Uv.dag 6 - klasseledelse, dannelse og kompetence from Københavns Professionshøjskole (KP)
dagen startede med en kort snak om vores møde sidste torsdag.
derefter en snak om de 9hv spørgsmål, vi skal bruge dem til at begrunde et forløb til eksamen fx.
klasseledelse:
relationskompetencer: som underviser skaber vi en velfungerende klasse, fx en god opstart af klasse. vi har en relation til den enkelte elev og vi sikre en hvis relation klassen imellem. (i hiim og hippes model ville det ligge under "læreprocessen"
ledelseskompetencer: som underviser skal vi lede klassen mod mål, vi skal skabe overblik, vi skal skabe autoritet (i hiim og hippe vil det dække ind over "rammefaktorer", "mål" og "lærerprocessen")
Didaktikte kompetencer: at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning.(i hiim og hippe vil det være alle faktorerne)
Hvis noget ikke fungerer i undervisningen er det jo vigtigt at vi ved hvad vi kan gøre noget bved.
Øvelse slide 7:
Illeris beskriver det ordinære kompetencebegreb men han mener ikke at dette er fyldestgørende, derfor skaber han det udvidet kompetencebegreb som indeholder yderlige 8 kompetencer. Disse er dog ikke så "målbare" som kompetencerne i det ordinære kompetencebegreb.
De 8 kompetencer i det udvidet begreb inddeler Illeris under følgende 3 kategorier:
Det kreative: kreativitet, fantasi, kombinationsevne og fleksibilitet
det kvindelige: empati og intuition
det kritiske: kritisk tilgang og modstandspotentiale
Illeris præsenterer kompetenceblomsten hvor han sætter både kompetencerne indenfor det ordinære og det udvidet kompetencebegreb op. Og her pointerer han at grænsen mellem kompetencerne i det ordinære og det udvidet er bløde og ikke så skarpe som han sætter det op. Blomsten er blot tænkt som en illustration til at give overblik.
refleksionsspørgsmål: vi mangeler det overblik som vi giver over Illeris teksten på Klafki teksten, ingen af os forstod den eller kunne bringe den i spil.
klassens reflektionsspørgsmål;
Hvorfor skal man gå i skole i danmark?: gennem de sidste mange års politik er vores samfund bygget op sådan at alle skal bidrage og det vil sige at vi uddannet således at de kan bidrage mest muligt.
dannelsesteorier (slide 14): tilbage til start 1800tallet besluttede man at alle skulle gå i skole- altså var det ikke længere noget nogle gjorde i kirken. nu kom landsbyskolen.
klafki tager udgangspunkt i disse klassiske dannelsesteorier.
klafki bygger på teorierne slide 15 , men han mener at vi ikke blot kan sætte os på en af disse kasser. vi er nød til at danne nogle kategorier vi agerer indenfor og derfor taler han om kategorial dannelse.
det er både en formal og en materiel dannelse. han mener at vi BÅDE skal både se på objekt og subjekt. klafki har 5 grundspørgsmål til at tilrettelægge undervisning efter- slide 19
klafki taler om dannelse hvor Illeris taler om potentiale og kompetencer.
Illeris siger: at det er elitært at vi fortæller hvad det enkelte menneske skal dannes til. Illeris siger at vi ikke kan tale om dannelse, for hvad er det. han siger vi kigger på det enkelte menneskes kompetencer. vi har forskellige livsaldre i forskellige kontekster.
kompetenceblomst: alle er nød til at kunne gøre noget i bestemte situationer for at udvikle kompetencer. stilken er forudsætning for blomsten- men alle har stilken for alle har potentiler til at kunne udvikle noget ud fra en given alder og kontekst. kerne på blomst= tiltro til egne evner. kernen gør at du er i stand til at handle på kompetencerne(bladene)
indre blomsterblade
resultatet af de indre kompetencer afhænger af dit potentiale (tænk iq test).
nogle har et særligt potentiale for en given kompetence, når vi ser nogle er ekstremt dygtige indenfor et givent felt.
Illeris har dyb respekt for den enkeltes afsæt- kontra klafki som holder skole for at uddanne til et godt samfund.
slide 24 er Illeris definition af kompetencer.
Hanne bad os om at linke til en andens blog(for at kunne det): link til Caspers Caspers blog inkl Illeris video
Hvad kan jeg bruge alt denne dannelsessnak til i min undervisning:
når jeg skal fortolke en målpind- så kn jeg se på hvorfor Undervisningsministeriet har opsat denne målpind (er det med klafki syn- samfundets dannelse? måden vores samfund igennem tiden er bygget op på, eller Illeris syn- for at styrke den enkeltes kompetencer ud fra dens enkeltes potentiale)
Når jeg oplever en udfordring i hverdagen kan jeg gå ind og se på hvilket område indenfor klasseledelse det berører og derved også hvilket dannelsessyn jeg vælger at stille mig på skuldrene af- kafki(samfundet) eller Illeris(individet).
øvelse i grupper- slide 27:
problemstilling: "fx eleverne til stort kørekort forstår ikke hvorfor de skal lære om sundhed når de skal tage kørekort"
klafki synspunkt: vores samfund og sundhedsvæsen er bygget sådan op at alle skal bidrage men alle også kan få hjælp. Fedme er dyrt, og derfor skal lastbilchauffør lærer om sundhed således at han undgår overvægt og derved ikke bliver en udgift for samfundet. Derudover er det i samfundets interesse at chauffører ikke har ustabilt blodsukker+dehydrerer og derved er til fare for andre i trafikken.
Illeris: ud fra Illeris synspunkt på kompetencer skal det handle om individet. lastbilchaufførerne skal lære om sundhed for at udnytte deres potentiale og udvikle kompetencerne i den inderste krans omkring "holdninger", "selvstændighed" men også yderste krans "kritisk tilgang"
didaktikkens 9 hv spørgsmål: hvis man vælger Illeris' dannelsessyn vil man se på målpindene fra et individ perspektiv
spørgsmål: Illeris snakker ikke om dannelse, men er et dannelsessyn?
hvordan villle de 9 hv spørgsmål ændre sig ud fra om vi har kafki eller illeris syn?
klafki: ser det fra helikopterperspektiv, hvorfor vil vi som befolkning gøre som vi gør, alt ses fra et samfundsmæssigt perspektiv
Illeris: ser på individet
Min undervisning ville ikke nødvendigvis ændre sig alt efter om jeg sætter mig på skuldre af Kafki eller Illeris.
til næste gang:
Vi skal se på hver enkelt undervisninggang fra modulet og se på konkret hvad vi vil tage med ind i undervisningsplanlægning fra den enkelte gang. hvad giver mening for vores praksis.brug vores blogindlæg
næste gang: repeterer vi det lærte og ser på hvordan vi bringer det lærte i spil i planlægning. skal vi i studiegrupper lave et undervisningsforløb ud fra de ting vi har lavet hjemme.
dagen startede med en kort snak om vores møde sidste torsdag.
derefter en snak om de 9hv spørgsmål, vi skal bruge dem til at begrunde et forløb til eksamen fx.
klasseledelse:
relationskompetencer: som underviser skaber vi en velfungerende klasse, fx en god opstart af klasse. vi har en relation til den enkelte elev og vi sikre en hvis relation klassen imellem. (i hiim og hippes model ville det ligge under "læreprocessen"
ledelseskompetencer: som underviser skal vi lede klassen mod mål, vi skal skabe overblik, vi skal skabe autoritet (i hiim og hippe vil det dække ind over "rammefaktorer", "mål" og "lærerprocessen")
Didaktikte kompetencer: at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning.(i hiim og hippe vil det være alle faktorerne)
Hvis noget ikke fungerer i undervisningen er det jo vigtigt at vi ved hvad vi kan gøre noget bved.
Øvelse slide 7:
Illeris beskriver det ordinære kompetencebegreb men han mener ikke at dette er fyldestgørende, derfor skaber han det udvidet kompetencebegreb som indeholder yderlige 8 kompetencer. Disse er dog ikke så "målbare" som kompetencerne i det ordinære kompetencebegreb.
De 8 kompetencer i det udvidet begreb inddeler Illeris under følgende 3 kategorier:
Det kreative: kreativitet, fantasi, kombinationsevne og fleksibilitet
det kvindelige: empati og intuition
det kritiske: kritisk tilgang og modstandspotentiale
Illeris præsenterer kompetenceblomsten hvor han sætter både kompetencerne indenfor det ordinære og det udvidet kompetencebegreb op. Og her pointerer han at grænsen mellem kompetencerne i det ordinære og det udvidet er bløde og ikke så skarpe som han sætter det op. Blomsten er blot tænkt som en illustration til at give overblik.
refleksionsspørgsmål: vi mangeler det overblik som vi giver over Illeris teksten på Klafki teksten, ingen af os forstod den eller kunne bringe den i spil.
klassens reflektionsspørgsmål;
dannelsesteorier (slide 14): tilbage til start 1800tallet besluttede man at alle skulle gå i skole- altså var det ikke længere noget nogle gjorde i kirken. nu kom landsbyskolen.
klafki tager udgangspunkt i disse klassiske dannelsesteorier.
klafki bygger på teorierne slide 15 , men han mener at vi ikke blot kan sætte os på en af disse kasser. vi er nød til at danne nogle kategorier vi agerer indenfor og derfor taler han om kategorial dannelse.
det er både en formal og en materiel dannelse. han mener at vi BÅDE skal både se på objekt og subjekt. klafki har 5 grundspørgsmål til at tilrettelægge undervisning efter- slide 19
klafki taler om dannelse hvor Illeris taler om potentiale og kompetencer.
Illeris siger: at det er elitært at vi fortæller hvad det enkelte menneske skal dannes til. Illeris siger at vi ikke kan tale om dannelse, for hvad er det. han siger vi kigger på det enkelte menneskes kompetencer. vi har forskellige livsaldre i forskellige kontekster.
kompetenceblomst: alle er nød til at kunne gøre noget i bestemte situationer for at udvikle kompetencer. stilken er forudsætning for blomsten- men alle har stilken for alle har potentiler til at kunne udvikle noget ud fra en given alder og kontekst. kerne på blomst= tiltro til egne evner. kernen gør at du er i stand til at handle på kompetencerne(bladene)
indre blomsterblade
resultatet af de indre kompetencer afhænger af dit potentiale (tænk iq test).
nogle har et særligt potentiale for en given kompetence, når vi ser nogle er ekstremt dygtige indenfor et givent felt.
Illeris har dyb respekt for den enkeltes afsæt- kontra klafki som holder skole for at uddanne til et godt samfund.
slide 24 er Illeris definition af kompetencer.
Hanne bad os om at linke til en andens blog(for at kunne det): link til Caspers Caspers blog inkl Illeris video
Hvad kan jeg bruge alt denne dannelsessnak til i min undervisning:
når jeg skal fortolke en målpind- så kn jeg se på hvorfor Undervisningsministeriet har opsat denne målpind (er det med klafki syn- samfundets dannelse? måden vores samfund igennem tiden er bygget op på, eller Illeris syn- for at styrke den enkeltes kompetencer ud fra dens enkeltes potentiale)
Når jeg oplever en udfordring i hverdagen kan jeg gå ind og se på hvilket område indenfor klasseledelse det berører og derved også hvilket dannelsessyn jeg vælger at stille mig på skuldrene af- kafki(samfundet) eller Illeris(individet).
øvelse i grupper- slide 27:
problemstilling: "fx eleverne til stort kørekort forstår ikke hvorfor de skal lære om sundhed når de skal tage kørekort"
klafki synspunkt: vores samfund og sundhedsvæsen er bygget sådan op at alle skal bidrage men alle også kan få hjælp. Fedme er dyrt, og derfor skal lastbilchauffør lærer om sundhed således at han undgår overvægt og derved ikke bliver en udgift for samfundet. Derudover er det i samfundets interesse at chauffører ikke har ustabilt blodsukker+dehydrerer og derved er til fare for andre i trafikken.
Illeris: ud fra Illeris synspunkt på kompetencer skal det handle om individet. lastbilchaufførerne skal lære om sundhed for at udnytte deres potentiale og udvikle kompetencerne i den inderste krans omkring "holdninger", "selvstændighed" men også yderste krans "kritisk tilgang"
didaktikkens 9 hv spørgsmål: hvis man vælger Illeris' dannelsessyn vil man se på målpindene fra et individ perspektiv
spørgsmål: Illeris snakker ikke om dannelse, men er et dannelsessyn?
hvordan villle de 9 hv spørgsmål ændre sig ud fra om vi har kafki eller illeris syn?
klafki: ser det fra helikopterperspektiv, hvorfor vil vi som befolkning gøre som vi gør, alt ses fra et samfundsmæssigt perspektiv
Illeris: ser på individet
Min undervisning ville ikke nødvendigvis ændre sig alt efter om jeg sætter mig på skuldre af Kafki eller Illeris.
til næste gang:
Vi skal se på hver enkelt undervisninggang fra modulet og se på konkret hvad vi vil tage med ind i undervisningsplanlægning fra den enkelte gang. hvad giver mening for vores praksis.brug vores blogindlæg
næste gang: repeterer vi det lærte og ser på hvordan vi bringer det lærte i spil i planlægning. skal vi i studiegrupper lave et undervisningsforløb ud fra de ting vi har lavet hjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar