stuediedag 14.09.18 transfer

Fra teori til praksis- kap 2 i Aakrog 2010 (pdf fil)

begerebet transfer handler om at  processen ved at overføre noget viden fra en situation til en anden situation. eller at omdanne en viden til en anden viden.

transer og læring hænger tæt sammen da der ofte skal ske transfer for at ske læring

den gode underviser: tager afsæt i noget eleverne kan men samtidig sørger for de videreudvikler sig

læring og transfer er vævet ind i hinanden, men kan skilles ad. for der kan godt læres noget uden den viden kan anvendes og tilpasses(transformeres) til andre situationer.

forståelse: ofte er forståelse en forudsætning for transer- man skal forstå noget for at kunne anvende det i andre situationer.
Men i nogle situationer kan transfer godt ske uden forståelse- når man kopiere noget man ser fx hvordan en kniv skal holdes- man kopiere kokken- men man kan ikke forklare hvorfor man gør det man gør det

kritik af begrebet transer: 

• at overføre viden til praksis er utrolig svært og derfor ville det være nemmere ikke at sætte transer som succespunkt for læring
• læring opfattes kognitiv og som noget der sker i den enkelte, uden at tage hensyn til situationen hvor der læres(situeret læring) 
• man kan ikke skære transer over en kam på alle. det er en individuel process som sker i den enkelte hvor forståelse og overførsel til andre processer sker efter behov

formaldannelse: man udvikler nogle genrelle evner til at kunne noget. 

ikke relevant i erhvervsuddannelser men fx som matematiklærer. 

teori om identiske elementer: man overføre viden til samme situationer. fx når hollandaisen skiller, men man kan ikke overføre denne viden til andre situationer. meget svær i erhvervsskole, da man jo ikke kan lære/øve alle de tænkelige situationer man kommer ud for i praksis. 

transfer af generel viden:
charles Judd: teori om at generel viden er vigtig da den så kan overføres til mange af de udfordringer vi møder i praksis.
som underviser skal vi huske at hjælpe eleverne til at kunne overføre deres viden i praksis(få øje på abstrakte ligheder) og vi skal så vidt mulig forsøge at de får mulighed for at bruge deres viden i praksis relativt hurtig efter indlæring

Situreret læring: læring er kontekstafhængig. man lærer gennem deltagelse i praksisfællesskaber- altså sammen med andre,

situeret læring er derfor skrap kritik til transfer begrebet da situeret læring handler om at lærer i i konkret situation i fællesskab med andre, hvorimod transfer handler om at lære i skolen og anvende i praktikken.

at lære i praksis har tydeliggjort vigtigheden af tavs viden, man lærer af de mere erfarne uden nødvendivis at sætte en teori på- mesterlærer

en nødvendighed for transfer er at kunne se abstrakte ligheder




LoT Magasin nr. 2 - Ikt og Transfer i EUD  - PDF fil

Vertikale forståelse: læring= tidsbegrænset en-vejs fænomen, enten i skolen eller praktikken, 

horisontal forståelse: bredere forståelse af læring, flervejs. og mere anvendelig i det samfund vi lever i. 

i arbejdet med transfer kræver det dobbelt didaktisk perspektiv

Youtube video om transer

youtube video Bjarne Wahlgren

noter til video: tidligere var der fokus på tilegnelse, dette fokus er nu flyttet til anvendelse. 
Transfer handler om at kunne omsætte viden og færdigheder til anvendelse. 

85% af efteruddannelse anvendes ikke. derfor faktisk kun 15% af et lærte. 

det handler derfor om at styrke transer: det kan gøres således 
note: procentsatserne viser hvor stor effekt det har på transer at vi berøre de forskellige elementer- det er tankevækkende at den vi typisk gør mest ud af er "faktorer i undervisningen" og det er faktisk den med mindst effekt- vi skal derfor forsøge at arbejde med de to andre

1) personlige faktorer (35%)

• vaner er ikke nemme at ændre
• vi opfatter os som gode, vores selvopfattelse. derfor er det svært at indse vi må gøre noget anderledes
• der skal være behov for læring
• målsætning- man skal SELV sætte sig mål for læreproces, medinddragelse i målsætningen øger transfer
• tiltro til egne evner- dette bør være en del af planlægningen af læreprocessen

2)faktorer i undervisning (20%)
vi tester i eksamenssituationer og ikke i anvendelsessituationer. 

• der skal være identiske elementer mellem undervisning og efter undervisning- genfinde fra den ene situation til den anden. Det er ikke sikkert at de af læreren planlagte identiske elementer anses som identiske elementer for eleven. Inddrag derfor eleverne i at komme med identiske elementer, fx ved mange eksempler fra eleverne selv
• træne i transfer- hvordan bryder jeg vaner
• underviseren- fungerer som psykologisk backup for eleverne til transfer

3)anvendelses faktorer (45%)

•  organisering af arbejdssituationen. der skal være direkte (også i tid) korrespondence fra det lærte til anvendelse. man skal have brug for at anvende det lærte. 
• det er vigtigt at have nogle at drøfte det lærte med, fx to på kursus. opbakning fra kolleger og leder. 
• systematisk opfølgning - træne det lærte 

Perspektiver: 

* større vægt på læring i praksis
* styrk samspil mellem faktorer
* forhold mellem nær og fjern transfer

studiedag 7.9.18 illeris kap 7, aakrog kap 7

 Illeris kap 7

Den klassiske læringstrekant fra kap 3 udvides her med endnu en trekant som omverden repræsentere. I den mindre komplicerede trekant er omverden en modpol.

___


der findes uendelige muligheder for samspil mellem individ og omverden, derfor umuligt at dække. men man kan komme med bud der forsøger at dække så vidt muligt. her er en mulighed hvor det er vurderet ud fra graden af den lærendes deltages/aktivitet:

perception: omverden kommer til individ, fx duft. man kan ikke undgå at bemærke og registrere det

formidlig: nogen udefra ønsker at dele noget med os, modtageren kan være interesseret eller ej

oplevelse: modtageren gør selv noget for at få noget ud af samspillet- hvor de 2 forgående muligvis har en passiv modtager.

imitation: efterligne, man efterligner en anden. udbredt i førskole alderen.

virksomhed: modtageren opsøger aktiv et samspil

deltagelse:  den mest almene samspilsform, den lærende indgår i et målrettet fællesskab

jo mere aktiv og engageret man er jo større chance er der for man lærer, husker det lærte og kan anvende det i relevante sammenhænge

kumulation og assimilation vil ofte ske hvor der er lille deltagelse/aktivitet, hvor akkomodativ sker ved deltagende samspil. transformativ læring vil ske når der er tale om et forløb fx. terapi/uddannelse
____

Peter Jarvis. "læring finder sted i et spændingsfelt mellem det individuelle og det sociale"
han lægger vægt på den lærendes egen aktive rolle.
___

Socialisation: den process hvor man tilegner sig de samfundsmæssige normer og strukturer- og bliver en del af dette samfund. en synsvinkel på læring og udvikling(samfundsmæssig vinkel). en process der både indeholder udvikling og begrænsning/beskadigelse.

Situeret læring (Lave og Wenger): al læring sker i en bestemt situation og denne situation har betydning for læringen
læring påvirker ikke kun den nye læring men også de allerede udviklede strukturer.

wegner har model om læring, s, 134-
læring forudsætter aktivitet og deltagelse således at den omsættes i erfaring og udvikling.

__

Socialkonstruktionisme: vores egen personlighed er egentlig ikke vigtig for den er afhængig af den sociale sammenhæng vi er i. Det er ligegyldigt at være "venlig" hvis du er alene på en øde ø.
der er personlige læreprocessor, men de er irrelevante.
omverdenen konstrueres aktivt i mødet mellem individ og omverden

Illeris mener ikke man skal skille det ad- læring er ikke enten socialt eller individuelt, det er både og. venlighed udvikles socialt, og giver kun mening i sociale sammenhænge,  men tilegnes og anvendes individuelt  af individet

Robin Usher: ser på det postmoderne samfund, hvordan vi hele tiden navigere i kaos. hans tekster typisk kritiske.

Kollektiv læring: når læringen påvirkes pga et kollektiv, fx et team. man lærer ikke det samme men læringen påvirkes af de andres opfattelse, input eller erfaringer.





Aakrog kap 7:

Lave og wenger: socialkonstruktivistisk som handler om at mennesket konstruere en opfattelse af virkeligheden- præget at det samfund og kultur det befinder sig i. man lærer ved at deltage i fællesskaber. fokus ligger på læring mellem mennesker istedet for læring i mennesker.

lave og wegner kan bruges til at gøre sig overvejelser om dialog med praktiksteder i forhold til at skabe læring i praktikken.
teorien handler om at skabe læring gennem sociale sammenhænge.

situeret læring: de aktuelle omgivelser giver bestemte muligheder for læring. fx mesterlære hvor lærligen lærer ved at deltage i praksis med erfarne kollegaer

Praksisfællesskab: vi indgår i mange praksisfællesskaber, en klasse, i hjemmet, til sport.
Praksisfællesskabet udvikler sig når de erfarne møder de mindre erfarne, fx som elev og svend.

deltagelse: omfatter: samspil mellem viden, tænkning, personer, den konkrete opgave og det konkrete praksisfællesskab.
 henviser til at det foregår i et fællesskab og ikke i den enkelte individ. man lærer gennem deltagelse. praksisfællesskabet afgører mulighederne for deltagelse.
deltagelse kan bruges til at beskrive hvad der sker i situeret læring.

legitim perifer deltagelse (LPP), når en ny får adgang tl et praksisfællesskab, fx en ny elev i klassen, ny lærer i teamet osv.
deltagelse er nødvendigt for læring- deltagelse skal indeholde:
adgang til erfarne praktikere, trænge dybere ned/gøre noget anderledes/blive mere af noget. den nyankomne skal kunne opleve mere erfarne. '

der skal være progresion i sværhedsgrad og arbejdsopgaver. man behøver ikke følge arbejdsprocessen, man kan fx godt starte med at vaske op, selvom det ville være naturligt at starte med at sætte vare på plads.  en del af LPP er også at lære normer og værdier i praksisfællesskabet, fx feje gulv og lave kaffe

Man lærer ved at deltage, og derfor er mulighed for deltagelse afgørende for læring


Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis:
Jeg kan anvende begrebet om praksisfællesskab og LPP til at forstå hvad der sker når der kommer nye elever til en klasse. 
Men også hvad der sker når jeg eller eleverne danner nye grupper i klassen, måske jeg kan bruge det til at danne bedre grupper hvor de "svage" kan lærer af de "erfarne". 

Det kan også være med til at forklare de store forskelle jeg oplever i henholdsvis teori og praktik.

Men også til at forstå de dynamikker der er på lærerværelset.