Kap 6:
drivkraft område- udvikling af følelsesmæssige, motivationelle og viljemæssige mønstre
ved kumulativ og assimilation sker drivkraften ubevidst
ved akkomodation og transformation sker det bevidst
i praksis fungerer det indholds og drivkraftmæssige i tæt samspil
at anvende i nye situationer=transferværdi
Den velmotiverede elev vil huske det lærte bedre en den mindre motiverede elev som ellers har slidt hårdere for at lære det.
den motiverede elev vil også have bedre transferværdi
drivkraften præger læringsresultatet
Goleman: en høj interlligens er ikke ensbetydende med at man klarer sig godt. skolen bør også have fokus på at lærer følelser at kende og kunne styre dem.
engagement er en forudsætning for væsentlig læring
Berlyne: udfordringer må hverken være for lille- så lærer man ikke noget, eller for stor- så giver man op eller undviger.
Illeris: snæver økonomisk tænkning og reformer behandler læring som en varer der produceres, uden fortåelse for at det er menneskelige processer af en helt anden karakter.
så længe tingene er sådan må man som underviser på gulvplan blot forholde sig til elever i deres positive elementer der kan være i deres motivation,
kap 9:
fejllæring: at man lærer noget andet end tilsigtet(det formidlede) eller noget andet end den lærenede selv havde til hensigt.
knytter sig primært til indholdsdimension
misforståelse- koncentrationssvigt.
fejllæringen kan give udfordringer hvis man assimilerer videre på det fejllærte
der vil ofte læres forskelligt da de skemaer der bygges videre på er forskellige. grundlaget er forskelligt
forsvar mod læring: knytter sig typisk til læringens drivkræfter.
ofte vil forsvarsmekanismer medføre afvisning- man lader det ikke trænge ind.
i uddannelses sammenhæng kan forsvarsmekanisme ofte være årsag til elever er afvisende overfor undervisning
identitetsforsvar;- mest almindelige og ofte stærkeste mekanisme, det er når identiteten skal tvungen ændres fx pga fyring. eller fordi man er placeret i en uddannelse - man ikke finder nødvendige fx jobcenter.
Ambivalens: fx når man på den ene side gerne vil indgå i lærringsforløb, og på den anden side ikke. fx kvinders modsætning mellem erhvervsliv og hjemmeliv/moderskab.
Modstand mod læring: sker i bestemte situationer når eleven står overfor forhold som eleven ikke kan eller vil acceptere (hvor forsvar mod læring er noget der sker forud for læringen). det kan være en uddannelse, et fag, en underviser osv.
modstand mod læring vil generelt ikke gøre at der kommer blokering af læring, men at den udefra tilsigtede læring ikke sker,
modstand er mere bevidst end forsvar derfor kan modstand bruges i lærringssituation hvorimod forsvar skal nedbrydes inden læringen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar