1. studiedag 17. august.

piaget: biolog, bygger sin teori på biologisk/genetisk grundlag- menneskets evne er udviklet gennem artens kamp for overlevelse. mennesket konstruere selv deres forståelse af omverdenen gennem den læring der sker- dette udelukker andre teorier om at man kan fylde læring/viden på folk. den dynamiske del- hvad der driver læring frem- dette har Piaget ikke beskæftiget sig med, han har fokuseret på den strukturelle del- indholdet.
piaget taler om udviklingsstadier gennem livet- især fra fødsel til ungdom, han kritiseres for at disse stadier er for firkantede. der er 4 hovedstadier (s 57 illeris)

Ligevægtsprocess: individet forsøger at opretholde ligevægt i samspil med omgivelserne, gennem fortsat adaptation- aktiv tilpasningsprocess. mennesket tilpasser sig omgivelserne samtidig med det forsøger at tilpasse omgivelserne til sine egne behov

 assimilation: indoptage noget i en allerede eksisterende struktur- indarbejde ny viden i en eksisterende vidensstruktur, handlemønstrer osv.

akkomodation: vi laver en ny struktur for at kunne lære. vi nedbryder helt eller delvist og genopbygger ny struktur/skema

piaget mener ikke at det er muligt at vide alt det vi gør og holde styr på det medmindre det er opbygget i strukturer i os. han beskriver det som skemaer

Illeris siger at begreberne spor og skemaer skal forstås som metaforer for overhoved at forstå hvad der sker. men i virkeligheden er disse ord for simple til at beskrive hvad der sker

piaget: at lære noget betyder at sammenkoble noget nyt med det der allerede er der. enten assimilativt- som en tilføjelse eller akkommodativt som en omstrukturering 

Illeris: læringstrekant. se blog fra sidste undervisning om læringstrekant, drivkraft, samspil og indhold.

Læring: altid subjekt og objekt- der er nogen der lærer noget. Læring er et samspil mellem individet og omgivelser.

man lærer det der virker tilfredsstillende, og jo mere tilfredsstillende jo mere læres der. om omvendt- virker det ikke tilfredsstillende mindskes læringen.

vi stimuleres til at lærer noget når vi belønnes, direkte eller inddirekte. inddirekte- køretimer er ikke spændende men de er= kørekort.

Illeris- 4 basale læringstyper:

kumulation/kumulativ læring: 
en tilføjelse til piagets teori af Thomas Nissen.
finder sted hos den lærende hvor der ikke allerede er et skema. dvs det første element i et nyt skema etableres. Dette sker primært i de første leveår, men også hos handicappede eller ved genoptræning efter hjerneskader. men også hvis vi skal huske fx en pinkode- vi kan lærer tallene udenad- kumulativ læring( derfor kaldes denne læring også mekanisk læring), eller vi kan finde på en huskeregel- så knytter vi det til et allerede eksisterende skema og så er det assimilation.
Tidligere skete en del kumulatiov læring, udenadslærer af kongerækker, salmer osv.  vi gør det også når vi lærer at cykle.
Denne type læring er svær for os at koble til andre situationer, og det er upraktisk i en foranderlig verden.

Assimition/assimilativ læring: 

her indoptages og indpasses sanseindtryk fra omgivelserne som tilføjelser til eller udbygning af allerede etablerede skeamer, altså vi bygger videre på noget vi allerede ved- tilføjende læring. Dette er den almindelige form for læring i dagligdagen.
fx når man bygger videre på sin matematik viden gennem folkeskolen.
denne læring er kendetegnet ved rolig og stabil fremadskridende udvikling.
ulempen her kan være at man kobler ny viden til bestemte skemaer/situationer- og det kan derfor være svært at anvende andre steder- fx hvis det er svært at bruge matematikken i fysik. Dette ville være helt fint i en konstant og ikke foranderlig verden- men det har vi ikke.

Akkommodation/akkommodativ læring: 

hel eller delvis omstrukturering af allerede etablerede skemaer.
når vi møder noget der ikke passer i vores skemaer må vi ændre vores skemaer. overskridende læring.
Denne læring kan både ske meget pludselig eller være en længere process.
Det er her vi rigtig adskiller os fra hinanden og laver individuelle lærings processer(strukturer/skemaer).
og dette gør også at den assimilative læring bliver forskellige/individuel- for de skemaer læringen skal udbygge er forskellige fra person til person.

derfor er der også  megets tor forskel på hvad og hvordan elever lærer- deres allerede eksistrerende skeamer er forskellige.

akkomodation er mere krævende end assimilation, det er en hård process at nedbryde/opgive et allerede etableret skema- vi skal overbevises til dette, og det kræver overskud

i en læringssitiation vil assimilativ og akkommidativ læring oftes begge være i spil- det er sjældent den ene sker alene, men måske med en overvægt til den ene

Transformativ læring: 
Når lærende vedrører den  lærendes identitet eller selvforståelse (illeris),
siknifikant læring- en ændring i selvets organisme(Rogers) . en ændring i individets personlighed
længe været kendt indenfor psykoterapi men ikke indenfor læringsbegrebet.
signifikant læring er noget der sker når det er nødvendigt og man ikke kan klare det på det eksisterende personlige grundlag- fx en krise

"al læring, der indebærer ændringer i den lærendes identitet"(illeris). denne læring er meget krævende og sker kun når det absolut nødvendigt.  i vores uddannelsessystem er undervisere sjældent gearet til at kunne klare de krav sådan en læring kræver

sammenhæng og transfer muligheder :

de 4 læringstyper er beskrevet i denne rækkefølge udfra stigende grad af kompleksitet.
Det er hensigtsmæssigt at man er i stand til at skifte mellem de forskellige læringstyper alt efter behov.

transfer: det kan være svært at anvende sin læring i øvrige situationer. læring kræver altså en situation der mere eller mindre minder om læringssituationen for at kunne anvendes. se s. 71 Illeris
der er afgørende sammenhæng mellem læringsstil, læringsprodukt og anvendelsesmuligheder for den lærende

ingen af de 4 læringsstile er bedre end de andre, men i hverdagen vil en veksling mellem assimilation og akkomodation ofte være mest almindeligt.

Hvilken betydning har dette for mig som underviser: 
Jeg kan forstå hvorfor en given undervisning kan opfattes meget forskelligt hos eleverne. Nogle tager det nemt ind mens andre måske yder modstand og virkelig skal overvindes før læring sker. For andre afvises læringen måske da det er for krævende. Jeg kan forsøge hos de enkelte elever at opnå en blanding af assimilativ og akkomodativ læring. 
Det skaber en forståelse for at elever lærer forskelligt og det lærte også er forskelligt fra elev til elev, da de skemaer der bygges videre på er forskelligt.