i planlægning. skal vi i studiegrupper lave et undervisningsforløb ud fra de ting vi har lavet hjemme.
dagen startede med en kort snak om vores møde sidste torsdag.
derefter en snak om de 9hv spørgsmål, vi skal bruge dem til at begrunde et forløb til eksamen fx.
klasseledelse:
relationskompetencer: som underviser skaber vi en velfungerende klasse, fx en god opstart af klasse. vi har en relation til den enkelte elev og vi sikre en hvis relation klassen imellem. (i hiim og hippes model ville det ligge under "læreprocessen"
ledelseskompetencer: som underviser skal vi lede klassen mod mål, vi skal skabe overblik, vi skal skabe autoritet (i hiim og hippe vil det dække ind over "rammefaktorer", "mål" og "lærerprocessen")
Didaktikte kompetencer: at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning.(i hiim og hippe vil det være alle faktorerne)
Hvis noget ikke fungerer i undervisningen er det jo vigtigt at vi ved hvad vi kan gøre noget bved.
Øvelse slide 7:
Illeris beskriver det ordinære kompetencebegreb men han mener ikke at dette er fyldestgørende, derfor skaber han det udvidet kompetencebegreb som indeholder yderlige 8 kompetencer. Disse er dog ikke så "målbare" som kompetencerne i det ordinære kompetencebegreb.
De 8 kompetencer i det udvidet begreb inddeler Illeris under følgende 3 kategorier:
Det kreative: kreativitet, fantasi, kombinationsevne og fleksibilitet
det kvindelige: empati og intuition
det kritiske: kritisk tilgang og modstandspotentiale
Illeris præsenterer kompetenceblomsten hvor han sætter både kompetencerne indenfor det ordinære og det udvidet kompetencebegreb op. Og her pointerer han at grænsen mellem kompetencerne i det ordinære og det udvidet er bløde og ikke så skarpe som han sætter det op. Blomsten er blot tænkt som en illustration til at give overblik.
refleksionsspørgsmål: vi mangeler det overblik som vi giver over Illeris teksten på Klafki teksten, ingen af os forstod den eller kunne bringe den i spil.
klassens reflektionsspørgsmål;
dannelsesteorier (slide 14): tilbage til start 1800tallet besluttede man at alle skulle gå i skole- altså var det ikke længere noget nogle gjorde i kirken. nu kom landsbyskolen.
klafki tager udgangspunkt i disse klassiske dannelsesteorier.
klafki bygger på teorierne slide 15 , men han mener at vi ikke blot kan sætte os på en af disse kasser. vi er nød til at danne nogle kategorier vi agerer indenfor og derfor taler han om kategorial dannelse.
det er både en formal og en materiel dannelse. han mener at vi BÅDE skal både se på objekt og subjekt. klafki har 5 grundspørgsmål til at tilrettelægge undervisning efter- slide 19
klafki taler om dannelse hvor Illeris taler om potentiale og kompetencer.
Illeris siger: at det er elitært at vi fortæller hvad det enkelte menneske skal dannes til. Illeris siger at vi ikke kan tale om dannelse, for hvad er det. han siger vi kigger på det enkelte menneskes kompetencer. vi har forskellige livsaldre i forskellige kontekster.
kompetenceblomst: alle er nød til at kunne gøre noget i bestemte situationer for at udvikle kompetencer. stilken er forudsætning for blomsten- men alle har stilken for alle har potentiler til at kunne udvikle noget ud fra en given alder og kontekst. kerne på blomst= tiltro til egne evner. kernen gør at du er i stand til at handle på kompetencerne(bladene)
indre blomsterblade
resultatet af de indre kompetencer afhænger af dit potentiale (tænk iq test).
nogle har et særligt potentiale for en given kompetence, når vi ser nogle er ekstremt dygtige indenfor et givent felt.
Illeris har dyb respekt for den enkeltes afsæt- kontra klafki som holder skole for at uddanne til et godt samfund.
slide 24 er Illeris definition af kompetencer.
Hanne bad os om at linke til en andens blog(for at kunne det): link til Caspers Caspers blog inkl Illeris video
Hvad kan jeg bruge alt denne dannelsessnak til i min undervisning:
når jeg skal fortolke en målpind- så kn jeg se på hvorfor Undervisningsministeriet har opsat denne målpind (er det med klafki syn- samfundets dannelse? måden vores samfund igennem tiden er bygget op på, eller Illeris syn- for at styrke den enkeltes kompetencer ud fra dens enkeltes potentiale)
Når jeg oplever en udfordring i hverdagen kan jeg gå ind og se på hvilket område indenfor klasseledelse det berører og derved også hvilket dannelsessyn jeg vælger at stille mig på skuldrene af- kafki(samfundet) eller Illeris(individet).
øvelse i grupper- slide 27:
problemstilling: "fx eleverne til stort kørekort forstår ikke hvorfor de skal lære om sundhed når de skal tage kørekort"
klafki synspunkt: vores samfund og sundhedsvæsen er bygget sådan op at alle skal bidrage men alle også kan få hjælp. Fedme er dyrt, og derfor skal lastbilchauffør lærer om sundhed således at han undgår overvægt og derved ikke bliver en udgift for samfundet. Derudover er det i samfundets interesse at chauffører ikke har ustabilt blodsukker+dehydrerer og derved er til fare for andre i trafikken.
Illeris: ud fra Illeris synspunkt på kompetencer skal det handle om individet. lastbilchaufførerne skal lære om sundhed for at udnytte deres potentiale og udvikle kompetencerne i den inderste krans omkring "holdninger", "selvstændighed" men også yderste krans "kritisk tilgang"
didaktikkens 9 hv spørgsmål: hvis man vælger Illeris' dannelsessyn vil man se på målpindene fra et individ perspektiv
spørgsmål: Illeris snakker ikke om dannelse, men er et dannelsessyn?
hvordan villle de 9 hv spørgsmål ændre sig ud fra om vi har kafki eller illeris syn?
klafki: ser det fra helikopterperspektiv, hvorfor vil vi som befolkning gøre som vi gør, alt ses fra et samfundsmæssigt perspektiv
Illeris: ser på individet
Min undervisning ville ikke nødvendigvis ændre sig alt efter om jeg sætter mig på skuldre af Kafki eller Illeris.
til næste gang:
Vi skal se på hver enkelt undervisninggang fra modulet og se på konkret hvad vi vil tage med ind i undervisningsplanlægning fra den enkelte gang. hvad giver mening for vores praksis.brug vores blogindlæg
næste gang: repeterer vi det lærte og ser på hvordan vi bringer det lærte i spil i planlægning. skal vi i studiegrupper lave et undervisningsforløb ud fra de ting vi har lavet hjemme.
22.11.18 studiedag
bog: erhvervsspædagogisk didaktik kap 9:
* vigtigt med tydelig klasseledelse- især pga den store spredning i klasserne
skabe rammer og tydeligggøre disse
* vigtigt at arbejde med gode relationer i klassen
* tydelig og gennemsigtig struktur på dagen
* vigtigt med tydelig klasseledelse- især pga den store spredning i klasserne
skabe rammer og tydeligggøre disse
* vigtigt at arbejde med gode relationer i klassen
* tydelig og gennemsigtig struktur på dagen
onsdag den 21. november 2018
undervisningdag 20.11.18 Felicia helhedsorienteret tværfaglig
Uv.dag 5, helhedsorienteret undervisning from FeliciaLB
Helhedsorienteret undervisning: målet med dette er at motivere eleverne og derved undgå frafald
tværfagligt, hvor faget er midlet og ikke målet
der skal være en retning og Uv. peger mod helhed
man skal starte med helheden og så se hvordan de forskellige fag/dele kan bidrage til at nå dette mål
opmærksomhed på lærers ekspertviden (vi har det gyldne overblik)
det skal være praksisrelateret/anvendelsesortieret
man kan sætte helheden på pause for at fordybe sig i en enkelt opgave(en del)
man kan sagtens have helhedsorienteret undervisning uden at det er tværfagligt, og omvendt kan man sagtens have tværfaglig undervisning uden at det er helhedsorienteret.
Helheden defineres af læreren. gf2 kan være helheden, et projekt, en undervisningsgang.
Men hvis vi taler frafald er det måske smart at tænke helhedsorienteret OG tværfagligt, da eleverne dropper ud HVIS dansk er røv sygt- uanset hvor spændende udd. specifikke fag er.
Dagens opgave slide 8:
formulering af problem:
Jeg er underviser på gf2 gastronom, klassen har svært ved at se hvorfor de skal lære almen købmandsregning
beskrivelse af helhed:
fordi de skal kunne almene regnekompetencer er nødvendigt for at kunne opfylde målpinden om at basiskalkulere på gf2 men med hovedformål at kunne kalkulere på HF1
problemløsning:
giv eleverne en opskrift til 1 person, bed dem om at lav opskkrift til 4 personer, eller giv den opskriften til 5 personer bed dem om at lav indkøbsliste til 1 person.
giv dem 2 råvarer til hver sin pris, find billigste kg pris.
Men sikre at en i gruppen ikke bare laver det.
PBL metoden i alle ovennævnte
Nu skal jeg tilrettelægge en undervisningsgang som tager udgangspunkt i overstående udfordring - og med fokus på helheden:
Lektion: kalkulation, gf2 gast, 6 lektioner, teori
* Helheden er at eleverne skal kunne kalkulere på gf2 og på sigt kunne lave store kalkulationer på HF
helheden for eleverne er at skulle kalkulere hvad deres livret billigst muligt kan laves for pr person og et selskab på 7 venner.
* for at motivere eleverne til at forstå helheden gives de en basiskalkulation som de skal lave individuelt
sandsynligvis vil dette volde de fleste problemer. (skabe motivation for basiskalkulation)
* derefter laves fælles brainstorm på hvilke problemer de oplevede- disse problemer vil med overvejende sandsynlighed kunne afhjælpes hvis de kunne deres basis matematik/omregning
* i fællesskab snakkes der om omregninger dl-->L-->ml, g-->kg, 1/3-->g, 1/4-->1/8 osv. (delelement relativt lærerstyret men med dialog)
* derefter inddeles klassen i par(for at lærer i samspillet med andre)
* alle par skal nedskrive/finde opskrift på deres livret. Deres makker får nu denne opskrift og skal derefter lave indkøbsliste til både 1 person eller til 7 personer. (delelement, problemorienteret og deltagerstyret)
* Parrerne bytter nu igen opskrift således at man har sin egen livret igen. nu går de i Rema og finder ud af hvilket produkt på deres indkøbslister der er billigst i kg pris. dette nedskrives (delelement, lærer i samspil med andre)
* ud fra dette laves en basiskalkulation på livret og præsenteres for klassen (formål)
* ud fra de opskrifter/kalkulationer laves der nu afstemning via mentimeter om hvilke retter vi skal lave i køkkenet- eleverne bestiller varer og næste dag laves retterne i klassen og priserne sammenlignes.
Helhedsorienteret undervisning: målet med dette er at motivere eleverne og derved undgå frafald
tværfagligt, hvor faget er midlet og ikke målet
der skal være en retning og Uv. peger mod helhed
man skal starte med helheden og så se hvordan de forskellige fag/dele kan bidrage til at nå dette mål
opmærksomhed på lærers ekspertviden (vi har det gyldne overblik)
det skal være praksisrelateret/anvendelsesortieret
man kan sætte helheden på pause for at fordybe sig i en enkelt opgave(en del)
man kan sagtens have helhedsorienteret undervisning uden at det er tværfagligt, og omvendt kan man sagtens have tværfaglig undervisning uden at det er helhedsorienteret.
Helheden defineres af læreren. gf2 kan være helheden, et projekt, en undervisningsgang.
Men hvis vi taler frafald er det måske smart at tænke helhedsorienteret OG tværfagligt, da eleverne dropper ud HVIS dansk er røv sygt- uanset hvor spændende udd. specifikke fag er.
Dagens opgave slide 8:
formulering af problem:
Jeg er underviser på gf2 gastronom, klassen har svært ved at se hvorfor de skal lære almen købmandsregning
beskrivelse af helhed:
fordi de skal kunne almene regnekompetencer er nødvendigt for at kunne opfylde målpinden om at basiskalkulere på gf2 men med hovedformål at kunne kalkulere på HF1
problemløsning:
giv eleverne en opskrift til 1 person, bed dem om at lav opskkrift til 4 personer, eller giv den opskriften til 5 personer bed dem om at lav indkøbsliste til 1 person.
giv dem 2 råvarer til hver sin pris, find billigste kg pris.
Men sikre at en i gruppen ikke bare laver det.
PBL metoden i alle ovennævnte
Nu skal jeg tilrettelægge en undervisningsgang som tager udgangspunkt i overstående udfordring - og med fokus på helheden:
Lektion: kalkulation, gf2 gast, 6 lektioner, teori
* Helheden er at eleverne skal kunne kalkulere på gf2 og på sigt kunne lave store kalkulationer på HF
helheden for eleverne er at skulle kalkulere hvad deres livret billigst muligt kan laves for pr person og et selskab på 7 venner.
* for at motivere eleverne til at forstå helheden gives de en basiskalkulation som de skal lave individuelt
sandsynligvis vil dette volde de fleste problemer. (skabe motivation for basiskalkulation)
* derefter laves fælles brainstorm på hvilke problemer de oplevede- disse problemer vil med overvejende sandsynlighed kunne afhjælpes hvis de kunne deres basis matematik/omregning
* i fællesskab snakkes der om omregninger dl-->L-->ml, g-->kg, 1/3-->g, 1/4-->1/8 osv. (delelement relativt lærerstyret men med dialog)
* derefter inddeles klassen i par(for at lærer i samspillet med andre)
* alle par skal nedskrive/finde opskrift på deres livret. Deres makker får nu denne opskrift og skal derefter lave indkøbsliste til både 1 person eller til 7 personer. (delelement, problemorienteret og deltagerstyret)
* Parrerne bytter nu igen opskrift således at man har sin egen livret igen. nu går de i Rema og finder ud af hvilket produkt på deres indkøbslister der er billigst i kg pris. dette nedskrives (delelement, lærer i samspil med andre)
* ud fra dette laves en basiskalkulation på livret og præsenteres for klassen (formål)
* ud fra de opskrifter/kalkulationer laves der nu afstemning via mentimeter om hvilke retter vi skal lave i køkkenet- eleverne bestiller varer og næste dag laves retterne i klassen og priserne sammenlignes.
onsdag den 14. november 2018
15.11.18 Studiedag helhedsorienteret praksisnær
video Vikeke Aakrog:
helhedsorienteret- orientering handler om en retningde enkelte undevisningselementer skal pege mod en helhed- den helhed kan enten være ny eller noget eleverne allerede kender.
Helheden kan både være stor eller lille, og konkret eller mindre konkret- fx etablering af en butik(stor) vs helheden i at betjene en vanskelig kunde(lille)
ofte vil helheden være erhvervsrettet mod erhvervet, jobfunktionen eller en særlig kompetence.
hvorfor skal vi tænke helhedsorienteret på eud:
ofte oplever eleverne ikke at forstå hvorfor de skal lærer det de skal. de ser ikke meningen i det, og derved er de ikke motiverede.
Det skal pædagogikken gerne rede ved ar tænke helhedsorienteret og tværfagligt. EUD eleverne skal netop kvalificeres til en helhed- nemlig det erhverv de skal ud i. Og vores uddannelser er derfor bygget op som vekseluddannelser.
* eleven skal opfatte helheden som meningsfuld. Dette sker ikke altid, og så må vi vise dem det. underviseren er ekspert og ser forløbet/uddannelsen som helhed mens elevern er nybegynder og derved skal hjælpes til at forstå denne helhed.
* helhed og del:der skal være en tydelig forbindelse mellem enkeltdele således at de pejer mod helhed. Eleven skal tydeligt kunne se hvor delenes funktion er i helheden. De skal kunne nørde og forstå enkeltdelen, men samtidig kunne sætte den i helhed- det er svært.
tværfaglighed:
faget er middel til at nå helheden
det er ikke nemt at arbejde tværfagligt. Det er svært for elever at arbejde med helheder, men samtdig er det svært at motivere til at arbejde med dele hvis ikke de ser helhede.
Bog: Erhvervspædagogisk didaktik kap 4 om at arbejde med helhedsorienteret og praksisnær undervisning
vi bør have fokus på helhed og ikke fag som opdelte elementer. vi skal via helhed understøtte deres motivation for læringen.
man bør tage udgangspunkt i fx et projekt- og derudfra se hvad fagene skal bidrage med. istedet for at tage udgangspunkt i fagene og derfra lave projektet.
man skal passe på at det ikke virker uoevrskueligt for eleverne.
Pdf fil: Problem-Baseret-Læring en anden måde at tænkte undervisning på, Ole dibbern Andersen, s 1-15
kan inddeles i flere niveauer(1-3), men vores fokus s 1-15 er det mest simple.pbl handler om at arbejdsrelaterede problemer er udgangspunkt for læring. problem skal ikke forståes negativt men som en udfordring- en problemstilling
Pbl kan ikke knyttes sammen med en metode, da det kan foregå på rigtig mange fx casearbejde, rollespil osv
pbl skal læres- som en studieform.
pbl lærer eleverne at lærer, arbejde løsningsorienteret på virkelige problemer, og tænkte kritisk og analytisk s. 8.
pbl er amerikansk men minde rom europæiske PPU(problemorieteret projektarbejde), men PBL og PPU bygger på forskellige teoretiske grundlag
projektarbejde er blevet et plusord- alle gør det alle vegne.
PBL er ikke kun en metode men et difaktisk princip. man mener at eleverne bliver bedre i virkeligheden når de lærer via med problemer fra virkeligheden- fremfor forelæsninger og lærerbogsstof
Der er en didaktisk model for PBL hvor man kan se relationen til assimilativ og akkomodativ læring
hvordan kunne dette bruges hos mig:
helhedsorienteret forløb hos mig kunne være_ gf 2 gast skal hver især planlægge et selskab, med markedsføring, salg til kunden, menu inkl overvejelser(råvarer, sensorik, mængder,sæson osv), budget, arbejdsplanlægning.
tirsdag den 13. november 2018
06.11.18 feedback og evaluering Hanne
Uv.dag 3, evaluering og feedback 06.11.18 from Københavns Professionshøjskole (KP)
summativ og formativ evaluering- se slide 10
vi skal nok forkusere mere på den formative læring da vi så kan justere løbende. Pt evaluere vi summativt ved slut evaluering og eksamen. vi måler på resultat og ikke process.
slide 15: det er vigtigt i løbet af en undervisninggang/undervisningsforløb at man laver "stop" hvor der ligger evaluering, det behøver ikke være mig der giver feedback til den enkelte, men det kunne fx være at alle grupper tog et billede af hvor i processen de er og så kigger jeg på billeder og beder gruppe A om at gå ned og kigge hos gruppe C fordi gruppe C lige er lidt længere end gruppe A. derved bliver gruppe A hjulpet videre af gruppe C.
summativ og formativ evaluering- se slide 10
vi skal nok forkusere mere på den formative læring da vi så kan justere løbende. Pt evaluere vi summativt ved slut evaluering og eksamen. vi måler på resultat og ikke process.
slide 15: det er vigtigt i løbet af en undervisninggang/undervisningsforløb at man laver "stop" hvor der ligger evaluering, det behøver ikke være mig der giver feedback til den enkelte, men det kunne fx være at alle grupper tog et billede af hvor i processen de er og så kigger jeg på billeder og beder gruppe A om at gå ned og kigge hos gruppe C fordi gruppe C lige er lidt længere end gruppe A. derved bliver gruppe A hjulpet videre af gruppe C.
13.11.18, e learning, hanne
13.11.18, e learning, Hanne
tendensen går imod at alt læring der helt eller bare delvist er medieret af digitale medier er e-learning. Fx når jeg kaver en kahoot, så er det e-learning.
khans akademi-lærer elever matematik, men kan være inspiration til hvordan videoer kan opbygges.
f2f- almindelig klasseundervisning
blended learning- fx et uge forløb hvor det er et mix af face2face og e-studie, men "hjemmedage" skal indeholde e- undervisning og ikke blot lektier
net: ren fjernundervisning
man skal være obs på at det er svært at få læring til at ske hvis vi fjerner det menneskelige aspekt. men blot video møder kan være ok.
læringsdesign: vi stiller os på skuldre af læringssyn, jeg skal planlægge læringen, hvordan skal eleverne arbejde- hvordan lærer de bedst, fx illeris læringstrekant, skal de lave alene eller sammen osv,
Læringsmiljø: den platform vi arbejder på, og de rammer der er sat, fx tid, fysiske rammer, er det rammesat at der skal være e-learning eller ej.
flipped classroom: det man laver sammen er aktiviteten og det der laves der hjemme er fx at se videoer osv.
for at kunne kalde det flipped classroom skal der være en video eleverne skal se. Altså noget man normalt ville gøre i undervisningen men som eleverne nu ser derhjemme.
flipped in classroom: hvis vi laver flipped classroom men det foregår på skolen, fx hvis jeg underviser flere klasser på samme tid og den ene klasse får videoundervisning i et andet lokale
når vi taler flipped classroom kan man tage Blooms taksonomi og vende den om.
slide 13:
PLE:personal learning enviroment
LMS: learning manegement system
didaktisk overvejelses model:
http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Model.html
vi har i klassen lavet er fælles google docs som beskriver forskellige metoder til at lave blended learning+flipped classroom med et social konstruktivistisk syn som gør at alle kan skrive i samme dokument på samme tid og alt gemmes automatisk
https://docs.google.com/document/d/1DhagT90OGqmNYS4JaUR5uKlQctMPtmu9TixfuEWDZHQ/edit?usp=sharing
tendensen går imod at alt læring der helt eller bare delvist er medieret af digitale medier er e-learning. Fx når jeg kaver en kahoot, så er det e-learning.
khans akademi-lærer elever matematik, men kan være inspiration til hvordan videoer kan opbygges.
f2f- almindelig klasseundervisning
blended learning- fx et uge forløb hvor det er et mix af face2face og e-studie, men "hjemmedage" skal indeholde e- undervisning og ikke blot lektier
net: ren fjernundervisning
man skal være obs på at det er svært at få læring til at ske hvis vi fjerner det menneskelige aspekt. men blot video møder kan være ok.
læringsdesign: vi stiller os på skuldre af læringssyn, jeg skal planlægge læringen, hvordan skal eleverne arbejde- hvordan lærer de bedst, fx illeris læringstrekant, skal de lave alene eller sammen osv,
Læringsmiljø: den platform vi arbejder på, og de rammer der er sat, fx tid, fysiske rammer, er det rammesat at der skal være e-learning eller ej.
flipped classroom: det man laver sammen er aktiviteten og det der laves der hjemme er fx at se videoer osv.
for at kunne kalde det flipped classroom skal der være en video eleverne skal se. Altså noget man normalt ville gøre i undervisningen men som eleverne nu ser derhjemme.
flipped in classroom: hvis vi laver flipped classroom men det foregår på skolen, fx hvis jeg underviser flere klasser på samme tid og den ene klasse får videoundervisning i et andet lokale
når vi taler flipped classroom kan man tage Blooms taksonomi og vende den om.
slide 13:
PLE:personal learning enviroment
LMS: learning manegement system
didaktisk overvejelses model:
http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Model.html
vi har i klassen lavet er fælles google docs som beskriver forskellige metoder til at lave blended learning+flipped classroom med et social konstruktivistisk syn som gør at alle kan skrive i samme dokument på samme tid og alt gemmes automatisk
https://docs.google.com/document/d/1DhagT90OGqmNYS4JaUR5uKlQctMPtmu9TixfuEWDZHQ/edit?usp=sharing
tirsdag den 6. november 2018
studiedag 1 nov
bog: erhvervspædagogisk didaktik kap 2:
som underviser på erhvervsskole skal vi kortlægge hvilke typer elever vi har, læringsforudsætning, læringsstile osv.
vores elevgruppe er bred- selvvalgt studie, mål for uddannelse, placeret i uddannelse osv, det gør det svært at lave forløb. vi skal skabe læringsmiljø til alle
erhvervsskole elever lærer typisk bedst anderledes end traditionelt, de lærer fx ved visuelle ting, eller at gøre det selv- de har valgt en praktisk uddannelse
en måde af afdække elevtyper, læringsstile osv, er ved at have observatør på i starten af forløb, derefter kan grupper i klassen dannes
en personlig uddannelsesplan er også en måde at skabe forløb for den enkelte
når eleverne formulerer egne mål er de igennem en process, det kunne fx være at de skal nå til måls med en opgave, men de skal selv i grupper planlægge processen dertil.
eleverne skal have mulighed for at der er mange veje til måls pga deres forskellige læringsstile, fx teoriundervisning, praksisrum og studierum, gerne på samme tid så eleverne kan vælge hvad der er mest gavnligt for dem
bog: erhvervspædagogisk didaktik kap 8: om at arbejde med evaluering og feedback
evaluering: man skelner mellem formativ og summativ evaluering
formativ: indhenter feedback undervejs
summativ: leverer et slutprodukt i forhold til de opstillede mål
reformen øger fokus på feedback og evaluering- med ønske om at øge undervisningskvaliteten ved at have klare mål
PBL: problembaseret læring- undervisningen handler om at eleverne skal løse et problem. dette kræver selvstændighed, problemløsningsevne og kreativ-innovativ tankegang, og det er vigtigt at kunne idag.
man kan ret nemt afgøre om de faglige mål er nået, kan de tilberede maden, anrette, tilsmage osv.
Men svært at afgøre om de kan tænke selvstændigt eller inovativt
husk at planlæg evaluering tidligt i forløbet- inden undervisningsstart
evaluering er underviserens mulighed for at se om mål et nået og om læreprocessen.
printet tekst: Preben Olund Kirkegaard, kap 8 hvordan kan elevfeedback fremmes med læringsstrategier?
læringsstrategier: ikke at forveksle med undervisningsstrategier og læringsstile.
læringsstrategier: "viden om hvilke fremgangsmåder der kræves for at løse forskellige opgaver"
udvikling af læringsstrategier kræver refleksion og bevidsthed. læren kan lære eleven at anvende disse.
læringsstile: hvordan personer ud fra lyst og nydelse lærer bedst- men handler læring om lyst og nydelse?
undervisningsstrategier: "anvendes af læren for at optimere elevers læring"
30.10.18 studiedag jeg var fraværende, felicia
Dagens slides
tyvstjålet fra Peters blog
tyvstjålet fra Peters blog
UNDERVISNINGSDAG D. 30.11.18 TIL ÆRE FOR ANNE
Gennemgang af teksterne - var de nemme eller svære at læse?
"Det flerstemmige og dialogiske klasserum" - starter svær og slutter spændende. Hun beskriver de forskellige teoretiske teorier fint og uddyber dem.
Husk at knytte hv-ordene til de tekster vi læser. De 9 hv-ord er ikke en model, men blot en supplement til didaktik.
"Løft læringen - brug sproget" enormt spændende mht. "pauserne" og hvordan vi får eleverne tilbage på sporret i forhold undervisningen. Hvordan motiverer vi dem og hvordan inddrager vi dem bedre i undervisningen? Er vi gode nok til at lave helhedsorienterede og differentierende undervisning?
Hvem underviser? Dem, altså eleverne eller os som undervisere? Kan vi overhovedet lære fra os? Er det ikke bedre at få eleverne til at undervise hinanden? Hvordan sikrer vi at de forstår det, der undervises i?
---
PAUSE
---
Præsentation at mentimeter på Menti.com - en kollaborativt medie. Brug koden 40 67 00.
Gennemgang af de forskellige ord og deres betydninger i forhold til vores praksis. Hvorfor er disse ord særlige interessante for vores undervisning.
Ord der er mere markante end de andre, bliver større.
↑ Opsamling inden frokost ↑
Hvordan skaber vi dialog baseret undervisning?
- Forberedelse
- Gennemførelse
- Evaluering
- Engagement
- Elevdeltagelse
- Højt forventningsniveau
---
Copy paste fra Caspers blog
2.uv.dag
30-10-2018
Det flerstemmige og dialogiske klasserum.
Supernote:
Værd opmærksom på de 9 HV ord IKKE er en model. Men mere supplement til Hiim og Hippes.
Efter frokost skal vi udvikle undervisningsforløb
30-10-2018
Det flerstemmige og dialogiske klasserum.
Supernote:
Værd opmærksom på de 9 HV ord IKKE er en model. Men mere supplement til Hiim og Hippes.
-----------------
Det gælder om at gøre sin undervisning dialogisk.
Husk at se slide for i dag. Den er pisse god.
At de skriver behøver ikke betyde SKRIVE i ordets forstand. Det kan også være tegne / lave film osv. Hjælp til refleksion.
Det er vigtigt at eleverne kan kommunikere med hinanden i klassen for at lære. OG vigtigt de kan det samme på jobbet med kunder og lignende.
--- Intro til --- www.mentimeter.com
Som er et Kollaborativt medie der har mange brugs situationer.
Tyk på link i slides til i dag.
Der kan vi logge ind med vores Gmail mail adresse
Vi skulle gå ind på Menti.com og taste koden - 40 67 00
Det laver et grafisk billede af de ord der bliver skrevet. (en CLOUD)
Meget sjov idé som nemt kunne indføres og bruges med eleverne :-)
Det virker som et sjovt værktøj.
MIG: næste gang dagen går dårligt, skal jeg prøve a spørge klassen. HVAD GIK GODT IDAG. og ikke hvad gik dårligt, da det giver fokus på det negative :-)
- Vi skal tage udgangspunkt i et problem fra undervisningen som kan drage nytte af i dialogisk undervisning.
Vi skal tage udgangspunkt i "DYSTHES TEORI"
mandag den 29. oktober 2018
synopsis udkast med kommentarer fra studiegruppe
RAMMEN
PETER OG
CASPER: alt for langt og for meget ligegyldig information
Jeg er
faglærer på Kokkeskolen, hvor jeg er kontaktlærer for grundforløb 2(GF2)gastronom,
det har jeg været i ca. 5 år. Det er pt en klasse på 16 elever i alderen
17-28 år og de er ca. 1/3 igennem af deres GF2. Nogle elever har tidligere
arbejdet i køkken, andre har ingen praksis erfaring overhoved og det faglige
niveau i klassen er ret spredt. Ugen er opdelt i 3-4 teoridage og 1-2 dage i
køkkenpraktik.
UDFORDRINGEN – hvad er den pædagogiske
problemstilling/udfordring - Hvordan viser udfordringen sig?
PETER OG CASPER: slet alt det der er
streget over, ikke relevant
”Eleverne har svært ved at
omsætte deres teoretiske viden til praksis”
HVOR VIL JEG GERNE VÆRE? - mål/visionen?
PETER OG CASPER: de mener ikke at det er MIT mål, det skal
være mere personligt
Det ville være hensigtsmæssigt hvis
eleverne kunne frembringe og anvende den teoretiske viden når de var i praktik.
Hvis de selv kan se behovet og finde ud af at anvende den teoretiske viden i
skolens praktik vil det øge sandsynligheden for at de også kan anvende det på
en senere elevplads.
HVORFOR ER DET INTERESSANT FOR MIG AT LØSE/FORSTÅ?
PETER og CASPER: Hvorfor synes JEG det er interessant??
Dette er ikke personligt nok men mere generelt
Vores undervisning på skolen er i min optik ikke
relevant hvis den ikke anvendes og skaber refleksion hos eleven på en senere
elevplads.
Jeg tænker
at skolens køkken kunne fungerer som et trinbræt til at anvende teoretisk viden
i praksis på en senere elevplads.
TEORI
PETER OG CASPER: få tydeliggjort i
problemstilling hvor assimilation og akkomodation passer ind, det virker ikke
som en del af opgave/oplæg
Bjarne Wahlgren- begrebet transfer-
faktorer der fremmer transfer mellem undervisning og arbejde
Illeris: assimilation og
akkomodation læring- læringstrekant- drivkraft/motivation
-
Nævn assilimation og
akkomodaton i udfordringen
-
AFGRÆNSNING
Jeg vælger
at zoome ind på transfer mellem teori og praktik på skolen. Det egentlige hovedformål
er at der skal ske transfer mellem skole og elevplads, men jeg anser køkkenpraktikken
som et trinbræt hertil da eleverne på gf2 endnu ikke har elevplads.
Jeg er
bevidst om at Vibe Aakrog også er førende teoretiker indenfor emnet om
transfer, men jeg vælger at tage udgangspunkt på Bjarne Wahlgren da jeg mener
at hans teori om faktorer der fremmer undervisning er særlig relevant for min
problemstilling
Jeg vælger
ikke at fokusere på begreberne kumulativ og transformativ læring da jeg ikke
mener det er den type læring der sker på gf2
Begrebsafklaring:
ofte bruges begrebet transfer på trods af at der blandt teoretikere er bred
enighed om at dette begreb er forældet da man mener at der ved transfer sker en
transformation af viden som er kontekstafhængig. Jeg vil bruge begrebet
transfer på trods af ovenstående.
studiedag 25.10.18
bog erhvervspædagogisk didaktik kap 3 om at arbejde med elevaktiverende metoder:
relationsskabelse: læreren arbejder bevidst med at der skabes gode relationer både eleverne imellem men også lærer-elev.
førfaglige begreber: de begrebet eleverne har om et emne inden vi går igang med at lære det, deres begreber er ikke nødvendigvis fagligt korrekte
en måde at strukturere dagen:
obs punkter:
* kræver man kender elevernes faglige niveau
* man skal helst skifte mellem aktivitetstyper- fælles mindmap, boldkast, gruppearbejde, fælles plenum osv
*husk det visuelle
* kræver struktur
* eleverne vil opleve rød tråd
førfase: hvordan kan det idag knyttes til igår, klarlægge begreber for dagen, hvad tror i dagens emne handler om?
i virkeligheden tolker jeg at det er her fra modul 1 talte om drivkraften- vi motivere eleverne til dagens læring ved at tydeliggøre formålet for dagen og inddrage dem i målsætning osv
underfasen: den reele undervisning/filmvisning/madfremstilling. evt hvor eleverne har særlige fokuspunkter fra det der blev behandlet i førfasen
efterfasen:
er der nu noget vi kan justere fra førfasen- hvad er der lært?
her ser jeg at fra modul 1 kommer transferbegrebet i spil vi skaber reflektion, afprøvning,
_______________________________________________________________________
Deduktiv undervisning: læreren præsenterer materiale, eleverne afprøver
induktiv undervisning: når elever får problemstilling og selv er deltagende i af finde løsninger
på Erhversskoler er det et problem at de stille elever/svage elever ikke kommer til ordet. og det er ikke godt fordi det både svækker dem i at kommunikere men de står også af læringsmæssigt
en måde at få de stille(hvis vi antager at de er stille men stadig reflekterende) elever lidt mere på banen er at dele undervisningen op i brudstykker og inkorporere reflektionsøvelser undervejs- både hvor eleverne reflekterer og nedskriver alene eller i tomandsgrupper. disse refleksioner kan bruges til efterfølgende fælles diskussion.
dette gør også at eleverne bedre husker det lærte, pga. løbende refleksion
dette er inspireret af Cooperative learning.
når vi anvender demonstration i undervisningen er det vigtigt at eleverne bliver inddraget i demonstrationen
Scannet tekst kapitel 5 Det flerstemmige og dialogiske klasserum:
monologisk klasserum: envejskommunikation- klassiske forelæsninger
dialogisk klaserum: interaktion mellem lærer-elev og/eller elev-elev. Men blot fordi der er en samtale er det ikke nødvendigvis dialogisk da samtalen kan være meget styret af læreren. det dialogiske kræver at eleven er på spil.
Det dialogiske klasserum, er altid flerstemmigt.
12.10.18 oplæg Hanne Digital dannelse og læring
se slides- intrapol - modul 2, fildeling, introdag
EMU- der ligger meget materiale
Hvad tænker jeg:
digital læring= bruge pc, programmer osv til at lære- kostprogrammer gør det nemmere og hurtigere at kostberegne end at gøre det i hånden.
digital dannelse: almen anvendelse af pc mm, opføre sig ordentlig på nettet, opføre sig forsvarligt på nettet,
hvorfor: fordi hele vores verden bliver digital. hvis vi skal kunne konkurrere med andre skal vi være oppe på beatet
hvordan: vi skal have adgang til nye programmer, vi som undervisere skal uddannes i det, vi skal anvende it som en naturlig del af undervisningen.
Kirsten Drother- stifter af begrebet digital dannelse
bildung: dansk skolesystem byggerher på - dannelse sker igennem hele livet, ikke noget der kan overståes. Bildung beskriver dannelse som en proces.
literacy: mere håndgribelige ting, man skal kunne noget fx læse. ser dannelse som kompetencer som fx læse, regne osv.
behov for almen dannelse i eud:
ja til almen dannelse indenfor kokkefaget, hård branche, særlig sprog osv.
Ikke behov for it, det bruger de nærmest ikke.
nøgleord: hvorfor? fordi
EMU- der ligger meget materiale
Hvad tænker jeg:
digital læring= bruge pc, programmer osv til at lære- kostprogrammer gør det nemmere og hurtigere at kostberegne end at gøre det i hånden.
digital dannelse: almen anvendelse af pc mm, opføre sig ordentlig på nettet, opføre sig forsvarligt på nettet,
hvorfor: fordi hele vores verden bliver digital. hvis vi skal kunne konkurrere med andre skal vi være oppe på beatet
hvordan: vi skal have adgang til nye programmer, vi som undervisere skal uddannes i det, vi skal anvende it som en naturlig del af undervisningen.
Kirsten Drother- stifter af begrebet digital dannelse
bildung: dansk skolesystem byggerher på - dannelse sker igennem hele livet, ikke noget der kan overståes. Bildung beskriver dannelse som en proces.
literacy: mere håndgribelige ting, man skal kunne noget fx læse. ser dannelse som kompetencer som fx læse, regne osv.
behov for almen dannelse i eud:
ja til almen dannelse indenfor kokkefaget, hård branche, særlig sprog osv.
Ikke behov for it, det bruger de nærmest ikke.
nøgleord: hvorfor? fordi
tirsdag den 23. oktober 2018
23.10.18 modul 2 didaktik hiim hippe , felicia
23.10.18 modul 2 didaktik hiim hippe , felicia
bloggen er i dagens anledning lavet pædagogisk til Peter :-)
Vi lavede i klassen en øvelse hvor vi speed datede med Hiim og Hippe, alle skrev ned hvad ord de knyttede til modellens 6 punkter, herunder ses et samlet skriv af hvad der blev skrevet
Hiim og Hippes didaktiske relations model
den didaktiske relationsmodel en almen didaktisk model, men hiim og hippe siger at den ikke er dette da de sætter erhvervsfaglige i fokus- derved er den ikke almen men erhvervsrettet
Jank og Meyer siger at didaktiske modeller skal være almene
se slide 13 hvor almen didaktik, fagdidaktik og erhvervsdidaktik bliver beskrevet:
hiim og hippe: siger om erhvervsdidaktik. det er vigtigt at tilrette sin undervisning, men også evaluere den og justere den. Men didaktik er knyttet til en bestemt opgave, fx at uddanne kokke.
didaktik er en vekslen mellem at handle, evaluere og justere
erhvervsdidaktik- vi skal hele tiden forberede eleverne til at bruge deres viden i praksis. fx danskundervisning i folkeskolen uddanner ikke eleverne til at bruge deres viden direkte kontekst.
Alle der underviser beskæftiger sig med almen didaktik, men så snart man beskæftiger sig med et fag bliver det erhvervs/fagdidaktik.
fagdidaktik forholder sig ikke til opgaven ifølge hiim og hippe. fx matematiklæren lærer ikke eleverne matematik fordi de skal bruge det i et erhverv men fordi de skal kunne almen matematik hvor at jeg lærer dem at kalkulere fordi de skal direkte ud og bruge det i erhvervet
Didaktikkens ni spørgsmål: se slide 14
hvem- eleverne i vores situation- men i andre situationer kan det fx være samfundet
hvad- indholdsdimensionen- hvem skal beslutte hvad og hvor meget der skal læres, skal de lære alt eller noget væsentlig, og hvem definere hvad der er væsentligt
af hvad: læren, men i nogle situationer kan det være eleverne der lærer hinanden, repræsentanter fra virksomheder. hvorfor er det mig der skal læres af? eller er det mere relevant at hive andre indover
hvornår: rækkefølgen, skal man springe direkte til noget eller skal der læres noget forud. HVad skal eleven med det og kan eleven nå der hen nu?
med hvem: i dk inddeler vi elever efter alder, andre lande gør man efter niveau.
hvor: i klasselokalet, køkkenet, græsplænen,tur
hvordan: læreprocessen, undervisningsmetode
ved hjælp af hvad: pc, gryde,
hvorfor: læringsmål, konkrete eller dannelsesidealer, skal jeg også danne dem?
studiegruppe opgave se slide nr 16: Anne og Casper
Valgte undervisningsforløb: almindelig praktik dag hvor der startes med lidt teori, vi vurdere at det ikke er relevant om det er kok/mekaniker eller andet.
hvad er dem centrale problemstilling/opgave: menusammensætning, følge en opskrift,
forløbet ud fra de 6 punkter i hiim og hippe:
læringsforudsætninger: trygge i klassen- kender hinanden og underviser, været der 8 uger, er kendte i køkken, redskaber, råvarer osv, kan eleverne se målet med opgaven, elevernes motivation, eleverns faglige niveau.
Rammefaktorer: plads, redskaber, råvarekvalitet, sæson, økonomi,
Mål: hvad er formålet for dagen? ofte vil målet være teoretisk
at eleverne kan følge en opskrift, anrette visuelt som på billede, at eleverne selv kan anrette en hovedret således at den passer til den på forhånd bestemte forret.
Indhold- hvordan når vi formålet. hvordan når vi praktisk målet: at eleverne kan lave en tidsplan og følge denne. eleverne skal bruge sine gruppedeltagere til sparring, tage tidligere i forløbet tilegnet viden i spil, fx i form af hygiejne, råvarekendskab, redskabkendskab og sensorik,
lærerprocessen: dagen starter med et kort teorioplæg med gennemgang af opskrifter, vigtige fokuspunkter for dagen. Derefter inddeles klassen i grupper, grupperne skal udarbejde tidsplan, arbejdsplan, arbejdsfordeling og beslutte hvordan deres slutresultat skal se ud.
derefter laver de maden. de afleverer maden og får feedback. køkkenet rengøres og derefter evalueres dagen fælles.
vurdering: der kan være mange vurderinger
vurdering til grupperne ved aflevering af ret
vurdering i klassen efter rengøring:
fælles mundtlig evaluering i klassen, hvad mener jeg gik godt/skidt, hvad mener eleverne, nåede vi målet- hvorfor/hvorfor ikke, hvad gøres anderledes næste gang? eller hvordan nåes målet? lærte vi noget utilset?
min vurdering efter undervisning: hvordan gik dagen, hvad skete der af utilsete ting, skal jeg ændre noget til næste gang? jeg er her faktisk allerede igang med at bruge den didaktiske relationsmodel på ny da jeg er evt. at justere forløbet til næste gang
en anden didaktisk model er denne: den er af Jank og Meyer. forskellen på denne og den didaktiske relationsmodel er at denne stiller spørgsmål
bloggen er i dagens anledning lavet pædagogisk til Peter :-)
Vi lavede i klassen en øvelse hvor vi speed datede med Hiim og Hippe, alle skrev ned hvad ord de knyttede til modellens 6 punkter, herunder ses et samlet skriv af hvad der blev skrevet
Hiim og Hippes didaktiske relations model
den didaktiske relationsmodel en almen didaktisk model, men hiim og hippe siger at den ikke er dette da de sætter erhvervsfaglige i fokus- derved er den ikke almen men erhvervsrettet
Jank og Meyer siger at didaktiske modeller skal være almene
se slide 13 hvor almen didaktik, fagdidaktik og erhvervsdidaktik bliver beskrevet:
hiim og hippe: siger om erhvervsdidaktik. det er vigtigt at tilrette sin undervisning, men også evaluere den og justere den. Men didaktik er knyttet til en bestemt opgave, fx at uddanne kokke.
didaktik er en vekslen mellem at handle, evaluere og justere
erhvervsdidaktik- vi skal hele tiden forberede eleverne til at bruge deres viden i praksis. fx danskundervisning i folkeskolen uddanner ikke eleverne til at bruge deres viden direkte kontekst.
Alle der underviser beskæftiger sig med almen didaktik, men så snart man beskæftiger sig med et fag bliver det erhvervs/fagdidaktik.
fagdidaktik forholder sig ikke til opgaven ifølge hiim og hippe. fx matematiklæren lærer ikke eleverne matematik fordi de skal bruge det i et erhverv men fordi de skal kunne almen matematik hvor at jeg lærer dem at kalkulere fordi de skal direkte ud og bruge det i erhvervet
Didaktikkens ni spørgsmål: se slide 14
hvem- eleverne i vores situation- men i andre situationer kan det fx være samfundet
hvad- indholdsdimensionen- hvem skal beslutte hvad og hvor meget der skal læres, skal de lære alt eller noget væsentlig, og hvem definere hvad der er væsentligt
af hvad: læren, men i nogle situationer kan det være eleverne der lærer hinanden, repræsentanter fra virksomheder. hvorfor er det mig der skal læres af? eller er det mere relevant at hive andre indover
hvornår: rækkefølgen, skal man springe direkte til noget eller skal der læres noget forud. HVad skal eleven med det og kan eleven nå der hen nu?
med hvem: i dk inddeler vi elever efter alder, andre lande gør man efter niveau.
hvor: i klasselokalet, køkkenet, græsplænen,tur
hvordan: læreprocessen, undervisningsmetode
ved hjælp af hvad: pc, gryde,
hvorfor: læringsmål, konkrete eller dannelsesidealer, skal jeg også danne dem?
studiegruppe opgave se slide nr 16: Anne og Casper
Valgte undervisningsforløb: almindelig praktik dag hvor der startes med lidt teori, vi vurdere at det ikke er relevant om det er kok/mekaniker eller andet.
hvad er dem centrale problemstilling/opgave: menusammensætning, følge en opskrift,
forløbet ud fra de 6 punkter i hiim og hippe:
læringsforudsætninger: trygge i klassen- kender hinanden og underviser, været der 8 uger, er kendte i køkken, redskaber, råvarer osv, kan eleverne se målet med opgaven, elevernes motivation, eleverns faglige niveau.
Rammefaktorer: plads, redskaber, råvarekvalitet, sæson, økonomi,
Mål: hvad er formålet for dagen? ofte vil målet være teoretisk
at eleverne kan følge en opskrift, anrette visuelt som på billede, at eleverne selv kan anrette en hovedret således at den passer til den på forhånd bestemte forret.
Indhold- hvordan når vi formålet. hvordan når vi praktisk målet: at eleverne kan lave en tidsplan og følge denne. eleverne skal bruge sine gruppedeltagere til sparring, tage tidligere i forløbet tilegnet viden i spil, fx i form af hygiejne, råvarekendskab, redskabkendskab og sensorik,
lærerprocessen: dagen starter med et kort teorioplæg med gennemgang af opskrifter, vigtige fokuspunkter for dagen. Derefter inddeles klassen i grupper, grupperne skal udarbejde tidsplan, arbejdsplan, arbejdsfordeling og beslutte hvordan deres slutresultat skal se ud.
derefter laver de maden. de afleverer maden og får feedback. køkkenet rengøres og derefter evalueres dagen fælles.
vurdering: der kan være mange vurderinger
vurdering til grupperne ved aflevering af ret
vurdering i klassen efter rengøring:
fælles mundtlig evaluering i klassen, hvad mener jeg gik godt/skidt, hvad mener eleverne, nåede vi målet- hvorfor/hvorfor ikke, hvad gøres anderledes næste gang? eller hvordan nåes målet? lærte vi noget utilset?
min vurdering efter undervisning: hvordan gik dagen, hvad skete der af utilsete ting, skal jeg ændre noget til næste gang? jeg er her faktisk allerede igang med at bruge den didaktiske relationsmodel på ny da jeg er evt. at justere forløbet til næste gang
en anden didaktisk model er denne: den er af Jank og Meyer. forskellen på denne og den didaktiske relationsmodel er at denne stiller spørgsmål
Skematisk oversigt,
undervisningsforløb
|
|||||
Problemstilling
|
|||||
Hvem planlægger og hvor
lang tid varer forløbet?
|
Anne planlægger dagen og overordnede rammer. eleverne planlægger og strukturere dagen i grupper
|
||||
Hvilke
læremidler benyttes i forløbet? (Ved hjælp af
hvad skal der læres?)
|
|||||
Hvem er målgruppen?
(Hvem
skal lære?)
|
|||||
Hvilken
didaktisk teori tager forløbet afsæt i? (Hvordan skal
der læres?)
|
|||||
Aktivitet (Hvornår
skal der læres? Med hvem skal der læres?)
|
Hvad skal læres?
|
Af hvem skal der læres?
|
Hvor skal der læres?
|
Hvorfor skal der læres?
|
|
Slides uv.dag1 didaktikbegrebet from FeliciaLB
Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis:
Jeg ville ud fra de to nævnte modeller - hiim og Hippe og Jank og Meyer foretrække at anvende Hiim og Hippe. Jeg mener den er et godt og relevant redskab både til at planlægge en dags undervisning, et forløb eller til at tilpasse allerede eksisterende undervisningsforløb. Man kan anvende den til at sikre man har taget højde for alle de parametre der spiller ind. Man blievr også opmærksom på at amn ikke blot kan ændre på et af parametrene uden at justere og være obs på om de andre ændre sig.
Jeg er ikke lige så tryg i Jank og Meyers model, men omvendt tror jeg at den er fin hvis man fra bunden planægger et forløb., på mange måder er det samme resultat man kommer frem til men Jank og Meyers model er via spørgsmål
Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis:
Jeg ville ud fra de to nævnte modeller - hiim og Hippe og Jank og Meyer foretrække at anvende Hiim og Hippe. Jeg mener den er et godt og relevant redskab både til at planlægge en dags undervisning, et forløb eller til at tilpasse allerede eksisterende undervisningsforløb. Man kan anvende den til at sikre man har taget højde for alle de parametre der spiller ind. Man blievr også opmærksom på at amn ikke blot kan ændre på et af parametrene uden at justere og være obs på om de andre ændre sig.
Jeg er ikke lige så tryg i Jank og Meyers model, men omvendt tror jeg at den er fin hvis man fra bunden planægger et forløb., på mange måder er det samme resultat man kommer frem til men Jank og Meyers model er via spørgsmål
Abonner på:
Opslag (Atom)