Den didaktiske relationsmodel(Hiim og Hippe):
Hvad kan jeg bruge dette til i min praksis:
Jeg ville ud fra de to nævnte modeller - hiim og Hippe og Jank og Meyer foretrække at anvende Hiim og Hippe. Jeg mener den er et godt og relevant redskab både til at planlægge en dags undervisning, et forløb eller til at tilpasse allerede eksisterende undervisningsforløb. Man kan anvende den til at sikre man har taget højde for alle de parametre der spiller ind. Man blievr også opmærksom på at amn ikke blot kan ændre på et af parametrene uden at justere og være obs på om de andre ændre sig.
Jeg er ikke lige så tryg i Jank og Meyers model, men omvendt tror jeg at den er fin hvis man fra bunden planægger et forløb., på mange måder er det samme resultat man kommer frem til men Jank og Meyers model er via spørgsmål
Dialogisk og flerstemmigt klasserum: Jeg var fraværende den dag med Felcia, men ud fra noter og slides:
Det dialogiske klasserum er afgjort typen af undervisning der er relevant. Jeg har utallige gange erfaret at selv relativt korte "forelæsning" slet ikke er givende for målgruppen. Men det svære er hvordan vi sikre at eleverne kommer i spil og ikke blot fører dialog styret af underviser.¨
spørgsmål: hvordan sikre jeg at det reelt bliver et dialogisk klasserum? altså ikke blot at jeg styrer dialog og fremgang? MEN samtidig kan planlægge en undervisning og nogenlunde nå i mål. Jeg tænker det meget nemt kan ende i en HELT anden retning(ikke nødvendigvis en skidt retning, men vi har jo målpinde vi skal nå)
Jeg vil gerne have disse to emner skitseret igen, føler mig usikker på dem. Måske især ordet flerstemmigt
Evaluering og feedback:
Jeg tænker jeg skal have fokus på formativ evaluering, og jeg skal tænke dette ind allerede når undervisningen planlægges, hvordan skal evalueres idag?
Helhedsorienteret undervisning og PBL
PBL: jeg ser at det kan kræve rigtig meget forberedelse at arbejde med PBL, der skal virkelig tænkes nogle gode og langsigtede tanker i forberedelsen. Gruppedannelse, problem, process osv. Men tilgengæld vil eleverne være meget selvkørende i undervisningen. Tror dette er en god metode når jeg netop har erfaret at forelæsninger ikke giver læring hos gf2 gast
Helhedssorienteret undervisning: Jeg tror at gf2 skal tænkes meget mere som en helhed end før.. tænke fx grundfagene ind. Lave et fælles mål og så se hvem/hvilke fag der kan byde ind med hvad. Det vil gøre elevernes negative følelse om grundfag mindre og de vil i højere grad kunne se hvordan hver del er en del af det større mål.
spørgsmål: hvorfor sætter Hanne og Felicia Helhedsorienteret og PBL op sammen- de kan da køres adskilt eller sammen, men der er ikke nødvendig vis en sammenhæng.
Didaktik og it: jeg mener at der er behov for digital dannelse som en del af den almene dannelse. EUD bør tage et ansvar og bygge videre på en digital dannelse der er sket i folkeskolen, det kræver dog at vi er bekendt med folkeskolens mål for digital dannelse.
IT på kokkeuddannelsen. Kokkene bruger ikke meget it, kun til varebestilling og evt opskriftsøgning.
Men som en del af tidens trend vil fx mentimeter, Kahoot og blogs sagtens kunne integreres, men her mener jeg ikke der er tale om dannelse, men nærmere brug af IT
spørgsmål: Hvordan vil man kunne digitalt danne på GF2 hvis det skal være helhedsorienteret undervisning?
en konkret case:
lave et helhedsorienteret undervisningsforløb på gf 2 gast. En tanke kunne være at eleverne skulle lave et menukort/restaurant som gf2 prøve. til det er der brug for mange dele og mange kundskaber- her skulle der være fokus på helhedsoriteret og PBL- man kunne bruge den didaktiske relationsmodel som redskab til planlægningen. Og i et sådan forløb vil det jo være afgørende at vi planlægger for feedback og evaluering.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar